Stolene i havnearbejdernes mønstringshus i Esbjerg er pænt besat, da 3F Esbjerg Transport onsdag den 15. januar holder temadag om EU’s mindstelønsdirektiv. Et direktiv, der åbner op for EU-indblanding i løndannelse på arbejdsmarkedet.
Folk er kommet fra Aalborg, Aarhus, København og andre steder i landet, og stemningen er god. Den er helt sikkert påvirket af, at generaladvokaten i EU dagen før er kommet med en klokkeklar anbefaling om at annullere direktivet i sin helhed og give Danmark medhold i, at det strider mod EU-forfatningen.
– Det var vist kun de færreste, der havde set den komme, siger 3F-afdelingens formand Jakob Lykke i sin velkomst og fortsætter:
– Nu hører vi nogle politikere mene, at det her er deres fortjeneste, men det er det ikke. Siden 2019 har vi her fra Esbjerg været afsted til forskellige demo’er og andre aktiviteter 11 gange – i regn og blæst – fordi direktivet er en bombe under vores forhandlingsmodel og organisering. Det her handler om vores børn og kollegers fremtid. Sammen med mange andre faglige kræfter lagde vi pres på regeringen. Uden det pres var der aldrig sket en skid, og regeringen havde aldrig anlagt et annullationssøgsmål.
EU tager ikke et nej for et nej. Det har havnearbejderne om nogen oplevet i kampen mod EU’s havnedirektiv, så vi skal være vågne.
Ole Nors Nielsen, 3F Aalborg
– Lad os glæde os over anbefalingen, der er et skridt i den rigtige retning. Men vi er ikke i mål, og der er stadig udfordringer på kort og lang sigt.
Med det hentyder Jakob Lykke til, at der er tale om en anbefaling. Den endelige afgørelse er op til EU-domstolen, der består af en dommer fra hvert af de 27 medlemslande samt 11 generaladvokater. Den 6. maj har været nævnt som tidspunktet for den endelige dom. Nu forlyder det ifølge Arbejderens oplysninger, at tidspunktet for dommen er ukendt, men at den kommer i løbet af første halvår af 2025. Den endelige dom kan ikke ankes.
– Meget kan ske indtil da. Der er ingen politikere, der løser det her – der er kun os selv til det. EU skal ikke blande sig i, hvad mindstelønnen er i Danmark. Det er en sag mellem arbejdsgiver og arbejdstagere. Spørgsmålet er hvad vi skal gøre nu, siger Jakob Lykke, inden han overlader ordet til Nadja Obelgren Olsen.
Hun er EU-chef i 3F og kommer nu op på storskærm fra sit kontor i Bruxelles. Hun starter med en hurtig gennemgang af direktivets opståen:
– I 2019 var der et flertal blandt EU’s medlemslande – anført af Frankrig og Spanien – der ønskede et mindstelønsdirektiv. Det gjaldt også de ‘røde grupper’ i parlamentet, som Enhedslisten, Socialdemokratiet og SF var med i. Danmark og Sverige var eneste lande imod.
Den europæiske Faglige Samarbejdsorganisation ETUC er også varm fortaler for mindstelønsdirektivet, der skal dæmme op for de stigende problemer med woorking poor i medlemslandene. Det handler om at sikre bedre vilkår for dem, der står uden overenskomst, og direktivet vil sætte en bund på lønningerne og dermed mindske fattigdom, bedyrer ETUC.
– 3F er ikke uenig i, at der skal gøres noget ved working poor-problemet, men det er ikke EU’s rolle – det er medlemslandenes, understreger Nadja Obelgren Olsen og nævner, at det er gået stik mod intentionerne i flere af de lande, der har indført lovbestemt mindsteløn. Der findes ligefrem eksempler på regeringer, der bruger direktivet til at sætte et loft over lønningerne og ikke som en bund.
Udbredt skepsis og bekymring
Ifølge EU-chefen følger EU-domstolen generaladvokatens anbefaling i 75 procent af sagerne, og dermed er der en relativ god chance for, at afgørelsen falder ud til Danmarks fordel. Alligevel er der en vis skepsis og bekymring at spore blandt deltagerne i temadagen, da ordet bliver givet frit.
– Hvad nu hvis domstolen kun annullerer dele af direktivet, og lande med overenskomst skal konkurrere med lande uden, lyder det fra en bekymret Kris.
Andre mener, at tilhængerne af mindstelønsdirektivet allerede er i gang med at arbejde på, hvordan de kan få direktivet gennemført ad bagvejen.
– EU tager ikke et nej for et nej. Det har havnearbejderne om nogen oplevet i kampen mod EU’s havnedirektiv, så vi skal være vågne. Jeg kunne godt tænke mig at vide, om der allerede nu er noget i vente, så vi kan forberede os, siger Ole Nors Nielsen, der er tidligere formand for Havnearbejdernes Landsklub.
Nu er det blevet tid til at byde 3F’s forbundsformand Henning Overgaard velkommen.
– Den klokkeklare anbefaling viser, at vi fra start har haft ret. Havde vi ikke sat hælene i, så havde vi åbnet en glidebane for EU-indblanding i løndannelse. Men i sejrens stund, hvor vi nyder en delsejr, skal vi også huske, at vi ikke er i mål. Der er tidligere eksempler på, at en endelig dom er gået en anden vej, siger han til en indledning.
Ud over frygten for politisk indblanding i løndannelse og dermed et voldsomt angreb på den danske aftalemodel, så har opmærksomheden fra dansk side især været rettet mod artiklerne 4 og 10 i direktivet.
Artikel 4 handler om, at medlemslandene skal levere handlingsplaner til fremme af overenskomstforhandlinger om løn for at sikre en så høj overenskomstdækning som muligt.
Artikel 10 forpligter Danmark til hvert andet år at indberette data og oplysninger til Kommissionen om blandt andet “den kollektive overenskomstdækningsgrad og udviklingen i denne.”
Den aktuelle overenskomstdækning i Danmark ligger i dag på den rigtige side af 80 procent.
Hvem er regnet med i opgørelsen fra DA?
Da den vandrende mikrofon igen bliver sendt rundt i lokalet blander flere sig med bekymrede indlæg og spørgsmål om dækningsgraden, der er baseret på en opgørelse fra Dansk Arbejdsgiverforening, og om organisationsprocenten, det vil sige hvor mange der er medlem af en fagforening.
– Men hvad vil der ske, hvis dommen ændres, og overenskomstdækningen i Danmark falder under 80 procent, spørger Martin.
Brian Majland fra havnen i Esbjerg følger op:
– Vi får at vide, at dækningsgrade er mere end 80 procent, og heldigvis har de gule ikke ret mange overenskomster. Men hvad gør vi, hvis antallet af medlemmer af de overenskomstbærende fagforeninger falder?
Benny Vinther Jensen, formand for 3F Aalborg, synes det er bekymrende, at man læner sig op af opgørelser fra arbejdsgiverne:
– Jeg kan godt være nervøs for, om tallene holder. Der er forskere, der ikke kan få oplyst, hvordan man kommer frem til de tal. Det skal vi bruge noget tid på.
Forbundsformand Henning Overgaard medgiver, at det ikke er godt nok at overlade en registrering af overenskomstdækningen til arbejdsgiverne.
– Vi skal have mere viden og vores egen kortlægning af, hvordan det ser ud ude på arbejdspladserne. Det skal prioriteres bedre. I forhold til overenskomstdækning og organisering, så skal den være så høj som muligt. Det gælder uanset direktivet eller ej, siger han som noget af det sidste, inden han forsvinder fra storskærmen.
Vilje til at udnytte momentum
Inden sidste oplægsholder kommer på, tager Jakob Lykke igen ordet:
– Hvis man tror, det er slut nu, så vil jeg bare sige, at så gør man regning uden vært. Dem, vi er oppe imod, er ikke politikere fra de enkelte lande, men en fælles interesse i hele EU, nemlig at sikre den billigste arbejdskraft.
Artiklen fortsætter ……
Læs også
Draghi-rapport: Opskrift på deregulering, længere arbejdstid og lavere løn
Han efterlyser ideer til aktiviter, der kan være med til at fastholde opmærksomheden på EU-domstolen, og her nævnes i flæng nogle af forslagene: Lave demo i flere større byer samme dag. Arrangere debatmøder med repræsentanter for den tyske fagbevægelse, der har oplevet en deroute som følge af en politisk vedtaget mindsteløn. Tage problemet med EU-indblanding i løndannelse op i taler 1. maj. Holde sejrsfest hvis den endelig dom stadfæster generaladvokatens anbefaling. Tage spørgsmålet op i de lokale sektioner i Fagbevægelsens Hovedorganisation.
Den endelige afgørelse under pres
At der er al mulig grund til at fastholde opmærksomheden og det faglige pres bekræfter Marianne Vind, MEP for Socialdemokratiet, da hun kommer på skærmen som dagens sidste oplægsholder. Hun er som alle andre overrasket over den foreløbige udmelding fra generaladvokaten.
– Jeg kan sagtens forestille mig, at der vil komme forslag om at tage dele af direktivet op igen. Det vil være helt ok for mig, hvis ikke hele direktivet bliver annulleret. Det gode i direktivet er, at flere skal omfattes af en overenskomst, siger hun og fortsætter:
– Der er kræfter, der vil arbejde for at ændre afgørelsen. Blandt andet Ursula von der Leyen (formand for EU-Kommissionen, red.), der har mindstelønsdirektivet som en mærkesag. Hun vil i den grad bruge sin indflydelse for at påvirke den endelige beslutning.
Marianne Vind roser den indsats, som især fagbevægelsen har ydet for at bringe direktivet for EU-domstolen, men på spørgsmålet om de faglige kræfter kan gøre noget fra nu af og frem til den endelige afgørelse for at påvirke den videre proces, svarer hun:
– Nu ligger den hos dommerne. Alle parter er blevet hørt, og den proces er overstået. Nu trækker dommerne og nævningene sig tilbage – de er for såvidt i et lukket rum – her kan vi ikke blande os.
Klar til kamp
Ud fra forslagene til faglige aktiviteter, så tyder det på, at deltagerne i temadagen i Esbjerg ikke har tænkt sig at læne sig tilbage og afvente, hvad der måtte komme.
EU skal holde nallerne fra løn og arbejdsmarkedsforhold, og det forhadte direktiv skal have kamp til det sidste.
– Vi vil sove med støvlerne på, slutter Jakob Lykke en vellykket temadag.
Mindstelønsdirektivet blev vedtaget i EU den 4. oktober 2022. Den danske regering anlagde den 18. januar 2023 annullationssøgsmål ved EU-Domstolen.
Læs også
Konsekvenserne af mindsteløn i andre EU-lande vækker bekymring i Danmark
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.