Læserbrev
Israels krig ikke bare fortsætter, men er den sidste tid blevet intensiveret og kraftig forstærket. Både i Gaza og på den besatte Vestbred.
Målet med krigen fremstår tydeligere og tydeligere. Det er ikke en forsvarskamp fra Mellemøstens “eneste demokrati”. Det er gennemførelse af den anden Nakba, etnisk udrensning af palæstinensere både i Gaza og på Vestbredden, for at give plads for den endelige zionistiske kolonisering af Palæstina.
Hvorvidt den etniske udrensning lykkes, afhænger først og fremmest af, i hvilken udstrækning det lykkes palæstinenserne at slå zionismens koloniseringsbestræbelser tilbage, men også den internationale solidaritet med palæstinenserne har stor betydning. En solidaritet der kan lægge pres på verdens regeringer om at reagere over for Israel.
Den fortsatte og forstærkede bombardement af Gaza viser tydeligt, at målet er andet end at slå Hamas. I en situation hvor der er dræbt over 21.000 mennesker, og hvor 70-80 procent af samtlige boliger enten totalt er lagt i ruiner eller er gjort ubeboelige, fortsætter bombningen – nu også af skoler, hospitaler, nødhjælpskolonner, flygtningelejre og FN-bygninger.
Imens bliver civilbefolkningen stuvet sammen på mindre og mindre områder. Et eksempel på dette er bombardementet flygtningelejren Maghazi den 24. december, hvor 70 mennesker blev dræbt.
Med især USA-imperialismens uforbeholdne støtte til Israel og den zionistiske krigsførelse kan Netanyahu selvsikkert erklære, at krigen fortsætter det næste år. Ikke bare til Hamas er totalt knust, men også til den palæstinensiske befolkning er blevet afradikaliseret.
Dertil kommer forslaget om, at verdens lande skal tage imod palæstinensiske flygtninge. To fremtrædende israelske politikere, Danny Danon (Likud) og Ram Ben-Barak (Yesh Atid), har i en kronik i Wall Street Journal opfordret til, at lande rundt om i verden tager imod familier fra Gaza.
Hvor rædselsfuld dagligdagen er for befolkningen i Gaza, og hvor brutal krigen er, ses tydeligt i dette sammenklip:
Den danske presse beskriver situationen på Vestbredden som “et stigende antal israelske razziaer”.
Men også på Vestbredden fører besættelsesmagten krig med målrettede likvideringer, kidnapninger af palæstinensere, øget bosættervold og hærværk og ikke mindst omfattende, systematisk vedvarende militær hærværk og ødelæggelser af civil palæstinensisk infrastruktur. Ikke bare i de store byer som Jenin, Nablus, Tulkarm, Ramallah, Hebron, men også i landsbyer og flygtningelejre over hele Vestbredden.
Særligt i Jenin har den israelske besættelseshær foretaget voldsomme militære angreb i ugen op til jul. Ikke bare mod selve byen og flygtningelejren i Jenin, men også landsbyer i omegnen af Jenin.
Hundredvis af soldater deltager i aktionerne.
Heller ikke Østjerusalem går fri. Det gælder både flygtningelejre omkring Jerusalem, men også den palæstinensiske befolkning i selve Østjerusalem, som i stigende omfang presses ud af deres huse, der bliver overtaget af bosættere.
I Israel kører debatten om, hvordan koloniseringen af Palæstina kommer i højeste gear. Ikke en diskussion om, men hvordan og i hvilket tempo!
Allerede nu bliver der lavet planer om nye bosættelser i Gaza, og bosætterbevægelsen presser politisk på for allerede nu at kunne iværksætte de første bosættelser i det nordlige Gaza.
Soldater, der i det civile liv arbejder for bosætterentreprenører, melder tilbage om “egnede steder” for nye bosættelser. Og de gør det gerne på de elektroniske medier.
Debatten, som bæres frem, først og fremmest af de ortodokse zionistiske og fascistiske kræfter i Israel, er båret af et dybt racistisk had til det palæstinensiske folk.
Videoklippene er sammensat af videooptagelser foretaget at lokale palæstinensere og videoer, der er lagt op på nettet.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
