Læserbrev
Tirsdag faldt den længe ventede dom om EU’s mindstelønsdirektiv.
Danmark havde krævet direktivet annulleret i sin helhed, men EU-domstolen fastholder de mest centrale elementer i direktivet, og det er ikke traktatstridigt, sådan som Danmark ellers havde argumenteret for.
Til gengæld får Danmark medhold i, at EU ikke må blande sig direkte ind i løndannelsen. Det betyder, at de afsnit i direktivet, som handler om EU-landene kriterier for at fastsætte mindstelønnen, det være sig landenes købekraft, leveomkostninger, vækstrate for lønninger og lignende, skal ud af direktivet.
Dommen kan ikke ankes.
Vurderingerne af dommen og dens konsekvenser for det danske arbejdsmarked og fremtidig løndannelse svinger, lige fra at det er en halv sejr, og at Danmark nu kan være sikker på at undgå en EU-bestemt mindsteløn, til at det åbner en dør på klem for politisk indblanding i forhold, som i dag bliver aftalt mellem arbejdsmarkedets parter, altså fagforeningerne og arbejdsgiverorganisationerne.
Dommen var imødeset med spænding fra såvel politikere, som fagbevægelsen og arbejdsgiverorganisationerne. Arbejderen ser nærmere på nogle af de mange reaktioner fra de to sidstnævnte.
Morten Skov Christiansen, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), ser på afgørelsen med “blandede følelser”, men siger samtidig, at han føler sig sikker på, at dommen betyder, at der ikke kommer en EU-bestemt mindsteløn i Danmark.
– Det her betyder heldigvis ikke, at man fra Bruxelles kan diktere, hvad man skal have i løn, hvis man arbejder på fabrik eller på kontor i Danmark, heller ikke hvis vi får en overenskomstdækning under 80 procent. Det er en udbredt misforståelse. Men vi var nervøse for, at det blev en glidebane, hvis EU begyndte at blande sig i lønforhold. Det har vi nu fået dæmmet op for med dommen, siger Morten Skov Christiansen.
Formand for Danmarks største fagforbund 3F, Henning Overgaard, betegner dommen som et skridt i den rigtige retning, men han er dog skuffet over, at EU-domstolen ikke fulgte den klokkeklare indstilling fra domstolens egen generaladvokat, der i janaur i år anbefalede, at mindstelønsdirektivet blev droppet.
Henning Overgaard er heller ikke helt enig med FH-formanden i, at der med EU-domstolens afgørelse er sat bom for en glidebane for politisk indblanding i løndannelse.
– Det er uforståeligt, at man på den ene side har vedtaget i EU’s traktater, at man ikke må lovgive om løndannelse og overenskomstdækningsgrad, og på den anden side vælger at gøre det alligevel – det er en virkelig uheldig glidebane, siger Henning Overgaard.
Han hentyder til, at Danmark som udgangspunkt er undtaget i forhold til at skulle indføre en lovbestemt mindsteløn, men at vi skal lave en handlingsplan for overenskomstdækning, hvis dækningsgraden falder til under 80 procent. Det på trods af at overenskomstdækning heller ikke er hverken nationale eller europæiske lovgiveres ansvar jævnfør EU’s egne traktater.
Dækningsgraden fortæller, hvor stor en del af lønmodtagerne på det offentlige og private arbejdsmarked, der gennemsnitligt er dækket af en overenskomst.
Nej til politisk indblanding
3F’s lokale afdelinger har været de mest aktive i kampen mod EU’s mindstelønsdirektiv. Bevæger vi os ud til nogle af dem, så har de ikke armene over hovedet.
– Vi mener, at løn skal fastsættes gennem kollektive overenskomster og forhandlinger – ikke via lovgivning fra Bruxelles, eller fra politikere generelt. Kampen for at bevare den danske model og respekten for arbejdsmarkedets parter er langt fra slut. Organisering er stadig vigtigt og vejen frem for et fortsat velfærdssamfund, siger Jakob Lykke, formand for 3F Esbjerg Transport, til Arbejderen.
Jakob Lykke deltog i den demonstration tirsdag, som Byggefagenes Samvirke og FH Hovedstaden havde inviteret til. Jakob Lykke havde følgeskab af cirka 70 medlemmer fra de to vestjyske 3F-afdelinger. Og de fyldte godt op på Kultorvet, hvor demonstrationen blev afholdt.
Artiklen fortsætter under fotoet……
Foto: Henning Husum
Den sidste 3F-kommentar henter vi i Aalborg hos afdelingsformand Benny Vinther Jensen. Han er 100 procent enig med kollegaen i Esbjerg om, at politikerne skal holde nallerne fra alt, der vedrører løn og arbejdsvilkår.
– Jeg ser ingen grund til at fejre dommen. Glidebanen er startet, siger Benny Vinther Jensen og uddyber:
– For mig er det fuldstændig ligegyldigt, om det er EU eller den danske stat, der skubber os ned ad den. Vi skal nemlig slet ikke have en politisk bestemt mindsteløn i Danmark. Som jeg forstår det, er den eneste forandring med den her dom, at hvis en lovbestemt mindsteløn kommer på tale i Danmark, så fastlægges den ikke af EU, men af den danske regering. Jeg er fortsat imod lovbestemt mindsteløn, uanset hvem der fastsætter den.
Den nordjyske 3F-formand afviser blankt argumentationen om, at mindstelønsdirektivet skal hæve levestandarden i lavtlønslande og forhindre social dumping, som tilhængerne af direktivet hævder.
– Hvis EU-bestemt mindsteløn skulle være til gavn for de millioner af kolleger rundt om i EU, som slaver for håbløse lønninger, så ville vi være helt anderledes positivt indstillede på deres vegne. Sagen er bare den, at en mindsteløn lynhurtigt også bliver en maksimumløn. Hvis arbejdsgiveren lever op til lovkravet, bliver det endnu sværere for de ansatte at få mere i posen. Dermed bliver mindstelønnen bare endnu et åg på arbejdernes skuldre, mener den nordjyske 3F-formand.
Hvor står hegnspælene?
Hvis EU vedtager et direktiv om mindsteløn, bør regeringen gå til EU-domstolen for at få det annulleret. Og hvis den strategi fejler, “bør det i yderste konsekvens udløse en folkeafstemning om det danske EU-medlemskab”. Sådan lød det fra Dansk Metals forbundsformand, Claus Jensen, da EU-kommissionen fremlagde sit forslag til en lovbestemt EU-mindsteløn.
Dansk Metal nævner imidlertid ikke medlemskabet af EU i forbundets reaktion på EU-dommen. Johan Moesgaard Andersen, Dansk Metals EU-chef, er tilfreds med, at Danmark får medhold i, at “direktivet er gået for langt”.
– Vi havde selvfølgelig allerhelst set, at direktivet blev skrottet helt. Men som vi også løbende har peget på, så har det været afgørende at få EU-domstolen i tale, så vi ikke blindt accepterede EU-indblanding i vores velfungerende arbejdsmarkedsmodel. Nu vil vi nærlæse dommen og se, hvilke hegnspæle EU-domstolen stiller op for indblanding i lønforhold, udtaler EU-chefen.
Uklar afgørelse skal nærlæses
Også arbejdsgiverorganisationerne ventede spændte på EU-dommen.
– Vi er ærgerlige over dagens afgørelse. Vi havde gerne set, at direktivet var blevet annulleret, så der blev sat klare hegnspæle om vores model, siger Søren Kryhlmand, DI’s direktør for arbejdsmarked og personalejura.
– EU spiller og skal i øget grad fremover spille en afgørende rolle på en lang række andre felter, som er afgørende for vores konkurrenceevne, forsvar og den grønne omstilling. Men på løn og arbejdsvilkår skal hvert land bestemme selv. Det har EU-domstolen desværre ikke bekræftet entydigt i dag, siger Søren Kryhlmand.
– Afgørelsen betyder, at billedet lige nu fremstår noget uklart. Der er mange spørgsmål, som skal afklares, lyder det fra direktør i Dansk Erhverv Pernille Knudsen, der fortsætter:
– Jeg vil dog sige, at selvom dommen er kompleks, så bidrager den til større klarhed om kompetencefordelingen mellem medlemsstaterne og EU.
Direktivet er trådt i kraft
EU-direktivet med titlen “Passende mindstelønninger i Den Europæiske Union” trådte allerede i kraft i 2022 og skulle implementeres i medlemslandene senest i 2024.
Det har altså været gældende – også for Danmark – mens sagen kørte ved EU-domstolen.
Tirsdagens dom resulterer ikke i, at der indføres en lovbestemt mindsteløn i Danmark. Det skal til gengæld de EU-lande, der ikke som Danmark har en kollektiv aftalemodel.
Alle EU-landene skal lave en handlingsplan for at få flere organiserede, hvis antallet af lønmodtagere, der er omfattet af overenskomster, kommer under 80 procent. På nuværende tidspunkt er flere end 80 procent af lønmodtagerne i Danmark dækket af kollektive overenskomster.
Foto: 3F Esbjerg Transport
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
