Konfronteret med folkemord
I blandt andre DR’s dækning af krigen i Ukraine og Ukraine forekommer det, at principper som saglighed og nuancering (der er lovfæstet i lov om radio- og fjersynsvirksomhed) er blevet opgivet til fordele for unuanceret og meget subjektive synesvinkel. Samtidig er historiske kendsgerninger undertrykt – i sådan en grad, at mange ikke forstår baggrunden for, at Rusland er i stand til at gå i krig for at forhindre fjendtlige naboer i at rette våben mod deres territorium.
Både nazi-Tyskland og fascisterne i Ukraine havde ikke alene et ønsket formål om at udrydde jøder og russerne (eller gøre dem til slavefolk), men der blev rent faktisk foretaget massakrer på de nævnte befolkningsgrupper.
Der er statuer af en af de ukrainske fascistiske helte, der deltog flittigt i massakrerne.
Ukraine har en hærenhed bestående af nazister og fascister, så disse politiske ideologier har fodfæste i Ukraine, og det er svært at se, at det signalerer fredelige intentioner.
Politiske partier bliver forbudt, ligesom arbejdernes menneskerettigheder ifølge ILO-konventionerne bliver tilsidesat. Til trods for menneskerettighedskrænkelser og forbud mod politiske partier så omtaler EU-kommissionsformanden og Danmarks udenrigsminister Ukraine som et ægte demokrati. Noget besynderligt når Ukraine vel at mærke ikke lever op til EU’s Københavner-kriterier.
Krige skal kritiseres – og især de lande, der er involverede og bidrager til krige.
Det er uforståeligt, at Enhedslisten kunne argumentere for, at EU er demokratisk, især når EU-kommissionen har pålagt medlemslandene at censurere visse nyheder fra specifikke russiske medier. (Kilde: TV2-nyhederne). At det ikke er i overensstemmelse med grundlovens § 77 er forbigået med tavshed af medierne og af Enhedslisten.
DR holder sig blandt andet ikke tilbage med at manipulere med virkeligheden. Det er et faktum, at Rusland bruger gassen som et politiske våben, men det gør så sandelig også EU og Danmark.
Langt tid før Rusland skruede ned for gassen, blev vi af EU underholdt med, at det gjaldt om at udfase gasleverancerne, og at det næsten ikke ville kunne mærkes, hvis leverancerne blev stoppet.
Da Rusland udviste danske diplomater, sagde udenrigsministeren, at det viste, at Rusland ikke var interesseret i en diplomatisk løsning. Det må Danmark og andre EU-lande så heller ikke være, når de tidligere havde udvist diplomater fra Rusland. Hykleriet trives godt.
Der er blevet gjort en stor dyd ud af, at ethvert land må bestemme sin egen skæbne og forsvarsalliance. Det er selv om det rigtige princip utallige gange er blevet set stor på af blandt andre Vesten. Irak og Afganistan-krigene er eksempler herpå.
Krige skal kritiseres – og især de lande, der er involverede og bidrager til krige. Det er desværre ikke tilfældet nu – hvor Vesten har påtaget sig en aktiv rolle, og hvor viljen til at finde fredelig løsning har været og er yderst begrænset.
Det forekommer som om, mange politikere og befolkninger ikke har opdaget det, og hvad enten man kan lide det eller ej, så er landene flettede så meget sammen i dag, at beslutninger i de enkelte lande kan få vidtrækkende virkninger og konsekvenser for os alle på denne Jord. Det må formentlig være tydeligt for de fleste i Danmark i dag.
Men man kan kun ønske og håbe på en øjenåbner – men det er ikke sket endnu, og man kan ikke lade være med at tænke på omkvædet af Peter Seegers sang – Where have all the flowers gone – When will we ever learn – og for partier som SF, Radikale Venstre og Enhedslisten forekommer det, at de havde forstået budskabet, de støttede og støtter EU og NATO.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
