De røde faner svajer fra hegnene omkring Pihl & Søns byggeplads ved Redmolen i Københavns Nordhavn, kaffevognen fra Arbejdere i Bevægelse står klar, og duften af kaffe breder sig blandt de omkring 150 fagligt aktive, der er mødt op i de tidlige morgentimer.
Klokken er 05:30, og de fremmødte har blokeret byggepladsen som led i kampen mod social dumping.
På byggepladsen går der blandt andet litauiske arbejdere til 112 kroner i timen. Det er vel at mærke, hvis man tager udgangspunkt i en 37-timers arbejdsuge, hvilket flere af de fremmødte fortæller, at håndværkere sjældent holder sig indenfor. Og jo flere timers arbejde jo laverer timeløn, er logikken.
– Vi vil simpelthen ikke finde os i, at arbejdsgivere pisser på vores udenlandske kollegaer. Svinsk, det er, hvad det er, lyder det fra en af blokadedeltagerne.
Blandt dem er tømrersvend Jonas Brynnum. Han mener, at det er uacceptabelt at Pihl & Søn, som er medlemsvirksomhed i DI, ikke tager ansvar for forholdene på deres egne byggepladser.
– De er jo en kæmpe virksomhed og stor spiller i byggebranchen, så det virker for mig helt uforståeligt, at de ikke vil tage ansvar for deres underentreprenørers løn- og arbejdsforhold, fortæller han.
Spørger man rundt blandt de fremmødte, så har de en klar forventning om, hvad der skal komme ud af blokaden: En aftale med Pihl & Søn som sikrer, at de udenlandske arbejdere ikke bliver underbetalt.
Selvom kulden er bidende, så påvirker det ikke gejsten hos de fagligt aktive.
– Vi bliver jo stående her, indtil at der er en ordentlig aftale, forsikrer de.
Underleverandører og kædeansvar
Selvom dagens blokade omhandler den specifikke byggeplads, så står aktionen ikke isoleret. Tidligere har københavnske håndværkere blokeret Grand Hotel, hvor der også blev benyttet underbetalt udenlandsk arbejdskraft. Både ved den og dagens blokade går kravet om kædeansvar, som et værn mod social dumping, igen.
Måden, Pihl & Søn omgår overenskomsten på byggeområdet, som firmaet selv har underskrevet, er ved at benytte sig af underleverandører. Det gør, at de ansatte på byggepladsen ikke teknisk set arbejder for Pihl & Søn, men for en tredjepart, i det her tilfælde en litauisk virksomhed ved navn Galabama, som ikke har overenskomst.
Med kædeansvar vil hovedentreprenøren være økonomisk ansvarlig for, at alle deres underentreprenører ned igennem hele kæden overholder overenskomsten. Det gør, at hovedentreprenører ikke kan spekulere i at omgå overenskomsterne ved at hyre underleverandører.
Kravet om kædeansvar er også noget, som deltagerne ved dagens blokade har rejst ved de igangværende overenskomstforhandlinger.
– Man kan jo blokere nok så mange byggepladser, men kædeansvar skal skrives ind i den overenskomst, som bliver forhandlet lige nu, så vi sikrer alle byggepladser mod social dumping, siger en af deltagerne.
Arbejderen har kontaktet Pihl & Søn for at høre, hvad deres holdning til blokaden og beskyldningerne om social dumping er. I en mail til Arbejderen skriver kommunikationsdirektør Mikkel Berg:
“Vores holdning er, at overenskomstmæssige forhold skal overholdes. En holdning, der sikres afspejlet i alle vores underentreprenørkontrakter.”
Et andet krav, som de fagligt aktive gerne vil have taget op i overenskomsten, er en forhøjelse af minimallønnen. Minimallønnen er tænkt som et fundament, hvorfra der så kan forhandles lokale aftaler. Dog sker det ofte, at udenlandske arbejdere slet ikke får muligheden for at forhandle deres løn op.
– Det er jo en form for underbetaling indenfor overenskomstens rammer. Ingen af de håndværkere, jeg kender, går til minimallønnen. Den må og skal op, så alle kan sikres en ordentlig løn, siger en deltager.
En lille sejr i en større kamp
Omkring klokken 06:30 ankommer Pihl & Søns ledelse. De vil have blokaden ophævet og adgang til byggepladsen. Men porten til pladsen er forsvarligt låst med en kædelås, og nøglen til låsen er desværre faldet i havnen.
Derfor er Pihl & Søn tvunget til at forhandle med 3F.
Forhandlingerne finder sted lidt foran blokaden. En time senere forhandles der stadig, men omkring klokken 09:30 sker der noget. Forhandleren fra 3F kommer op til aktivisterne og fortæller, at der er blevet indgået en aftale.
Pihl & Søn vil indkalde Galabama til en samtale, hvor de skal fremlægge deres lønnings- og arbejdsforhold. Indtil det møde er afholdt, og Galabama underskriver overenskomst, vil de ikke foretage noget arbejde på byggepladsen, fortæller forhandleren.
I aftalen fremgår det også, at hvis Pihl & Søn gøres opmærksomme på underbetaling, vil de forpligtige sig til at betale den manglende løn til de udenlandske arbejdere.
– Det er altså en model, som minder meget om dem, som Københavns Kommune bruger, hvilket jeg synes er en god model.
Der bliver taget en afstemning blandt deltagerne om, hvorvidt man kan leve med den fremlagte aftale. Den bliver enstemmigt vedtaget, og blokaden ophæves.
Videre til overenskomstforhandlingerne
Jonas Brynnum føler, at dagens blokade har ført gode resultater med sig. Han påpeger, at selvom dagens blokade handlede om at få overenskomstsikret Galabama, så er kampen langt fra slut.
– Vi har fået det ud af det i dag, som vi ville, men der er stadig masser af pladser, som benytter sig af underbetalt arbejdskraft. Når en så stor virksomhed som Pihl omgås overenskomsterne på den måde, understreger det problemets omfang. Derfor vil vi fortsætte kampen for et reelt værn imod social dumping ved de igangværende overenskomstforhandlinger, siger han.
Han fortæller også, at dagens fremmøde er et bevis på, at der er masser af fagligt aktive, som er klar til at tage kampen op. Blokaden har også bevist, at man kan sikre ordentlige forhold for sine kollegaer, når man står sammen.
– Vi kan jo presse de her store virksomheder, når vi står sammen, og det kommer vi også til i fremtiden. Vi vil gerne have et maksimalt pres på DI under overenskomstforhandlingerne, så vi kan få sikret ordentlige løn- og arbejdsforhold i hele byggebranchen, siger Jonas Brynnum.
– I dag lukkede vi byggepladsen på Redmolen, men vi er klar til at lukke samtlige byggepladser, hvis ikke vores krav bliver indfriet, slutter Jonas Brynnum.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.