Freedom Flotilla lader sig ikke stoppe
Arbejdsmiljøet på landets arbejdspladser er stadig for dårligt.
Det mener Morten Skov Christiansen, der er næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) efter at have læst “National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere” – en ny undersøgelse fra Arbejdstilsynet (AT).
– Selvom man ikke én-til-én kan sammenligne de nye resultater med tallene fra 2018, tyder meget på, at den stadig er gal mange steder, og desværre ser det nogle steder værre ud end for blot få år siden, siger Morten Skov Christiansen.
Undersøgelsen er den første efter den trepartsaftale, som regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik i december 2020. Den aftale satte en række mål for forbedringer af arbejdsmiljøet frem mod 2030, men der er altså stadig masser af udfordringer, fastslår FH’s næstformand.
Det kemiske område
Det gælder eksempelvis på det kemiske område, hvor undersøgelsen viser, at næsten 30 procent af de ansatte arbejder med våde og fugtige hænder mindst en fjerdedel af arbejdstiden, mens mere end hver tiende lønmodtager er i hudkontakt med kemikalier mindst en fjerdedel af arbejdstiden.
– Det må og skal gøres bedre. Det kan jo ikke være rigtigt, at medarbejderne skal invalideres af generende eksem i årevis, fordi der ikke benyttes ordentlig beskyttelse, siger Morten Skov Christiansen med henvisning til, at vådt arbejde og kontakt med kemikalier giver risiko for eksem.
Fysisk belastning
Et andet resultat i undersøgelsen, der springer FH-næstformanden i øjnene, drejer sig om den fysiske belastning på jobbet. Her viser den nye undersøgelse, selvom der er ændret opgørelsesmetode, at det er gået den forkerte vej siden 2018.
– Hvis nogen tror, at den fysiske nedslidning er forsvundet, kan de godt tro om igen. Det bliver værre og værre. Alt for mange arbejder stadig i dårlige arbejdsstillinger og løfter, skubber og trækker for meget. Det sker tilmed i et tempo og med en intensitet, der er alt for voldsom, siger Morten Skov Christiansen og tilføjer:
– Vi kan ikke blive ved med at skrue tempoet op, og der skal være tid til pauser, så folk kan restituere.
Problemerne med fysisk hårdt arbejde er bredt funderet, men særligt inden for byggeri, rengøring, døgninstitutioner og hjemmepleje er de ansatte udsat for et konstant fysisk arbejdspres.
Lufthavnspersonale chikaneres af passagerer
I Arbejdstilsynets undersøgelse kan man læse, at 48 procent af passagerservicemedarbejderne herhjemme har været udsat for chikane af kunder og passagerer inden for de seneste 12 måneder. I samme periode har knap 37 procent i samme jobgruppe været udsat for trusler om vold på arbejdet. Det gør passagerservicemedarbejdere til den jobgruppe, der oftest bliver udsat for chikane og trusler om vold i arbejdet.
Undersøgelsen er lavet i første halvår 2021, og corona har ikke ligefrem gavnet arbejdsmiljøet for lufthavnenes frontpersonale. Det fortæller Henrik Meiner, der er fællestillidsrepræsentant ved HK Luftfart SAS.
– Vi har eksempler på ansatte, der er blevet spyttet på, fået kastet kaffe efter sig og er blevet taget fat i. Mange passagerer er generelt stressede, når de er i en lufthavn, men det er blevet værre under corona med retningslinjer, krav om gyldige test, dokumenter og så videre. Det har accelereret niveauet af ubehagelige oplevelser, siger han.
HK Privat har omkring 1500 medlemmer i HK Luftfart. Langt størstedelen af dem arbejder i lufthavnene som blandt andet informationsmedarbejdere på gulvet og som personale i indtjekningsskrankerne og ved afgangsgatene.
Det går fremad på det psykiske område
Når det handler om de psykiske belastninger som mobning, vold, trusler om vold og krænkende adfærd, så tyder undersøgelsen på, at det går den rigtige vej. Her peger Morten Skov Christiansen på, at det kan være fordi, mange har arbejdet hjemme på grund af corona.
– Det er et område, jeg vil følge meget nøje. Sidste år fik vi en ny bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø, så nu har vi klarhed om regler og krav til forebyggelse. Nu gælder det for arbejdsgiverne om at leve op til reglerne og sætte gang i forebyggelsen, ligesom Arbejdstilsynet må følge op med det nødvendige tilsyn. Det skal blive bedre, siger Morten Skov Christiansen.
Brug for flere penge til Arbejdstilsynet
En afgørende forudsætning for at rette op på arbejdsmiljøet er Arbejdstilsynets økonomi. Flere års nedskæringer har fået mange dygtige ansatte til at søge væk, og skal det undgås, at endnu flere siver fra tilsynet, så skal politikerne sørge for flere penge til myndigheden, mener Morten Skov Christiansen.
Den 1. januar 2023 vil Arbejdstilsynet mangle 215 millioner kroner.
Også det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har brug for et løft af økonomien. NFA har fået sin grundbevilling halveret i løbet af de sidste 10 år.
– Der er akut behov for her og nu at sikre øgede bevillinger til AT og NFA. Vi kan ikke vente til finanslovsforhandlingerne i efteråret, siger Morten Skov Christiansen.
“National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere” giver et indblik i lønmodtagernes opfattelse af arbejdsmiljøet i Danmark i foråret 2021. Den er baseret på mere end 30.000 besvarelser fra lønmodtagere på tværs af forskellige brancher.
Resultaterne skal blandt andet danne grundlag for opfølgning på trepartsaftalen fra 2020.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
