Jeg vil gerne minde om at de nuværende OK-forhandlinger skal ses i sammenhæng med EU´s politik, som betyder en overførsel af værdier fra arbejderklassen til overklassen.
Se de faktiske kendsgerninger; privatiseringer, højere pensionsalder, afskaffelse af efterlønnen, ingen kontrol med social dumping, færre fridage og længere arbejdstid. Det er EU i en nøddeskal!
Vi tror, at Claus og Mads har kæmpet med hud og hår, men må sige, vi er ikke lige så begejstrede som andre for resultatet af den nye aftale på industriens overenskomst.
På mindstetimelønnen har man samlet nået et resultat årligt på 7,18 kroner fordelt på ren 4,5 kroner 1,35 kroner ved 2 procent mere på fritvalgskontoen og 1,33 kroner ved 2 procent på pensionen betalt mere af arbejdsgiver af de stadige 12 procent. Udregnet fra stigningen pr. 1. marts 2024 og fordelt over 2 år.
Dette resultat er efter vores mening svagt og klart en stor udfordring, når der nu skal hentes resten af de forventede 12 procent i forhold til det tabte på reallønnen og inflationen. De skal hentes ved lokale forhandlinger, som siden 2020 ikke har givet særlig gode resultater og slet ikke det forventede, efter hvad vores hovedforhandlere har udtalt så sent som i december måned på tillidsmandsmøder rundt i landet.
Vi anerkender, der er andet end timeløn i aftalen så som fuld betalt uddannelse ved ikuf-kurser. Stigning på samlet 8 procent over 2 år på forskudt arbejdstid svarende til cirka 1,80 kroner pr. time. Og så er der samlet lagt 6 procent på overarbejde. Og så nogle forbedringer i forhold til tillidsmanden.
Men set ud fra det samlede resultat og den manglende optimisme i forhold til, om at der kan opnås et samlet resultat, som kan dække henholdsvis reallønstabet og udfordringer med inflationen, har vi svært ved at anbefale et ja.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.