Omstridt handicapområde
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Hvis vi skal tage livtag med fertilitetskrisen og sikre, at flere får de børn, de drømmer om, kræver det mere end lyst og kærlighed. For selvom ønsket om at få børn lever hos mange unge par, bliver det alt for ofte skudt til hjørne. Ikke fordi lysten mangler – men det gør kvadratmeterne til gengæld. Økonomisk usikkerhed, boligmangel og pressede rammer får nemlig alt for mange unge og studerende til at udskyde familielivet. Resultatet er tydeligt: Ifølge Danmarks Statistik bliver vi flere danskere – men det er ikke, fordi vi får flere børn.
Det er ikke lysten til børn, vi mangler. Det er roen, pladsen og trygheden til at vælge dem til.
På få år er fertiliteten i Danmark faldet fra 1,72 til 1,47 børn per kvinde. Det er ikke bare en biologisk udfordring – det er et alvorligt strukturelt problem. Mange får færre børn, end de oprindeligt ønskede. Hvis vi vil gøre noget ved det, kræver det andet og mere end kampagner for kærlighed og fertilitetsbehandling. Det kræver trygge og realistiske rammer for at få børn – også når man er ung og endnu ikke færdig med uddannelse eller har købt villa og Volvo.
Det er ikke nok at tale om familieforøgelse som et individuelt valg eller et biologisk vilkår. Vi skal kigge på de ydre vilkår, som gør det svært at vælge børn til. Vi skal turde tage de samfundsmæssige briller på og se på, hvordan boligmarked, SU-system og studiebyer spænder ben for dem, der ønsker børn tidligt i livet.
Nye rammer for nye familier
Et nyt notat fra Tænketanken Prospekt, Godt i gang med familielivet – tre svar på fertilitetskrisen, peger på, at dansk fertilitetspolitik i langt højere grad bør tage udgangspunkt i hverdagen for unge familier – særligt i de første år, hvor etableringen er i gang. Notatet præsenterer tre konkrete forslag, som skal gøre det lettere at vælge familielivet til tidligere i livet:
1. Højere SU til studerende forældre.
Det skal være nemmere at få børn, mens man studerer – også økonomisk. Derfor bør forsørgertillægget hæves i takt med antallet af børn og gøres uafhængigt af partnerens indkomst.
2. Familieegnede studieboliger i alle studiebyer.
Studieliv og børneliv skal kunne forenes. Derfor bør studiebyer tilbyde boliger, der er egnet til småbørnsfamilier – til en husleje, man kan betale på SU og børnetillæg.
3. Bedre adgang til boligmarkedet for førstegangsfamilier.
Boligpolitik er også fertilitetspolitik. Der bør igangsættes et politisk arbejde for at gøre det nemmere for unge familier at komme ind på ejerboligmarkedet.
Jeg bliver virkelig bekymret, når jeg hører, at dem, der allerede har fået et barn, ikke vil have flere – ikke fordi lysten mangler, men fordi rammerne ikke passer til et liv med flere børn. Det er et kæmpe problem, vi ikke kan ignorere, hvis vi ønsker en stabil befolkningsudvikling og flere børnefamilier i Danmark. Derfor foreslår vi de her tre konkrete løsninger, der tager fat i de barrierer, unge selv peger på som afgørende.
Et opgør med systemtænkningen
Notatet er en påmindelse om, at samfundets rammer har stor betydning for privatlivet. Når vi taler fertilitetskrisen, må vi ikke nøjes med at tale om biologiske deadlines og personlige valg. Vi må også forholde os til SU-klip, kvadratmeter, børnetillæg og adgang til boliglån.
Politik skal støtte op om vores drømme og levede liv – og ikke kun tage udgangspunkt systemets behov. Det er ikke lysten til børn, vi mangler. Det er roen, pladsen og trygheden til at vælge dem til. Hvis vi vil gøre noget ved antal af børn der fødes, må vi starte med rammerne omkring de mennesker, der gerne vil være forældre.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
