Igennem alt for lang tid har sygeplejerskerne og andre arbejdere i de kvindedominerede fag måttet stille sig tilfredse med en løn, der er langt lavere end for tilsvarende fag. En manglende lønudvikling som bunder i en urimelig lov fra 1969.
Lønnen har ikke fulgt det store arbejdspres, der er steget i sundhedsvæsnet de seneste år. Argumentet om, at der ikke er råd til en ordentligt løn, køber vi ikke.
For at skabe forandring må vi stå sammen og støtte op om dem, som tager kampen.
Hvor der er politisk vilje, er der penge – det har vi endnu engang bevidnet under coronakrisen. Imens sundhedspersonalet gik forrest, løb ekstra stærkt og tog store risici ved deres arbejde, blev de belønnet med honningkager. I modsætning blev der åbnet for skattekisten og rundhåndet delt ud til erhvervslivet. I de seneste år har vi været vidne til flere og flere skattelettelser og samtidig et mere presset velfærdssystem.
Det her er klassekamp. Det handler om, hvordan vi skal fordele de værdier, som er i vores samfund. Hvis vi skal have råd til ordentlig velfærd og til at betale vores sundhedspersonale en ordentlig løn, skal der en anden politik til!
For at skabe forandring må vi stå sammen og støtte op om dem, som tager kampen. Derfor støtter vi op om sygeplejerskernes kamp for en bedre løn, for ligeløn, og vi opfordrer alle vores kolleger til at bakke dem op!
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.