Udtalelse
I efteråret 2025 sendte USA en stor militær styrke til farvandet nord for Venezuela og bombede flere fiskerbåde, angiveligt fordi de smuglede narkotika til USA. Denne standret blev eksekveret uden nogen form for bevis.
Natten til den 4. januar 2026 satte USA et voldsomt angreb ind mod Venezuela, hvor de kastede bomber i blandt andet Caracas. I ly heraf bortførte USA Venezuelas præsident Maduro og hans kone, som nu befinder sig i et fængsel i New York under anklager for det, Trump kalder narkoterrorisme. Efter angrebet har flere af USA’s krigsskibe lagt sig truende lige ud for Cuba.
Enten tilslutter man sig principperne i FN-pagten, eller man gør det ikke.
Som det efterfølgende fremgik af interview med præsident Trump, er den egentlige grund til krigshandlingen, at USA – som de selv formulerer det – “har brug for” Venezuelas olie. Så den ville de have nu, og Venezuela har bare at makke ret og ikke stille sig i vejen for USA’s interesser. Ellers lovede Trump flere krigshandlinger mod landet.
Disse overgreb og krigshandlinger mod et suverænt land er et rystende brud på al grundlæggende international lov og ret, herunder FN-pagtens artikel 2, stk. 4 og 7 om beskyttelse af suverænitet, selvbestemmelse og forbud mod intervention.
Dansk-Cubansk Forening fordømmer USA’s krigshandlinger på det kraftigste, og vi opfordrer alle til ligeledes at fordømme dem uden forbehold. Enten tilslutter man sig principperne i FN-pagten, eller man gør det ikke.
Efter krigshandlingerne har både præsident Trump og udenrigsminister Marco Rubio fremsat direkte trusler mod blandt andet Cuba, Colombia, Mexico og Grønland.
Hverken Venezuela eller Cuba udgør nogen trussel mod USA. Begge lande har siden 2010 – ligesom de øvrige lande i Latinamerika og Caribien – været medlem af organisationen CELAC (Forbundet af Stater i Latinamerika og Caribien). I 2014 indgik landene i CELAC en aftale om at arbejde for fredelig sameksistens med hinanden, og de erklærede hele deres geografiske område for en fredszone.
Det har ikke stoppet USA.
Både handlingerne og truslen om flere overgreb begrunder Trump med den såkaldte Monroe-doktrin fra 1823. Her erklærede USA, at man ville modsætte sig den tids europæiske kolonialisme og indblanding i USA’s nærområde. I sin opdaterede version af doktrinen hævder Trump, at det er USA’s ret at have fuld kontrol over samtlige sine nabolande på den vestlige halvkugle.
Trump har også set sig varm på Grønland, som han vil have – so oder so. Hermed er Grønland og Danmark havnet i et noget usædvanligt selskab, trods NATO-medlemskab og utallige ytringer om at vi er bedste venner og allierede med USA.
Grønland og Danmark mærker nu den grovfil, som USA så ofte tidligere har mødt sine latinamerikanske nabolande med: Rå magt til gavn for USA på bekostning af hvem som helst, som måtte stå i vejen.
Desuden er der USA’s årelange økonomiske krigsførelse: Sanktionerne mod Cuba og Venezuela. Med udgangspunkt i USA’s egne (!) love og interesser har USA helt siden 1962 underkastet Cuba hårde sanktioner for at nedbryde landet økonomisk: En kvælende økonomisk, finansiel og handelsmæssig blokade. Ligeledes har Venezuela i årevis været underlagt sanktioner med samme formål.
Tydelige eksempler på hvordan USA opererer med rå magt uden respekt for andre lande og deres legitime interesser eller international lov og ret.
- Vi fordømmer USA’s skruppelløse og fuldstændigt uprovokerede overfald på Venezuela.
- Vi fordømmer USA’s trusler og imperialistiske overgreb på fredelige nabolande som Cuba, Colombia, Nicaragua, Mexico, Panama og Grønland.
¡La solidaridad no se bloquea!
!Cuba sí – bloqueo no!
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
