I Dansk Magisterforening (DM) har aktive medlemmer nu dannet et Palæstina-netværk. DM er en akademisk fagforening for mere end 80.000 humanistiske, naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige bachelorer, kandidater og studerende.
– Vi ønsker, at fagforeningen forholder sig til andet og mere end snævre medlemsinteresser om løn og arbejdsforhold. Konkret at DM tager stilling, går forrest og siger tydeligt fra over for Israels folkemord på palæstinenserne, fortæller initiativtager Susan Zekiros, der er tidligere ekstern lektor på Roskilde Universitet, til Arbejderen.
Netværket er åbent for alle med akademisk baggrund og har på kort tid fået næsten 120 medlemmer.
Susan Zekiros har længe været aktiv i bevægelsen Academics For Palestine (Akademikere For Palæstina), der har støtter på alle otte universiteter i Danmark. Academics For Palestine har sammen med Studerende Mod Besættelsen krævet, at universiteterne iværksætter akademisk boykot af israelske institutioner, som er medskyldige i ulovlige bosættelser, besættelse, apartheid og folkemord.
Der var en tid, hvor det var vigtigt bare at få en udtalelse om våbenhvile, men alle burde kunne se, at det på nuværende tidspunkt er nødvendigt at gøre mere og andet.
Susan Zekiros, initiativtaget til Palæstina netværk
Det lå dog ikke i kortene, at netop Susan Zekiros skulle tage skridtet til at danne et netværk i DM for at sætte skub i faglig handling, der lever op til fagbevægelsens fornemme historie om international solidaritet, men tiltagende frustration over udviklingen i Gaza, samtidig med at toppolitikere og meningsdannere fortsatte med at forsvare og billige Israels forbrydelser mod palæstinenserne, gjorde udslaget.
– Personligt kunne jeg ikke forstå, at akademikerne ikke var i front. Desværre har der manglet international solidaritet på topplan, mens jeg på grundplan har oplevet anderledes opbakning og vilje til at gøre noget. Faktisk har fagtoppens passivitet undret og forarget mig, fordi jeg er overbevist om, at der på nuværende tidspunkt – både blandt akademikere og i befolkningen som helhed – er udbredt opbakning til at gøre noget.
Forsknings- og ytringsfrihed under pres
Underviserne på landets universiteter har i den nu snart to år lange eskalering af krigen i Gaza og på Vestbredden oplevet en hverdag tydeligt påvirket af situationen. Susan Zekiros fortæller, at både forsknings- og ytringsfriheden er under stadigt stigende pres, og at der er indført nye former for disciplinærsager og sanktioner.
– På Roskilde Universitet (RUC) blev der indført nye regler for advisering af rektoratet eller politiet, hvis man ville arrangere noget på universitetet. Hvis man ville vise en film om Palæstina, så skulle man tage stilling til, om det ‘overholdt’ reglerne. Som et andet eksempel er flere undervisere blevet bedt af deres øverste ledelse om at angive og udlevere navne på studerende, der vil holde møde. Det er helt uacceptabelt at bryde et så fundamentalt princip om at udlevere navne. Hvis universitetet skal fungere, så går det ikke, at undervisere skal angive studerende. Det skaber frygt blandt de ansatte og studerende, mener Susan Zekiros.
Hun kender også eksempler på kolleger, der er blevet indkaldt til ‘kammeratlig samtale’ med truslen om sanktioner hængende over hovedet. Den ultimative sanktion er en opsigelse, men der kan også være tale om en advarsel, som kan være første skridt på vejen til en afskedigelse. Her hører de ansatte i tidsbegrænsede og midlertidige stillinger til de mest udsatte, men generelt har truslen om sanktioner og disciplinærsager den konsekvens, at der opstår usikkerhed om, hvad der er tilladt og ikke tilladt, og så lader man måske hellere være med at sige eller gøre noget – uanset om det er på arbejdspladsen eller i sin fritid.
Apropos fritid, så er der eksempler på, at ledelsen på nogle universiteter tydeligvis benytter sociale medier som redskab i forhold til at identificere studerende, som de vurderer har spillet en rolle i Palæstinarelaterede aktiviteter.
– Og når ledelsen tager sig tid til at gennemsøge studerendes profiler på sociale medier, så er det nærliggende at få den tanke, at det skaber tvivl/usikkerhed om, hvad der er tilladeligt blandt både studerende og ansatte, lyder det fra den eksterne lektor.
En flerstrenget strategi
Helt grundlæggende arbejder DM-netværket ud fra en flerstrenget strategi, siger Susan Zekiros og uddyber:
– Først og fremmest ønsker vi at lægge optimalt pres på hovedbestyrelsen, der repræsenterer alle 10 sektorer i forbundet. Vi vil gerne forberede forslag og snakke med folk, der skal deltage på forbundets kongres den 27.-28. september, så vi kan rejse debatten og forhåbentlig få DM til klart og tydeligt at sige fra over for Israels folkemord.
Susan Zekiros er stærkt inspireret af den internationale fagbevægelse, herunder havnearbejdere i flere lande, som har nægtet at håndtere gods til eller fra Israel, og den norske fagbevægelse. Det norske LO, der svarer til det danske FH (Fagbevægelsens Hovedorganisation), vedtog på sin seneste kongres i maj en økonomisk boykot mod Israel og slog fast, at Israels handlinger i Gaza er et folkedrab.
– Der var en tid, hvor det var vigtigt bare at få en udtalelse om våbenhvile, men alle burde kunne se, at det på nuværende tidspunkt er nødvendigt at gøre mere og andet. Norge er et fremragende eksempel, hvad det angår, mener Susan Zekiros.
Samarbejde på tværs af fag
Et andet spor i DM-netværkets arbejde går på at række ud til andre faglige grupper, der forsøger at presse deres respektive fagforeninger og forbund til at tage stilling og handle, når menneskerettigheder helt tydeligt bliver trådt under fode.
– Der er meget at hente ved at lære af hinanden på kryds og tværs i fagbevægelsen. Selv om netværket henvender sig til akademikere, har det været både hjælpsomt og inspirerende at lære fra og med fagligt aktive i for eksempel 3F, LFS og andre fagforbund, siger Susan Zekiros.
Artiklen fortsætter under linket………..
– Endelig har vi fokus på, hvordan vi organiserer os og starter vigtige samtaler på vores respektive arbejdspladser. Det kan være alt fra at invitere vores kolleger til at gå med i faglig blok til stordemonstrationer til at præsentere netværket på klubmøder.
Muligheden for at deltage og gå sammen med andre fagforeningsmedlemmer i en Palæstina-stordemonstration byder sig allerede den 24. august.
I øjeblikket mødes DM-netværket i København cirka en gang om måneden, men det er planen at udbrede netværket til andre dele af landet.
Har du spørgsmål om netværket, kan du skrive til DM Netværk.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér
