Input til valgkampen
Den 1. februar i år holdt 3F København en faglig fredskonference under overskriften ‘Ikke mere krig – Ikke mere oprustning’.
På konferencen debatterede fagligt aktive og fredsaktivister, hvordan de kan aktivere fagbevægelsen i kampen for fred.
Nu er den københavnske 3F-afdeling klar med et nyt tiltag, der skal bidrage til at forstærke og aktivere debatten i fagbevægelsen om, at der findes et alternativ til krig og oprustning.
– Vi satser på at klæde vores tillidsfolk og unge medlemmer på i forhold til denne debat. Formålet er at bevidstgøre folk i fagbevægelsen og lokalt i partierne. Altså skabe en ny bevægelse fra bunden. Det kommer til at tage tid, og vi er helt med på, at der ikke findes nogen nemme løsninger, siger 3F Københavns formand John Ekebjærg-Jakobsen til Arbejderen.
Modsat politikerne, så ser vi oprustningen som en trussel mod både velfærd og fred.
John Ekebjærg-Jakobsen, formand 3F København
Konferencen i februar fandt sted på et tidspunkt, hvor et stort set enigt Folketing mente, at freden vindes gennem øget oprustning, og en medieverden der flittigt fulgte trop.
Sådan er det generelle billede stadig. Fredens stemme havde og har stadig trange kår. Derfor er der mere end nogensinde brug for at italesætte, at der findes et alternativ til krig og oprustning, nemlig forhandling og diplomati, mener den københavnske fagforening.
– Det her spørgsmål kan tydeligvis ikke overlades til folketingspolitikerne, der kun kender ét svar: Oprustning, oprustning, oprustning. Modsat politikerne, så ser vi oprustningen som en trussel mod både velfærd og fred, siger John Ekebjærg-Jakobsen og fortsætter:
– Når lande går i krig, er det altid de svageste, der bliver ramt hårdest økonomisk, politisk og menneskeligt. Historisk har fagbevægelsen altid stået vagt om de svageste. Den har ikke alene kæmpet for medlemmernes løn og arbejdsvilkår. Det ligger i fagbevægelsens DNA at være solidarisk med arbejdere i andre lande og at kæmpe for helt grundlæggende værdier som medmenneskelighed og solidaritet.
Stiller ikke spørgsmålstegn ved oprustningen
Fagbevægelsen har gennem historien haft en indflydelsesrig stemme i fredsdebatten og talt imod krig og blind oprustning, og den københavnske 3F-formand efterlyser, at fagbevægelsen igen blander sig. Ja, han mener ligefrem, at den har en forpligtelse til det.
– Det går mildest talt trægt, men lidt bevægelse i den rigtige retning sker der trods alt, mener John Ekebjærg-Jakobsen.
Han peger konkret på udtalelserne fra 3F’s cheføkonom Frederik I. Pedersen. Sammen med flere af landets førende økonomer udtrykker han i Berlingske bekymring over manglende overskuelighed i forhold til, hvordan de mange milliarder til oprustning skal finansieres. De spørger: Hvor mange penge er brugt? Hvor mange skal bruges i de kommende år?
– Det er helt sort, hvad der foregår med forsvarsudgifterne, siger 3F’s cheføkonom Frederik I. Pedersen, der udlover “en frugtkurv eller en fadøl” til den politiker på Christiansborg, som kan forklare, hvad de massive forsvarsudgifter betyder for Danmarks økonomi frem mod 2030.
John Ekebjærg-Jakobsen nævner, at også formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) Morten Skov Christiansen forholder sig til den øgede oprustning, dog uden at stille spørgsmålstegn ved, om det er den rigtige vej at gå.
– Vi anerkender regeringens analyse af, at vi har brug for at opruste, og det er der en massiv folkelig opbakning til. Men den bliver ikke ved, hvis man tror, at man bare kan sende regningen videre til de danske lønmodtagere, udtaler han i et indlæg i Berlingske den 18. september.
FH-formanden foreslår, at regeringen nedsætter et trepartssamarbejde mellem regeringen, arbejdsgivere og lønmodtagere, hvor alle parters behov og krav kan diskuteres og fremlægges.
– Når vi står over for så store samfundsforandringer som i øjeblikket, er det helt afgørende, at lønmodtagerne bliver taget med omkring bordet og er med, når de store beslutninger skal træffes, siger Morten Skov Christiansen.
Kig på erfaringerne
I 2025 forventes Danmarks forsvarsudgifter at udgøre omkring 99 milliarder kroner. Det svarer til 3,25 procent af bruttonationalproduktet, BNP. Udgifterne skal tredobles frem mod 2030. Der er givet grønt lys til otte luftforsvarssystemer for mere end 50 milliarder kroner, og for nylig besluttede politikerne i Folketinget at investere i langtrækkende angrebsmissiler.
– Afskrækningsoprustning virkede ikke i 1980’erne og gør det efter min mening heller ikke nu. Det er blot endnu et eksempel på bevidstløs oprustning, siger John Ekebjærg-Jakobsen og tilføjer:
– Skal den forfærdelige krig i Ukraine stoppes, skal folkemordet og overgrebene i Gaza stoppes, og skal de mange andre krige verden over stoppes, så er der brug for, at det internationale samfund reagerer. Og at fagbevægelsen reagerer.
Dansk versus international fagbevægelse
Ser man konkret på den brutale krig og Israels overgreb på civile i Gaza, så forholder toppen af dansk fagbevægelse sig påfaldende tavs i modsætning til den internationale fagbevægelse.
I starten af september i år krævede Den Internationale Faglige Sammenslutning (ITUC) anerkendelse af Palæstina og beskyttelse civile, herunder indsættelse af en international fredsbevarende styrke.
– Arbejdere overalt har ret til at leve i frihed, værdighed og sikkerhed. Det palæstinensiske folk fortjener ikke mindre. Anerkendelsen af Palæstina sammen med konkrete skridt til at beskytte civile og afslutte besættelsen er måden, hvorpå det internationale samfund kan være med til at omsætte principerklæringer til en fred med retfærdighed, udtalte Luc Triangle, generalsekretær i ITUC, der repræsenterer flere end 200 millioner arbejdere verden over.
Også Den Europæiske Føderation af Bygnings- og Træarbejdere (EFBWW), som repræsenterer i alt 1,5 millioner medlemmer fordelt på 36 lande, har udsendt en appel, hvori de opfordrer EU til at opgive Unionens positive særbehandling af Israel på handelsområdet.
“Fagforeninger på tværs af Europa har hævet stemmen for at kræve EU-handling i forhold til den uforsvarlige humanitære situation i Gaza, den fortsatte og bevidste hindring af humanitær hjælp, den omfattende ødelæggelse af civil infrastruktur og det enorme antal civile dræbte i Gaza – herunder arbejdere og fagforeningsfolk”, skriver EFBWW.
Kigger vi mod nord, så vedtog det norske LO, der svarer til Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) i Danmark, på sin seneste kongres i maj en økonomisk boykot mod Israel og slog fast, at Israels handlinger i Gaza er et folkedrab.
Forskellige faggrupper, herunder havnearbejdere i flere lande, er gået mere aktivt til værks og har nægtet at håndtere gods til og fra Israel.
FH forholder sig anderledes passivt. Venstrefløjsmediet Solidaritet har henvendt sig til FH med spørgsmål om hovedorganisationens holdning til udtalelser fra andre fagforeninger og fagligt aktive om Gaza-spørgsmålet.
Det kortfattede svar i en mail fra FH’s presseafdeling lød: “FH har ingen kommentarer til Gaza-konflikten.”
Vanskelig, men vigtig debat
Svaret vidner om, hvor betændt og svært fagbevægelsen har ved at rejse en ganske vist vanskelig, men vigtig debat med medlemmerne, mener John Ekebjærg-Jakobsen:
– Presset er enormt, når man taler magthaverne og den gængse opfattelse imod. Det, vi nu sætter i gang, går på at ruste medlemmerne og de tillidsvalgte, så de kan begå sig i diskussionen med de kolleger og arbejdskammerater, der nærmest per automatik støtter oprustningen og udsagnet om, at oprustning koster velfærd, men er nødvendig, for ellers kommer russerne. Der er brug for aktive, der højt og tydeligt tør sige nej til oprustning på bekostning af vores kollektive velfærd, nej til at deltage i angrebskrige rundt om i verden.
3F København er en del af initiativet fagligt Palæstina-netværk, som har deltaget i flere demonstrationer, siden konflikten mellem Israel og Palæstina i Gaza blussede op efter 7. oktober 2023.
– Det har vi fået en del kritik for. Vi oplever, at der bliver rettet henvendelse til andre 3F-afdelinger med kritik af vores støtte til palæstinenserne, men det tager jeg nu helt roligt, så længe medlemmerne står bag os, siger John Ekebjærg-Jakobsen med henvisning til den udtalelse, som medlemmerne vedtog på afdelingens generalforsamling helt tilbage i november 2023.
– I den kræver vi, at det internationale samfund overtager ansvaret i denne katastrofale situation, og at den danske regering tager sin del af ansvaret og siger fra over for de krigsforbrydelser, som både Israel og Hamas udsætter civilbefolkningen for. Og så stiller vi krav om total våbenhvile nu og ubetinget adgang til nødhjælp, men også frigivelse af gidslerne i Gaza og frigivelse af palæstinensiske fanger, som er fængslet uden rettergang.
– Vi har ikke oplevet kritik på generalforsamlingerne, men derimod opbakning til, at der er nogen, der skal gøre noget, slår John Ekebjærg-Jakobsen fast.
3F Københavns indsats
Derfor ser han med fortrøstning frem til at iværksætte den indsats, som skal følge to spor – et historisk spor, der skal give medlemmer og tillidsvalgte indsigt i, hvordan fagbevægelsen siden sin spæde start har taget stilling til andet og mere end medlemmernes løn og arbejdsforhold. Det gælder i forbindelse med Første og Anden Verdenskrig, USA’s 20 år lange krig mod Vietnam og kampen mod apartheid i Sydafrika. Og et andet spor der tager afsæt i nutiden og nyhedsformidlingen, aktuelt krigene i Ukraine og Gaza.
– Alle dem, der er nye på arbejdsmarkedet, tilegner sig nyheder på andre måder, end vi ældre gør. De hører konstant, at russerne er en trussel og nærmest står på grænsen til Danmark. Det er jo ikke rigtigt, men gjorde russerne det, så tvivler jeg på, at det er øget oprustning, der gør en forskel, siger John Ekebjærg-Jakobsen.
– De mange, mange milliarder og mange, mange våben, vi har sendt til Ukraine, har ikke stoppet Putin. Derfor burde det også stå klart for alle, at vi har brug for fred, ikke øget oprustning.
3F Københavns indsats er altså først og fremmest målrettet egne tillidsfolk og unge aktive medlemmer.
– Så ikke noget med flere konferencer, hvor de, der deltager, er enige. Det kan være, at vi på et tidspunkt holder en konference internt i 3F København, som måske kan blive fulgt op af en større konference i fagligt regi, slutter John Ekebjærg-Jakobsen.
Danmark har forpligtet sig til at bruge fem procent af BNP på Forsvaret. I Danmark svarer det til omkring 10 procent af de samlede offentlige udgifter – altså dobbelt så meget som statens udgifter til både folkeskoler og privatskoler tilsammen. Udtrykt per indbygger svarer det til cirka 25.000 kroner for hver af landets seks millioner borgere, forklarede Niels Storm Knigge, ledende økonom i Kraka, da han den 24. juni 2025 deltog i Aftenshowet på DR.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
