Anmeldelse
Over hele landet var begejstringen stor over endelig igen at kunne fejre Arbejderenes Internationale Kampdag efter to års ufrivillig coronapause.
Traditionen tro var der morgenmøder i et væld af lokale fagforeninger og partiafdelinger i både store, mindre og små byer.
Fra mange fagforeninger var der efterfølgende demonstrationsoptog til fælles 1. maj-arrangementer i byen.
Meldingerne lyder fra hele landet om velbesøgte arrangementer.
1. maj blev fejret i skyggen af krigen i Ukraine. Krigen og afstemningen om at afskaffe forsvarsforbeholdet fyldte også meget i mange 1. maj-taler.
Statsministeren trækker spor til besættelsen
Det gjaldt for eksempel statsminister Mette Frederiksens tale. Hun brugte krigen i Ukraine som hovedargumentet for at stemme ja til at afskaffe Danmarks forsvarsforbehold i EU. Det skete ved at trække tråde tilbage til Tysklands besættelse af Danmark 9. april 1940.
“Anden Verdenskrig viste os faren ved at stå alene. Et lille land tvunget i knæ af et større. “Aldrig mere en 9. april.” Sådan lyder tidligere statsminister Hedtofts berømte ord. Det er ord, der med god grund er gengivet gennem generationer. Og ikke siden dengang har betydningen af de ord været vigtigere”, sagde Mette Frederiksen, der derefter konkluderede:
“Danmark er for lille til at stå alene med et forsvarsforbehold i Europa.”
Krigen i Ukraine var også det første, Enhedslistens politiske ordfører Mai Villadsen nævnte i sin 1. maj-tale.
“Ruslands skrækkelige krig i Ukraine har rejst et tæppe af frygt og usikkerhed. I Europa. I Danmark. En umenneskelig og utilgivelig krig det er svært at forstå, kan foregå i vores tid. Det er godt, at vi som land handler. Hjælper de ukrainere, der flygter fra Putins bomberegn og støtter de ukrainere, der bliver og forsøger at trænge Putins dødsmaskine tilbage. Med alt hvad vi kan. Med nødhjælp, ja – sågar våben. Dét er konkret solidaritet. Det skal vi være stolte af. Og det er også værd at huske på, her 1. maj”, sagde Mai Villadsen, der til gengæld ikke nævnte afstemningen om forsvarsforbeholdet.
Kampen for fred
Krigen i Ukraine og afstemningen om forsvarsforbeholdet fyldte meget på Rød 1. Maj i Fælledparken i København. Rød 1. Maj arrangeres af Kommunistisk Parti og er det næststørste af de mange forskellige 1. maj-arrangementer i Fælledparken. Størst er Fagbevægelsens Hovedorganisations 1. maj, hvor mange fagforeninger og partier har deres egne telte med selvstændigt program.
“Krigen i Ukraine føres ikke for nogens demokrati og frihed. Heller ikke Ukraines. Krigen er, hvad vi kalder en imperialistisk krig om magt og økonomi. Det er reelt en stedfortræderkrig mellem på den ene side Vesten – altså USA og NATO – og på den anden side Rusland. Den føres både på den ukrainske og russiske befolknings bekostning. Og den risikerer at bringe verdensfreden i fare.
Den modbydelige krig må stoppe nu. Dens fødekæde må brydes. Våbenstrømmene må stoppe. Også fra Danmark. Våbenhvile nu. Reelle forhandlinger. De, der puster til ilden og beder om mere ildkraft, leger med verdensfreden. Vi, der er her, kan have mange holdninger til krigens årsag. Men lad ikke forskellighederne hindre os i at forene os og lægge al kraft i fredens sag”, sagde Lotte Rørtoft-Madsen, formand for Kommunistisk Parti, i sin tale.
Forsvar for forbehold
Susanna Dyre-Greensite, formand for Folkebevægelsen mod EU, var også blandt talerne på Rød 1. Maj.
“Krigen må ikke dræbe vores kritiske sans. Den bør styrke den. Hvis vi gerne vil skabe mere fred i verden, er EU’s militærpolitik et af de sidste steder, vi bør vende os til. Det er vigtigt at slå fast, at EU’s militære dimension og vores forbehold intet har at gøre med vores muligheder for at hjælpe ukrainerne. Til gengæld holder vores forbehold os fra fra et af EU-elitens mest farlige ideer: At EU skal være en forsvarsunion”, erklærede hun.
Lignende toner blev anslået af Thorkil Jansen, formand for 3F Transport, Logistik & By i Aarhus, da han holdt tale på fagforeningens 1. maj-morgenmøde.
Han henviste til, at Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, har opfordret til at fjerne forsvarsforbeholdet uden at vende det med sit bagland.
“Vi har som afdeling ikke taget stilling til at anbefale et ja eller nej den 1. juni – men kan Lizette melde sin egen personlige holdning ud, kan jeg vel også”, erklærede Thorkild Jansen.
“Det handler helt grundlæggende, om vi mener, EU skal have sin egen militære gren. Det handler om, hvorvidt vi ønsker at udstyre EU-kommissionen med en egen hær… Man kan være enig eller uenig i de militære operationer, vi hidtil har været involveret i. Men indtil nu er de sket på baggrund af beslutninger, der er taget af det danske Folketing. Vi har kunnet vælge til og fra – og vi har direkte kunnet stille vores egne politikere til ansvar for deres beslutninger. Sådan synes jeg, det skal vedblive med at være. Alene af den grund kommer jeg til at stemme nej til at fjerne forbeholdet den 1. juni”, konkluderede han.
Græsrøddernes 1. maj i Aarhus
I Aarhus havde bevægelsen Århus mod Krig og Terror taget initiativ til at arrangere Græsrøddernes 1. maj på Klostertorv og samle 15 græsrodsforeninger. Her var der fokus på regeringens Ukrainepolitik og manglende klimahandling.
– Alle synes, det er synd for Ukraine, men ingen gør noget for at stoppe krigen. Det kan kun forklares ved, at stærke kræfter ønsker, at krigen skal fortsætte. Derfor er kravet fra Græsrøddernes 1. maj til politikerne: Drop hykleriet! Gør noget for at stoppe krigen, udtalte Carsten Andersen fra Århus mod Krig og Terror, inden arrangementet blev afholdt.
Århus mod Krig og Terror pegede i sin 1. maj-tale på, at fortsat krig er ødelæggende for Ukraine og dræbende for ukrainerne, så hvis man virkelig føler med krigsofrene, må man diplomatisk undersøge, hvad der skal til for at få en aftale, som begge parter kan leve med. Vesten må opgive ønsket om at ødelægge Rusland og i stedet gå med til at stoppe krigen og redde Ukraine.
En anden taler på Græsrøddernes 1. maj i Aarhus var Walid Zaher fra Det Palæstinensiske Forum i Danmark.
“Hele den vestlig verden har udvist stor solidaritet med den ukrainske befolkning, som bliver udsat for en aggression fra en stor magt. Solidaritet betyder meget, den styrker den ukrainske befolknings overlevelses- og modstandsevne. For ingen i verden skal leve under besættelse og undertrykkelse. Ingen befolkning skal leve under et fremmed besættelsesmagts regulering af de mindste detaljer i deres liv. Men hvorfor al den forskel på, hvordan man behandler to forskellige befolkninger, der oplever deres land bliver besat. Palæstinenserne har levet under en brutal og aggressiv besættelse siden 1967”, konstaterede han.
Deltagerne i Græsrøddernes 1. maj gik efter endt arrangement i demonstrationsoptog ned til havnefronten, hvor de tilsluttede sig Fagbevægelsens Hovedorganisations 1. maj.
Til 1. maj i Aalborg
I Aalborg var venstrefløjen samlet til morgenmøde i Socialisternes Hus, der var fyldt godt op. Også her blev der talt om krig og forsvarsforbehold.
Ole Nors Nielsen, næstformand i 3F Aalborgs Transportgruppe, understregede i sin tale, at han stemmer nej den 1. juni, fordi han ikke mener, at EU skal have mere magt.
“Ja-politikerne siger, at vi ikke skal være nervøse. Vi har vetoret, da forsvarssamarbejdet er mellemstatslig. Men der er intet til hindre for, at den kan blive overstatslig, altså flertalsafgørelse, og det vil kunne ske uden en folkeafstemning. Der er ingen tvivl om, at de store lande såsom Frankrig og Tyskland vil presse de mindre lande til at gøre forsvarspolitikken overstatslig. Ja Frankrigs præsident udtaler ligefrem, at: “vi ikke kan forsvare Europa, medmindre vi får en ægte europæisk hær“, sagde Ole Nors Nielsen.
Alle de mange hundrede 1. maj-talere landet over kom naturligvis ind på mange andre emner end krig og forsvarsforbehold. For eksempel ulighed, velfærdskrise, manglende ligeløn, social dumping og pensionsalder fyldte også meget på kampdagen.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
