Underbetalt arbejdskraft
Knap en uge senere end forventet faldt forhandlingerne om en ny overenskomstaftale for statens ansatte søndag eftermiddag på plads. Parterne har landet et forlig med en samlet økonomisk ramme på 8,8 procent over de næste to år. Forliget vil omfatte de cirka 190.000 statsansatte, der er i Danmark.
Lønrammen var fra start en af de helt store knaster. Rita Bundgaard, formand for Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) og topforhandleren for de statsansatte, har flere gange understreget, at hun gerne så tocifrede lønstigninger. Det gentog hun så sent som mandag den 5. februar på vej ind til forhandlingernes slutspurt.
Det bliver en smallere økonomisk ramme, end jeg har kæmpet for, så armene er ikke helt oppe over hovedet.
Mona Striib, forbundsformand FOA og formand Forhandlingsfællesskabet
På den anden side stod finansminister Nicolai Wammen, der ønskede en maksimal lønstigning på 8,8 procent. Det var i tråd med, hvad Økonomiministeriet vurderede, ville være udviklingen for det private lønniveau i 2024 og 2025. Dermed endte han i sidste ende med at få det, som han ønskede.
Hovedelementer i forliget:
Løn:
- Den samlede lønramme er på 8,8 procent.
- 6,3 procent udmøntes i generelle lønstigninger den 1. april 2024 (4,83 procent), 1. april 2025 (1,27 procent) og 1. november 2025 (0,2 procent).
- 1 procent sættes af til ‘Andre formål’
- 1,1, procent går til ‘Skøn for reguleringsordning’
- De sidste 0,4 procent går til ‘Skøn for reststigning’
Lavtløn:
- Der afsættes 11 millioner kroner til at løfte de lavestlønnede i staten.
- Der er afsat 50 millioner til at løfte lønnen for særligt udsatte faggrupper – politiet og den lokale anklagemyndighed, retterne og kriminalforsorgen.
Fleksibilitet:
- Der etableres en opsparingsordning, hvor den valgfrie del af pensionsbidraget kan veksles til løn eller indbetales til opsparingsordningen.
- Ny aftale om opsparing af afspadsering og særlige feriedage til senere
afvikling. Opsparingen kan udgøre op til 15 dage i alt, og aftalen træder i kraft 1. april 2025.
Tillidsrepræsentanter:
- Der skal forhandles en tillidsmandsstruktur på institutioner med spredte lokationer og medarbejdergrupper over 100 ansatte.
Barsel:
- Barsel til fædre og medmødre øges med tre uger.
- Flerlingeforældre (forældre med to eller flere børn ved samme fødsel) får forlænget barsel med 13 uger til hver, under forudsætning af vedtagelse af ny barselslov.
- Soloforældre får ekstra 10 ugers barsel.
Andet:
- I slutningen af 2025 sker en ekstraordinær lønforhandling for blandt andet at håndtere en eventuel ubalance (positiv såvel som negativ) mellem den statslige og private lønudvikling.
Forliget faldt på plads søndag den 11. februar. Forliget er indgået mellem Finansministeriet, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) og Akademikerne.
Aftalen er 2-årig og gælder for cirka 190.000 statsansatte.
Du kan læse hele forligsteksten her.
Kilde: Finansministeriet
Alligevel er Rita Bundgaard tilfreds med resultatet af forliget. Et af de vigtigste punkter for hende var at skabe balance i lønudviklingen mellem den statslige og den private sektor. Noget, hun mener, er lykkedes med forliget.
– Vi har skabt et stærkt resultat, som giver reallønsfremgang oven på en periode, hvor alle har lidt reallønstab på grund af høj inflation. Vi har ved siden af resultatet på 8,8 procent aftalt en ekstraordinær lønforhandling i slutningen af 2025. Forhandlingen skal sikre, at det efterslæb, som vi kom ind med i OK24 i forhold til den private lønudvikling, senest i slutningen af 2025 bliver udlignet. Hvis der er ubalance, vil den blive udlignet med lønnen i november i 2025, udtaler CFU-formanden i en pressemeddelelse.
Allerede den 1. april får de statslige ansattes løn et løft på 5,9 procent inklusiv reguleringsordningen, fulgt op af en yderligere stigning på mere beskedne 1,27 procent den 1. april 2025. Det er dog ikke alle de 8,8 procent, som skal gå til lønstigninger. Dele af det aftalte beløb skal gå til andre tiltag, som blandt andet skal sikre mere fleksibilitet for statsligt ansattes arbejdsliv samt mere barsel.
Mere fleksibilitet og opsparingskonto
Et af de tiltag gælder 90.000 ansatte akademikere i staten. De får er en såkaldt opsparingskonto, hvor dele af deres pensionsbidrag kan veksles til løn eller indbetales på opsparingskontoen. Fra den 1. april 2025 får de også mulighed for at opspare afspadsering og særlige feriedage til senere brug.
Der er ikke konkrete frihedsrettigheder forbundet med opsparingskontoen. Dog udtaler Lisbeth Lintz, formand for Akademikerne, i en pressemeddelelse, at opsparingskontoen kan være med til at sikre fleksibilitet over et langt arbejdsliv.
– De akademiske medarbejdere efterspørger fleksibilitet. Jeg synes, kontoen giver mange perspektiver i forhold til at få mere fleksibilitet og bedre muligheder for at kunne tage pauser i et langt arbejdsliv, udtaler hun i pressemeddelelsen.
Akademikerne har også haft løn højt på deres liste over prioriteringer til forhandlingerne, og ligesom Rita Bundgaard så er Lisbeth Lintz tilfreds med resultatet, som, hun mener, sikrer en reallønsfremgang for akademikerne.
Også hos DJØF, der organiserer jurister, jurastuderende, erhvervsøkonomiske og samfundsvidenskabelige kandidater, er man tilfreds med den ekstra løn, som forliget indeholder.
– Vores medlemmer har som alle andre lønmodtagere mærket inflationen spise af deres købekraft i den forgangne overenskomstperiode. Jeg er derfor tilfreds med, at vi er nået frem til en solid økonomisk ramme for OK24-forliget og nogle pæne lønforbedringer i løbet af perioden, siger formand for Djøf Offentlig Johanne Nordmann i en pressemeddelelse.
Forligsparterne har aftalt at afsætte 11 millioner kroner til en øremærket indsats rettet mod de lavest lønnede ansatte i staten. Det element i forliget er Lydia Callesen, formand for 3F’s offentlige gruppe, særligt glad for, da det vil komme mange af de 10.000 3F’ere, som arbejder i staten, til gavn.
Hun fremhæver også forligets indhold om bedre forhold for tillidsrepræsentanter.
– Blandt andet kan der fremover vælges tillidsrepræsentanter på geografisk spredte institutioner – det vil blandt andet komme 3F’ere, der arbejder i Forsvaret, til gavn, siger Lydia Callesen til Fagbladet 3F og tilføjer:
– Alt i alt emmer det af gode ting.
Påvirkning på kommunale og regionale forhandlinger
Den økonomiske ramme får betydning for det kommunale og regionale område, der nu kan skrue op for tempoet i deres forhandlinger. Statens forlig er nemlig et såkaldt gennembrudsforlig, der sætter rammen for forhandlingerne i resten af den offentlige sektor.
Derfor glæder det også Mona Striib, forbundsformand for FOA og formand for Forhandlingsfællesskabet, der forhandler på vegne af 566.700 medlemmer på tværs af kommuner og regioner, at man nu kan komme videre i de forhandlinger. Hun er dog ikke fuldstændig tilfreds med den ramme, som nu er blevet sat fra statens side.
– Det bliver en smallere økonomisk ramme, end jeg har kæmpet for, så armene er ikke helt oppe over hovedet. Når resultatet lander der, hænger det sammen med, at Det Økonomiske Råd har nedjusteret deres forventninger til lønudviklingen på det private område, siger Mona Striib i en pressemeddelelse og fortsætter:
– Når det er sagt, lander det statslige forlig med en økonomi, der betyder, at offentligt ansatte vil få råd til mere i de kommende år, og der bliver plads til reallønsfremgang. Det er fuldstændigt afgørende, for vores kollegaer kan virkelig mærke de prisstigninger, der har ramt os.
Mona Striib peger samtidig på, at der er mere end bare økonomi i statens forlig. En række elementerne skal nu bruges og oversættes på det kommunale og regionale område.
– Nu skal vi nærlæse alle detaljer i det statslige forlig og se, hvad vi kan bruge det til i forhold til at løfte vores kollegaer i landets kommuner og regioner, udtaler Mona Striib.
Selv om statens forlig trak ud, har overenskomstforhandlingerne på det kommunale og regionale område ikke ligget stille, oplyser forbundsformanden:
– Vi har udnyttet tiden med mange delforhandlinger, så nu er vi klar til slutspurten.
Læs også
Fagligt
Venter på OK-forlig på statens område
Offentligt ansatte kræver, at Wammen sprænger lønrammen på 8,8 procent
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
