Reportage
Det er rigtigt, men der er nu en hel del slagkraft i ord, så det kan være en måde at få gang i ændringer
Log ind for at svareJeg ved ikke, om under- og middelklassen er klar over sin tilstand eller måske bare har accepteret situationen og derfor ikke ønsker eller måske ikke tror på, at der kan ske ændringer. Det er selvfølgelig svært at ændre en tilstand, hvis man er bange for ændringer eller ikke rigtigt tror på, at tingene kan ændres til noget bedre.
Vi har i hvert fald i årevis fået fortalt, at vi lever i et frit og demokratisk land, hvor alle er lige og har de samme muligheder. Men er det virkelig korrekt?
Der er noget forkert ved denne opdeling, noget urimeligt ved dette hierarkiske system, og du bør også sætte spørgsmålstegn ved din tilstand.
Lad mig forsøge at tegne et billede af vores placering i dette økonomiske og politiske system.
For at gøre det mere forståeligt for dig, så kan du prøve at tænke på skibet i Hollywoods berømte Titanic-film. Hvis vi to havde været med på det skib, så ville du være at finde nederst i hierarkiet sammen med mig. Eliten ville sidde på øverste klasse og nyde den bedste udsigt, mad, og hvad der ellers fulgte med. Imens kunne vi to få lov til at slås og nøjes med vores “elendige” tilværelse.
Hvis jeg skal prøve at gøre det lidt mere nutidsagtigt, så er hverken du eller jeg blandt de ti rigeste danske familier, som tilsammen har en formue på over 300 milliarder kroner. Vi to er heller ikke blandt de topchefer, der får millioner i gyldne håndtryk. Dermed er vi heller ikke de 10 procent rigeste danskere, som ejer over 48 procent af den samlede nettoformue i Danmark. Det er ikke os, der har midlerne til at presse politikerne via lobbyister – ligesom vi så ved nedsættelsen af arveafgiften for familieejede virksomheder. Det er heller ikke os, der kan løbe fra vores ansvar og efterlade en kæmpe regning til samfundet – præcis som vi har set i Nordic Waste-sagen.
Vi to kan prøve at samle 50.000 underskrifter sammen til et borgerforslag og så håbe på, at Folketinget vil drøfte forslaget. Vi har overhovedet ikke samme politiske gennemslagskraft som magteliten. Det er heller ikke os, der har fået milliarder i skattelettelser igennem de seneste 20 år. Det er heller ikke os to, der bliver inviteret til nytårskur og -taffel i Christian VII’s Palæ eller inviteret til bal på slottet.
Nej, vi to er ikke andet end arbejdere, som sælger vores arbejdskraft, og forbrugere, som køber varerne, der bliver produceret i dette system. Vi to kan få tre ugers karantæne og blive jagtet af a-kasser og jobcentre, hvis ikke vi vil eller kan arbejde. Nej, vi to kan sgu nøjes med små procenter i lønstigning (… OK18, OK21 og igen med OK24). Og selvom vi bidrager med milliarder til samfundsøkonomien, så er det bare ikke os, der får de gyldne håndtryk eller absurd høje lønninger. Vi to kan få lov til at bruge et helt liv på arbejdsmarkedet for så at købe os til en alderdom med lidt “frihed”, mens topcheferne for eksempel har midlerne til at gå på pension som 51-årig.
Vi kan få lov til at leve med fortællingen om, at vi lever i et frit og demokratisk land, så længe vi sætter et kryds hvert fjerde år.
Hvis du ikke sætter spørgsmålstegn ved dette system og dermed din tilstand, så er du også tvunget til at forblive i din rolle som “moderne slave”.
Du kan sagtens sige, at sådan hænger tingene bare sammen, eller argumentere for, at de mennesker gør et godt stykke arbejde, og derfor er de en del af eliten med videre. Fair nok, men hvad med dig og det, du bidrager med? Du går på arbejde hver dag og bidrager med din tid og energi. Du er med til at skabe værdi i virksomheden/samfundet, men alligevel starter du din karriere som “fattig” studerende og slutter af som “fattig” og nedslidt pensionist.
Der er noget forkert ved denne opdeling, noget urimeligt ved dette hierarkiske system, og du bør også sætte spørgsmålstegn ved din tilstand.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
