Interview
560 ekstra lærepladser!
Det er, hvad arbejdsgiverne har oprettet siden 2016 og frem til november 2024, viser nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet.
Antallet ligger milevidt fra målsætningen i den trepartsaftale om lærepladser, som fagbevægelsen, arbejdsgiverne og regeringen indgik i 2016. Aftaleparterne blev da enige om den overordnede målsætning, at der senest i år 2025 skulle indgås mindst 8.000-10.000 flere uddannelsesaftaler sammenlignet med i 2016. Det hører med, at både SOSU-uddannelserne og uddannelsen til Pædagogisk assistent blev holdt udenfor målsætningen i trepartsaftalen, da de er omfattet af særskilte aftaler.
Arbejdsgiverne svigter deres uddannelsesansvar, mens de har brugt masser af kræfter på at tigge politikerne om mere arbejdskraft uden for EU. Det er nærmest hyklerisk.
Søren Heisel, forbundssekretær i 3F
Søren Heisel, der er forbundssekretær i Danmarks største fagforbund 3F, er dybt skuffet og hans reaktion er skarp:
– Arbejdsgiverne svigter de unge totalt, siger han til Fagbladet 3F.dk:
– Arbejdsgiverne svigter deres uddannelsesansvar, mens de har brugt masser af kræfter på at tigge politikerne om mere arbejdskraft uden for EU. Det er nærmest hyklerisk og på ingen måde ordentligt.
4.200 unge venter på en læreplads
I 2021, hvor der var oprettet cirka 5.000 flere lærepladser end udgangspunktet i 2016, så det ellers ud til, at udviklingen gik i den rigtige retning. Men siden er det gået støt ned af bakke, og også Fagbevægelsens Hovedorganisation mener, at arbejdsgiverne løber fra deres ansvar.
– Arbejdsgiverne skylder svar på, hvorfor det her er gået så galt. Det skyldes ikke mangel på elever, der gerne vil i lære, for dem er der masser af, siger Morten Skov Christiansen, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, med henvisning til, at næsten 4.200 erhvervsskoleelever mangler en læreplads.
– De lærlinge og faglærte, der lige nu er i skolepraktik, er fuldt ud kvalificerede til at træde ind på en arbejdsplads. Det eneste, der mangler, er et opkald fra en virksomhed, understreger Morten Skov Christiansen.
Både han og Søren Heisel beklager udviklingen ikke mindst i en tid, hvor der for alvor bliver brug for faglært arbejdskraft.
Søren Heisel opfordrer derfor arbejdsgiverne til at droppe den uværdige kamp for mere udenlandsk arbejdskraft og koncentrere kræfterne om at skabe flere uddannelsespladser til de tusindvis af danske unge, der gerne vil være faglærte.
– Vi må kræve, at arbejdsgiverne tager langt mere ansvar for at uddanne deres fremtidige arbejdskraft. Det vil være godt for samfundet og for arbejdsgiverne selv, siger Søren Heisel.
Mere pisk – og gulerod
3F mener, at det er nødvendigt at drøfte den nuværende ordning, hvor de arbejdsgivere, der ikke opretter lærepladser, skal betale en bøde, som herefter skal udbetales til de arbejdsgivere, der opretter flere lærepladser, end de som minimum skal.
– Her bør vi seriøst overveje, om vi skal stramme op på både pisken og guleroden. Vores tålmodighed er snart tyndslidt, hvorfor vi i 3F er parate til at tage skrappere midler i brug, siger Søren Heisel.
Trepartsaftalen om flere lærepladser udløber i år, og eftersom målsætningen langt fra er indfriet, opfordrer FH til at regeringen indkalder parterne, når årets overenskomstforhandlinger er overstået.
Arbejderen har forsøgt at få en kommentar fra Erhvervsskolernes ElevOrganisation (EEO), der er interesseorganisation for HTX, EUD, EUX og SOSU/PAU elever. Det er desværre ikke lykkedes.
Læs også
Fagligt
Færre søger erhvervsuddannelse
Lave søgstal til erhvervsuddannelse kræver indsats fra flere områder
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
