Kunst var for politisk til Brøndby Kommune
Omkring 50 mennesker havde sat sig til rette i Dansk El-Forbunds lokaler i København. De sad klar til at høre om et emne, som har fået nyt fokus efter en række tv-dokumentarer som for eksempel “Den Sorte Svane” og “Underdanmark”.
Emnet er arbejdskriminalitet, og til den konference, som deltagerne nu sad klar til, var det EU’s rolle i det, som skulle til diskussion. Konferencen var arrangeret af Folkebevægelsen mod EU og Byggefagenes Samvirke.
Efter folk havde sat sig til rette, fået deres kaffe og morgenbrød, bød Henrik Juul Rasmussen, formand for Byggefagenes Samvirke, velkommen. Han fortalte, at EU’s østudvidelse i høj grad har bidraget til social dumping på det danske arbejdsmarked.
– Derfor vil vi i dag tale om, om man kan gøre EU mere arbejdervenlig. EU’s frie marked har spillet en stor rolle i den udvikling, vi har set i Danmark, hvor arbejderes løn- og arbejdsforhold bliver presset, og hvor arbejdskriminalitet sker flere og flere steder, sagde han.
Herefter fortalte han om programmet for dagen, som blandt andet bød på en debat mellem EU-parlamentarikerne Villy Søvndal fra SF og Per Clausen fra Enhedslisten.
Migrantarbejderes forhold
Men før den debat holdt Charlotte Hooper Overgaard, professor på Aalborg Universitet, et oplæg om den rapport, som universitetet har lavet omhandlende migrantarbejderes forhold på de danske byggepladser. Arbejderen har tidligere skrevet om rapporten.
– I de interviews, vi lavede med migrantarbejderne, var der nogle emner, som gik igen hos mange af dem. Et af de største var arbejdspresset. De fortæller selv, at de altid har utrolig travlt og skal nå rigtig meget arbejde på meget kort tid, fortalte hun og tilføjede:
– De fortalte også, at de sjældent blev sat ordentligt ind i sikkerheden på byggepladserne. Derfor viser rapporten også, at migrantarbejdere er overrepræsenteret i dødsulykker på pladserne.
Hun understregede også, at migrantarbejderne ofte bliver isoleret fra deres danske kollegaer. Det bliver de, fordi danskerne ofte har bedre styr på sikkerhedsreglerne og arbejdsmiljølovene, hvilket arbejdsgiverne gerne vil undgå, at migrantarbejderne får indsigt i.
Vi behøver ikke vente på EU. Hverken med hensyn til kontrol og strengere straffe for arbejdskriminalitet. Så det kan man sagtens kæmpe for herhjemme, samtidig med at man kæmper for det i EU.
Per Clausen, MEP, Enhedslisten
Og netop problemerne med farlige arbejdsforhold og arbejdsgivere, som bryder arbejdsmiljølovene, fortalte Carsten Bansholm fra 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening (BJMF) også om. Som eksempel talte han om, hvilke erfaringer BJMF har gjort sig i arbejdet med at organisere migrantarbejdere.
– Vi møder folk på pladserne, som fortæller om, at de bliver truet med vold eller fyring, hvis de taler imod deres arbejdsgiver. Og mange af de her sager kan vi ikke behandle i Arbejdsretten, da de er brud på straffeloven, sagde han og tilføjede:
– Arbejdsmarkedet er blevet påvirket af bander, rockere og advokater, som hjælper dem, men konsekvenserne er for små. Vi så gerne, at man får hårdere straffe for at bryde de arbejdsmiljølove, så virksomhederne virkelig kan mærke, at man ikke finder sig i deres kriminalitet.
Den frie bevægelighed
Efterfølgende holdt den tidligere formand for Folkebevægelsen mod EU, Susanna Dyre-Greensite, oplæg om EU’s fire friheder. De er fri bevægelighed for varer, kapital, tjenesteydelser og arbejdskraft.
– De her friheder står over alt andet. Et godt eksempel på det er strejkeretten. Den er teknisk set beskyttet i EU, men da for eksempel svenske arbejdere strejkede for at sikre deres lettiske kollegaer ordentlig løn, erklærede EU-domstolen den strejke ulovlig, da den gik imod arbejdskraftens frie bevægelighed, fortalte hun.
Også EU’s udbudsdirektiv blev af Susanne Dyre-Greensite påpeget som eksempel på, at EU stadig er langt fra at være arbejdervenlig. Udbudsdirektivet gør det svært for medlemslande at kræve overenskomst, når offentlige projekter sættes i udbud.
– Derfor ved jeg også, at der er mange, som gerne vil have en social protokol ind i EU’s traktat. På den måde kan man sikre, at arbejderrettigheder og gode forhold står over frihederne. Men selv de danske socialdemokrater har stemt imod det i EU, så det virker ikke realistisk at få sådan en protokol indført, sagde hun.
Bedre kontrol
Efter en frokostpause var det tid til en debat mellem SF’s Villy Søvndal og Enhedslistens Per Clausen, som begge sidder i EU-parlamentet. Med dem i panelet sad også Mads Buur, som er advokat hos Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).
De indledte hver især med deres syn på den rolle, som EU spiller i arbejdskriminalitet på det danske arbejdsmarked. De var alle enige om, at der ikke blev gjort nok fra EU’s side for at komme problematikken til livs. Dog så de også alle muligheder i EU for at ændre det.
– Vi så gerne, at man laver regler i EU for, at kæderne af underentreprenører på byggepladser kun går et enkelt led ned, og at der indføres kædeansvar. Så sikrer vi, at virksomhederne ikke kan løbe fra ansvaret, når der begås kriminalitet, fordi det foregår langt nede i kæden, understregede Per Clausen.
Og Villy Søvndal var enig. Han så også gerne, at der kom mere generel kontrol på byggepladserne. For eksempel ved at styrke aktørerne, som skal holde øje med virksomhederne, i fagbevægelsen, skat og politiet.
– De skal have flere muskler at spille med, så virksomhederne ikke kan slippe let fra at snyde. Et ID-kort på pladserne er også noget, som vi i SF gerne vil kæmpe for. Det vil gøre det nemmere at kontrollere, hvem der er på byggepladserne, og om de har ordentlige forhold, fortalte han.
Artiklen fortsætter …
Mads Buur fra FH fokuserede på, hvordan fagbevægelsen konkret arbejder med at få belyst problemet med arbejdskriminalitet. Han fortalte blandt andet, hvordan man i de senere år har set en stor stigning i konkurser hos virksomheder.
– Det gør virksomhederne, fordi de så kan slippe for at betale løn til deres medarbejdere. Så hænger det offentlige og Lønmodtagernes Garantifond på regningen, imens dem, som snyder, får lov at slippe væk, sagde han og understregede:
– Derfor er vi i FH begyndt at gå efter personerne og ikke bare virksomhederne, fordi personerne ikke forsvinder. Vi opfordrer også myndighederne til at bruge reglerne for at give de her personer karantæne fra at lave nye virksomheder mere aktivt. Reglerne er der i dag, de bliver bare ikke brugt nok.
Behøver ikke vente på EU
Efter oplæggene fra panelet stillede deltagerne fra salen spørgsmål. Blandt andet blev der spurgt der ind til, hvor længe man har tænkt sig at vente på, at EU laver deres regler om.
– EU tager jo altid en evighed om at ændre deres regler, og det er ikke engang sikkert, at de bliver ændret. Hvor længe kan vi holde til at vente? lød det fra én deltager.
Her understregede Per Clausen, at mange af de tiltag, som han og Enhedslisten foreslår, for eksempel ID-kort, faktisk allerede kan indføres af Danmark nu. Han mener, at det blot handler om viljen til det hos de danske politikere.
– Vi behøver ikke vente på EU. Hverken med hensyn til kontrol og strengere straffe for arbejdskriminalitet. Så det kan man sagtens kæmpe for herhjemme, samtidig med at man kæmper for det i EU, sagde han.
Og netop kontrollen med virksomhederne var et gennemgående tema for hele dagen. En deltager nævnte, at der allerede er en lang række regler på byggepladserne, som skal sikre det gode arbejdsmiljø, men at de sjældent bliver overholdt.
– Det er bare vores erfaring, som dem ude på gulvet, at alle de fine regler, der er, ikke bliver overholdt, hvis man ikke holder øje. Det er kernen i hele det her problem, at man ikke vil afsætte ressourcer til at følge op på allerede eksisterende regler, lød det fra deltageren.
Det erklærede alle panelets deltagere sig enig i.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
