Dette er et område, der skal holdes under observation, både for de enkelte gæstearbejderes skyld og for de danskere, der kan blive presset til at acceptere forringelser på arbejdsmarkedet, “fordi der jo er udlændinge, der kan tage de jobs, de afviser ….”
Man hører ofte Dansk Industri og andre arbejdsgiverorganisationer kalde på mere udenlandsk arbejdskraft. De vil have beløbsgrænsen sænket og generelt have færre regler, når de skal importere arbejdskraft. Men i 2024 har antallet af netop udenlandske arbejdere allerede slået rekord.
Ifølge tal fra jobindsatsen, som Fagbladet 3F har undersøgt, er der således 384.667 udenlandske arbejdere på det danske arbejdsmarked. Det er en fordobling på bare ti år.
Og ser man på, hvilke brancher de her arbejdere er ansat i, så tegner der sig et billede af en gruppe, som konsekvent ansættes til de laveste lønninger. Blandt andet i landbruget og byggebranchen.
I en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har man undersøgt netop, hvor de udenlandske arbejdere befinder sig branchemæssigt. Branchen med den største procentvise andel af udenlandsk arbejdskraft er landbruget. Her er det 44 procent af de ansatte i branchen, som har udenlandsk statsborgerskab.
Hovedkonklusioner om lavtlønnet udenlandsk arbejdskraft:
- Lønmodtagere med udenlandsk herkomst har oftere lavtlønsjob
- I landbruget har 66 pct. af de lavtlønnede udenlandske statsborgerskaber. Udlændingene udgør 44 pct. af lønmodtagerne i landbruget
- Inden for transport, rengøring, hotel og restauration finder vi mere end 40 pct. af lønmodtagerne med udenlandsk statsborgerskab
- I bygge- og anlægsbranchen er det 37 pct.
- Der er et sammenfald med de brancher, som har mange udlændinge i nederste lønkvintil (= den femtedel med de laveste lønninger), og de brancher, der har de laveste andele af beskæftigede, der er forsikret i en A-kasse.
Kilde: Analyse udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd – udgivet 27. maj 2024.
Dog kan man i analysen også se, at det er hele 66 procent i det nederste lønniveau, som har udenlandsk baggrund. Det samme gør sig gældende i hotel- og restaurationsbranchen, hvor andelen af udenlandske arbejdere er på 31,9 procent, mens andelen af dem i det nederste løntrin er 41 procent.
Ser man kun på små hoteller og restauranter, hvor der er højst 10 ansatte, stiger tallet til 56 procent af de lavestlønnede, som har udenlandsk statsborgerskab.
Prekære og farlige arbejdsforhold
Også i byggebranchen har man et stort antal udenlandske arbejdere. Ifølge Fagbladet 3F så drejer det sig om 32.739 arbejdere, som officielt er ansat på byggepladserne. Og i analysen fra AE vises det, at 37,8 procent af de lavestlønnede i branchen er udlændinge.
Dog fortæller Laust Høgedahl, arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet, til 3F’s fagblad, at når der kommer flere lovlige migrantarbejdere, stiger antallet af illegale samtidigt.
– Det kan vi også se, ved at beskæftigelsesministeren selv har oplevet, at folk stikker af, når hun er med på kontrol på landets byggepladser, fortæller han til Fagbladet 3F.
Han har også tidligere lavet en undersøgelse for Aalborg Universitet, som dokumenterede, at de udenlandske arbejdere i langt højere grad er udsat for farlige arbejdsforhold. Rapporten viste blandt andet, at størstedelen af arbejdsulykker blandt migrantarbejdere slet ikke bliver anmeldt.
– Generelt har migrantarbejdere i stor stil noget af det hårdeste og mest farlige arbejde ude på byggepladserne. Vi har så ud fra vores data estimeret, at det kun er cirka hver femte arbejdsulykke blandt migrantarbejdere, som bliver anmeldt, fortalte Laust Høgedahl til Arbejderen i forbindelse med rapportens udgivelse.
I samme artikel fra Arbejderen fortalte Claus Westergreen, formand for Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening, at han mente, at rapporten kun havde set overfladen af problemerne med migrantarbejdere i byggebranchen.
– Jeg tror, at det i virkeligheden kunne være langt værre end beskrevet med hensyn til arbejdsulykker. Det siger jeg ud fra de erfaringer, vi har med de byggepladser, vi besøger, udtalte han.
Læs også
Udenlandske arbejdere i Danmark er sjældent medlemmer af en fagforening
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.