Verden rundt
Vi samles i tusindtal, fordi vi kræver våbenhvile og et frit Palæstina.
London, Paris, New York, Kuala Lumpur, Cape Town, Melbourne, Brasilien, Jakarta, Mexico City – overalt på kloden stimler folk sammen – skulder ved skulder præcis som nu – i et brændende ønske om et frit Palæstina. Personligt er det noget af det smukkeste, jeg oplevet – millioner af mennesker, der kæmper for at stoppe besættelsen, apartheid og folkedrab.
På alle klodens kontinenter bliver morgenkaffen skyllet ned til synet af, hvad mareridt er lavet af. Af palæstinensiske børn der bliver hastet til overfyldte hospitaler af mennesker, de ikke kender.
Af børn der løber rundt i bare tæer og nattøj og kalder på deres forældre i endeløse bjerge af murbrokker.
Af børn der ryster af skræk og trækker vejret for sidste gang på kolde hospitalsgulve, langt fra deres forældre.
Mænd og kvinder der graver deres bare næver til blods i desperation efter at få deres børn og familiemedlemmer levende ud af murbrokkerne.
Det knuser mit hjerte, når nogle nyhedsmedier prøver at skabe splittelse mellem jøder og palæstinensere. Der er intet lighedstegn mellem jøder og den israelske besættelsesmagt.
Vi er vidner til folkemord, til etniske udrensning, til brutal nedslagtning, som i hele verden følges i realtime på vores telefoner. Denne magtesløshed i at være tilskuer til en horrorfilm uden ende – og samtidig lægge øre til, at medierne beskriver Israels bombeangreb som eksplosioner og Israels folkemord som en ligeværdig krig – dét har startet en global opstandelse.
Dét har sat strømninger i gang, der ikke stopper, før Palæstina er frit.
Det kan ikke siges nok: Israel begår krigsforbrydelser.
Når de bomber med fosfor, der ætser huden.
Når de bomber hospitaler, moskeer, kirker, skoler, ambulancer og boligblokke.
Når de slukker for strømmen til hospitalerne, så for tidligt fødte spædbørn dør i deres kuvøser.
Når de blokerer for nødhjælp og medicin, så civile palæstinensere sulter og tørster ihjel.
Når de torturerer, ydmyger og fængsler børn.
Når de lader børn begrave børn.
Amnesty, WHO, FN, Red Barnet, Unicef og Human Rights er alle nået til samme konklusion: Israel begår krigsforbrydelser.
Hvordan skal vi nogensinde se hinanden i øjnene i Vesten og lave fredsaftaler – det hele er jo tydeligvis bare noget, vi leger – det er et stort fucking teaterstykke!
FN har for længst kaldt Israels bestialske nedslagtning for krigsforbrydelser. Men hvad er det værd, når FN intet er værd – når Israel får ubetinget støtte af USA til at fortsætte deres blodige massakre. Hvad er de såkaldte Forenede Nationer værd, når USA har vetoret?
Når USA gang på gang har magt til at overrule FN’s demokratiske afstemning og bruge deres vetoret til at lade et folkemord fortsætte?
FN’s DNA er fred. FN blev dannet efter Anden Verdenskrig – ud fra tesen: Aldrig igen. Aldrig igen skal mennesker forfølges, fordrives og udslettes. Aldrig igen.
FN’s berettigelse er at skabe fred – ikke krig – så hvordan skal vi i Vesten – i verden – fremadrettet stole på, at de blå hjelme hjælper folk i nød – og ikke er USA’s små skødehunde (håndlangere)?
VI har en opgave foran os. Vi skal se hinanden i øjnene og sige: Aldrig igen. Vi skal kæmpe for freden, når de internationale love spiller fallit.
Aldrig igen – giver genklang i alle verdenshjørner og skaber massive fredelige demonstrationer med tusindvis af demonstranter. Befolkninger verden over er sammentømrede om den samme sag, der i al sin enkelthed går ud på, at palæstinenserne har ret til liv, frihed og en ende på 75 års apartheid.
Og jeg er sikker på, at grunden til, at de vestlige ’ledere’ inklusiv vores egen statsminister har sået tvivl om, om disse fredelige demonstrationer i virkeligheden opfordrede til terror, er fordi, de kan mærke, at jorden brænder under dem. De mærker den massive modstand fra folket og har tyet til det ældste trick i bogen, nemlig at fjerne fokus. Men hey, strømningerne er blevet for store. Folkemasserne er for massive. Vi kræver våbenhvile – vi kræver et frit Palæstina!
Aldrig igen. Skal vi lade nyhedsmedierne splitte os. Det knuser mit hjerte, når nogle nyhedsmedier prøver at skabe splittelse mellem jøder og palæstinensere. Der er intet lighedstegn mellem jøder og den israelske besættelsesmagt.
Selvfølgelig kan man kæmpe for et frit Palæstina og for, at Israels besættelse skal ophøre – uden at tage jøder til gidsler i nyhedsdækningen. og det er hér, vi har et ansvar i at minde nyhedsmedierne om deres ansvar i kampen for fred – og ikke mindst menneskerettigheder, der burde gælde for alle uanset etnicitet. Så lad os blive ved med at kalde det bullshit, når nogle medier prøver at splitte os ad.
Til slut vil jeg minde om, at en regering intet er værd uden folket. Vi er folket – vores stemmer sætter dagsordenen.
Vores sammenhold og vores insisteren på frihed har en impact på den nye verdensorden, der med garanti kommer i kølvandet på, at vi ikke helmer, før Palæstina er frit.
Lad os aldrig stoppe med at flage med de smukke røde, grønne, sorte og hvide farver – og lad os blive ved med at kæmpe for, at alle palæstinensere i Gaza og på Vestbredden har ret til liv!
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
