Det er diskrimination og dermed ulovligt, når politisk valgte i fagforeninger bliver tvunget til at gå af på grund af deres alder. Det har EU-domstolen afgjort på baggrund af en 11 år gammel sag med afsæt i HK/Privat.
Daværende formand for HK-sektoren Karin Retvig blev tvunget til at gå af efter 18 år som formand, da HK’s vedtægter siger, at man ikke kan stille op til valg, efter man er fyldt 61 år. Karin Retvig trak HK/privat i Ligebehandlingsnævnet med anklage om, at der var tale om aldersdiskrimination, og fik senere medhold i landsretten. Nu er EU-domstolen nået frem til samme afgørelse.
I dag har de fleste fagforeninger en aldersgrænse for at undgå, at formænd eller personer på andre topposter bliver siddende alt for længe og aldersmæssigt kommer ud af trit med medlemmerne. Dommen har derfor været ventet med spænding.
Betydning for fagbevægelsen
Indtil videre er dommen kun en EU-dom, og det bliver nu op til den danske landsret at behandle sagen og vurdere, om man vil følge EU-dommen. Vælger den at gøre det, vil det få konsekvenser for fagforeninger og fagforbund, der kommer til at se nærmere på deres vedtægter.
– Afgørelsen er principielt meget vigtig og vil få praktisk betydning for mange fagforeninger. Det vil være hensigtsmæssigt, at forbund og foreninger, der har den slags vedtægter, genlæser dem og holder dem op mod EU-dommen. Fra vores research på sagen ved vi, at det ikke kun gælder faglige organisationer i Danmark, men i flere EU-medlemsstater, forklarer Rune Asmussen, der er advokat og har ført sagen for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) ved EU-domstolen.
I HK har man ikke tænkt sig at vente på, om den danske landsret følger trop eller ej. Forbundet har allerede valgt at skrotte reglen om, at man ikke kan stille op, efter man er fyldt 61 år.
– EU-domstolen siger, at vi begår aldersdiskrimination, så må vi holde op med det samme. Fra i dag er der ingen, der bliver forhindret til at stille op til en post i HK på grund af deres alder, oplyser forbundsformanden i HK, Anja C. Jensen.
EU overtrumfer dansk lov
Ifølge lektor på FAOS ved Københavns Universitet Trine Pernille Larsen er der ikke så meget andet at gøre for de faglige organisationer end at rette ind efter EU-dommen.
– EU-domstolen står over dansk lov, og dermed bliver fagforeningerne nødt til at følge domstolens afgørelse og behøver ikke nødvendigvis vente på, at landsretten når at tage stilling, og at Folketinget vedtager en lovændring, siger hun til Fagbladet 3F.
Trine Pernille Larsen peger desuden på, at dommen kan få betydning for en række overenskomster, hvor der også kan være aldersgrænser for adgangen til forskellige sociale goder, og hvornår man stopper med at arbejde.
FH oplyser, at de vil holde dommen op imod deres vedtægter, og at det egentlig overordnet er positivt, hvis andelen, der er indbefattet beskæftigelsesdirektivet i EU mod forskelsbehandling, stiger endnu mere i Danmark.
Fagforbundet 3F har endnu ikke taget stilling til konsekvenserne af lovændringen fra EU, men vurderer, at hvis der skal ske en vedtægtsændring, så skal det ske på den ordinære kongres i september 2022.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
