I kløerne på IMF
Der hersker efterhånden ingen tvivl om, at vi er på vej ind i en krise. Spørgsmålet er bare, hvor dyb denne bliver. Inflationen fortsætter med at stige og er nu oppe på 10 procent herhjemme. I den forbindelse skal vi lige have in mente, at produktionsomkostningerne for virksomhederne steg i september med 28,1 procent, og vi kan derfor forvente, at mange varer vil fortsætte med at stige i pris og dermed også inflationen. Jeg er blandt andet derfor ikke i tvivl om, at vi fortsat ikke har set det værste, og at vi kun er ved begyndelsen af en dyb krise.
Der er desværre mange forhold, der viser, at jeg nok får ret i min påstand. Når vi for eksempel ser, at den tyske industriproduktion er faldende, så er det på sin plads, at man bliver bekymret. Vi taler nemlig om Europas industriproduktionscentrum og et stort eksportmarked for Danmark. Det bør bekymre de fleste. På samme vis bør det også bekymre de fleste, at den kinesiske vækst er faldende og i dag er omkring 3 procent. Vi snakker om et land, der har ageret som verdens fabrik – alt er ”Made in China.” Derudover snakker vi om et land, hvor væksten i årevis har været over 8-9 procent. Derfor er det efterhånden ret tydeligt at se, at verden er i en recession.
De fleste er nok klar over, at med recessionen følger faldende vækst og produktion og dermed stigende arbejdsløshed. Det er også derfor, at vi for nyligt har set de økonomiske vismænds vurdering om, at mange mennesker kommer til at miste deres arbejde. Mere præcis spår de om, at der vil være flere end 100.000 frem mod slutningen af 2023, der vil miste deres arbejde herhjemme. Det er mange mennesker, men jeg frygter, at dette tal kan blive meget større, da man altid skal tage mainstreamøkonomernes prognoser med et gran salt. De har nemlig en tendens til at nedjustere konsekvenserne af økonomiske kriser. Derfor skal man ikke blindt tro på alt det, de fortæller os. Eksempelvis, hvis de fortæller jer, at vi ikke vil ende i en recession, så skal I vide, at vi er på vej ind i en dyb recession. Eller hvis de fortæller jer, at den økonomiske krise bliver slem, så skal I vide, at det bliver en meget alvorlig krise.
Kære venner, det her bliver desværre en alt muligt-krise og en meget dyb af slagsen.
Jeg har selv i månedsvis argumenteret for, at vi går ind i en dyb krise og måske endnu værre, noget der vil minde om et globalt kaos. Det her system vil nemlig kollapse, spørgsmålet er bare om, hvordan landingen vil blive – en blød landing eller en meget hård af slagsen. Uanset hvordan landingen bliver, så kommer det til at gøre ondt.
Selvom FN opfordrer til, at verdens største centralbanker stopper med at hæve renterne, da den nuværende pengepolitik kan sende den globale økonomi ind i en recession og stagflation, så er der faktisk ikke ret meget at gøre. Skal man bekæmpe inflationen, bliver man nemlig nødt til at hæve renterne, og det er korrekt, at dette vil være med til at bremse økonomien. Det er bare sådan, at det kan tage op til ét år, før rentestigningerne slår fuldt igennem. Jeg er ret overbevist om, at vi ikke har set den sidste rentestigning, og når de begynder at virke, så vil verden desværre være i en dyb recession.
Den økonomiske prognose fra Den Internationale Valutafond (IMF) siger det også ret tydeligt: Krisen er kun lige begyndt, og næste år bliver værre end i år. Jeg er enig, vi har nemlig ikke set det værste endnu. Som om det ikke var nok med en økonomisk krise, så risikerer vi ifølge Det Internationale Energi Agentur (IEA), at den globale energikrise kan blive alvorligt forvirret næste år, efter at de Olieeksporterende Lande (OPEC) har besluttet at sænke olieproduktionen 2 millioner tønder i døgnet.
Kære venner, det her bliver desværre en alt muligt-krise og en meget dyb af slagsen.
Naivt at tro at politikerne kan forhindre krisen
Selvom vi herhjemme er i gang med en valgkamp, så vil det være naivt at tro på, at politikerne kan forhindre krisen eller beskytte den lille mand og kvinde. Derudover vil det også være blåøjet at tro på politikernes forklaring om, at krisen skyldes konflikten mellem Rusland og Ukraine. Der er i årevis blevet pumpet penge ud i dette økonomiske system, og især efter børskrakket tilbage i marts 2020 har de forskellige nationalbanker pumpet enorme mængder penge ud i systemet, som har ført til den stigende inflation. Jeg frygter, at vi vil være vidne til, at der igen bliver pumpet store mængder penge ud i system for netop at holde det kørende. Det er bare sådan, at det næste gang vil skabe hyperinflation. Det bliver ikke sjovt.
Vi står desværre i en situation, hvor hverken vores frie medier eller vores folkevalgte fortæller os sandheden. Det økonomiske system er ved at blive omstruktureret, og det vil blive smertefuldt for den lille mand og kvinde, men dette fortæller de ikke befolkningen, tværtimod. Vi bliver i stedet underholdt med en ”spændende” valgkamp og præsenteret for politikere, som lover befolkningen gule og grønne skove, selvom de intet kan stille op i forhold til det kommende globale kaos.
Måske er det også deres opgave som folkevalgte. Måske skal de bare vildlede masserne og give dem håb og tro på en bedre fremtid igennem de spændende valgkampe og debatter. Hvad så med de frie medier? Er deres opgave bare at agere som platform, hvor igennem magthaverne kan vildlede befolkningen?
Kære venner, vi er på vej i ind meget svære tider, og endnu engang står den lille mand og kvinde alene og i uvished.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
