På gaden for en bedre aftale
37 timers arbejdsuge. Ret til ferie, løn under sygdom og dagpenge ved arbejdsløshed. Det er blot nogle af de goder, som fagforeningerne og deres medlemmer har tilkæmpet sig igennem historien.
Fredag den 15. oktober var det således 150 år siden, at Louis Pio m.fl. – med tilladelse fra selveste Karl Marx – stiftede “Den internationale Arbejderforening for Danmark”.
Dagen blev fejret på behørig vis i København.
Det startede allerede klokken 6:30 for en stor flok tømrere og snedkere. De benyttede anledningen til at flytte deres gamle, smukke lavskilt fra fagforeningen 3F BJMF i Valby til hustømrerforeningens hus i Faxegade.
Flytningen markerer første skridt i genetableringen af Tømrerkroen. Kroen lå for 150 år siden i Adelgade, hvor stiftelsen af “Den internationale Arbejderforening i Danmark” fandt sted. Nu genetableres Tømrerkroen på Østerbro.
Da det store skilt var hejst på plads på en hestevogn og gjort forsvarligt fast, satte optoget i gang. Hestevogn og 200-300 håndværkere, nogle af dem udstyret med sværd, trommer og faner, begav sig nu ud i de københavnske gader, hvor de vakte stor opsigt.
Optoget stoppede flere steder undervejs og første gang ved Københavns Tømrerlaug på Søndermarken.
Efter en tale af Oldermanden drak han og Daniel Skovhus, formand for Hustømrerforeningen, portvin af det samme glas. Det tomme glas blev kastet ud blandt de forsamlede og den, der greb det, blev belønnet med en rigsdaler.
Optoget fortsatte nu til Smedesvendene i Nyrupsgade, hvor traditionen med at drikke portvin og kaste glas blev gentaget. Efter en håndbajer gik turen videre til Murersvendenes Stiftelse i Murergade, hvor kortegen blev modtaget af ‘Røde Horn’, der straks satte i gang med “Når jeg ser et rødt flag smælde”.
Efter lidt hornmusik, lidt vådt til ganen og tørt til maven gik turen nu videre til Byggefagenes Hus på Lygten, hvor Malernes Fagforening Storkøbenhavn og Rør & Blikkenslagernes Fagforening holder til.
Deltagerne havde nu 10 kilometer i benene, men alligevel gik snakken lystigt på tværs af forskellige faggrupper. Husorkestret stod for underholdningen, som kunne nydes, mens der blev spist pølser og skyllet ned med fadøl.
I godt humør genoptog kortegen turen og ankom til Faxegade klokken 13:30.
Nu var tiden kommet til at få skiltet på plads på Hustømrerforeningens bygning.
I en tale mindede Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, om, at det samfund og de rettigheder, vi har i dag, ikke er kommet af sig selv:
– Når vores samfund ser ud som det gør i dag… Så er det kun fordi vores forgængere turde ta’ kampen. Turde sætte job og økonomi på spil. Turde stå op for retfærdighed og frihed.
Og – ikke mindst – turde tage kampen for kollegaen.
– Det er dét, vi fejrer i dag. Vores stærke fællesskab. Solidaritet. Sammenhold. For sammenholdet, fællesskabet – det er de udsatte og de svagestes allerstærkeste våben, sagde Lizette Risgaard til klapsalver fra de mange deltagere.
Hun gjorde også klart, at der stadig er nok at slås for, og fremhævede Nemlig.com, nul-timers-kontrakter, falske selvstændige, folk som bliver underbetalt og udnyttet på det groveste. Gennem sammenhold og organisering kan også de nye kampe vindes, lød de optimistiske toner fra FH formanden.
Det var igen blevet tid til at bryde op, og nu gik den sidste del af turen til Arbejdermuseet i Rømersgade, hvor fejringen af arbejderbevægelsens første 150 år fortsatte.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
