Læserbrev
Der er udskrevet folketingsvalg, der kommer til at handle om det valg, vi ikke har.
Vores demokrati, vores samfund, vores stat og vores politiske system er som et hus. Et hus skal vedligeholdes, ellers forfalder det og ender som en ubeboelig ruin.
De fleste mennesker forstår også, at når man bygger et hus, skal det gøres på et godt og solidt fundament, fordi ellers risikerer man, at huset falder helt eller delvist sammen.
Hvis I bare stemmer på os, lover vi at gøre alt det, vi kunne have gjort, men undlod at gøre.
Vores hus har fået lov til at forfalde i mange år. Der er store sætningsskader i muren, mange af ruderne er knust, taget er fyldt med huller, hvor regnen vælter ind; der er fugt og skimmelsvamp.
Det kan være en debat til en anden gang, om fundamentet nogensinde var godt og stabilt, men at husets trænger til mere end lidt maling, kan der ikke herske nogen tvivl om, for alle der tør kigge på dette hus.
Valgkampen vil overordnet være præget af to emner, nemlig hvilken farve gaffatape vi skal lappe det ødelagte tag med og et konstant forsøg på at aflede fra, at vi bor i et håndværkertilbud.
Det sidste kan tage to former, enten ved delvist at anerkende huset tilstand, men give andre skylden, eller ved at benægte virkeligheden af forfaldet.
Det kræver et forstørrelsesglas at finde nogen ideologiske forskelle på partierne. De har alle et neokapitalistisk, imperialistisk, nationalistisk og militaristisk fundament.
Ingen af partierne stiller spørgsmålstegn ved hvidvaskningen og romantiseringen af historien.
Alle partier vil manisk forsøge at fastholde vælgerne i en illusionen om, at Danmark eksisterer i et vakuum uden for resten af verden, og at hvad der sker derude, ikke vedkommer os, påvirker os, eller at vores handlinger påvirker den store verden.
Den næste måned vil blive præget af store mængder bullshit, desinformation, dæmonisering af minoriteter, frygtkampagner mod Rusland, Kina, Iran, de flyvende aber fra The Wizard of Oz eller hvad de ellers kan finde på, populisme, særligt af den højreradikale slags, og politisk “debat” om alt andet end det faktum at politikerne ikke har nogen reel politik.
Regeringen har udskrevet et hurtigt valg med det formål at gøre hele kampen så overfladisk som muligt. Formålet er at gøre enhver substans umulig og for kort tid til at afsløre, at de ingen politiske løsninger har.
Den sørgelige sandhed er, at vi ingen indflydelse har på de beslutninger, der faktisk har betydning for nutiden og særlig fremtiden.
Det er tragikomisk at regeringen lover åndssvage ting, som de har haft årevis til at gøre, og at folk faktisk tror på dem, men alligevel er det et gennemgående tema i enhver valgkamp. Hvis I bare stemmer på os, lover vi at gøre alt det, vi kunne have gjort, men undlod at gøre.
Der er en lang liste af emner, der ikke vil være en del af denne valgkamp nemlig:
Hvorfor så mange har opgivet systemet og ideen om, at de kan gøre nogen forskel.
Danmarks systematiske brud på de internationale love og konventioner som vi ikke alene er juridisk forpligtede til at overholde, men som også beskytter små lande som vores mod aggressioner fra stormagter.
Hvordan vi alle tvinges til at betale for massedrab på civile gennem ATP, der investerer i våben til alverdens shady regimer, særligt Israel, men også UAE, eller at regeringen tillader disse våbensalg.
USA’s gale vanvid og hvorfor vi fortsat er allierede med dem, selv om en overvældende del af den danske befolkning ser dem som en trussel, herunder hvorfor fuck en stormagt, der har truet vores land, skal have militærbaser på vores jord.
Det er på tide, at vi tør være radikale og har mod til at turde forestille os en anderledes verden, end hvad vi er blevet socialiseret til.
Oprustningen og vores støtte til en proxykrig i Ukraine.
NATO står ikke til debat på nogen tænkelig facon.
EU og de tiltagende autoritære, hykleriske udemokratiske tiltag fra dem.
Den stigende racisme og dæmonisering af minoriteter, der lyder som skræmmende ekkoer fra 1920’erne.
Den stigende sexisme og den stigende vold mod kvinder.
Den stigende forskel på rig og fattig.
Den stigende inflation, årsager til den, reelle løsninger på denne og selvsagt hvordan vores bidrag til den globale destabilisering af verden bidrager.
Selvfølgelig vil vores fortsatte støtte til Israel og deres forbrydelser være tabu fraset overfladisk kritik, der ikke afspejles af nogen handling.
Klimakatastrofen vil være et sort hul, der ikke nævnes fraset et par åndssvage forslag, der ikke vil gøre en skid forskel.
Hvorfor den rigeste elite, store virksomheder og lobbygrupper har langt større indflydelse end folket.
Det politiske angreb på ytringsfrihed, religionsfrihed, retssikkerhed og basale menneskerettigheder.
Hvor ødelagt vores demokrati er, og hvor stor foragt den politiske elite har for det folk, de angiveligt at valgt for at tjene.
Valgt af folket for folket er ej andet end et mytologisk ideal.
Hvorfor højrenationalisme er blevet mainstream, og hvad det siger om, hvem vi er.
Listen er meget længere, men I forstår pointen, nemlig at partierne ikke har nogen politisk platform eller nogen politisk ideologi fraset at aflede fra det faktum.
Når de taler om “sikkerhed”, “stabilitet”, “tryghed”, “fare for demokratiet”, “trusler fra Rusland eller islam”, “danske værdier”, “desinformation”, “infiltration”, “parallelsamfund”, “terrorister” og “dem, som vil Danmark, versus dem som ikke vil Danmark”, så husk, at enhver oprindelig mening af disse udtryk enten er fordrejet, fjernet, eller at det er en ren projektion.
De forsøger at give “andre” eller “fremmede kræfter” skylden for deres egne handlinger. Husk at være opmærksom på ord som disse og reflektere over, hvad politikerne rent faktisk mener.
Blandt os, der ser husets forfald, er der forskellige holdninger til, hvad løsningen er.
Vi er nogle, der mener, at huset ikke står til at blive reddet, og den eneste vej frem er at rive skidtet ned for derefter at opbygge noget nyt, der kan holde i fremtiden.
Den fremtid vi giver videre til vores børn.
Det er den mest radikale tilgang, og det er ingen hemmelighed, at jeg tilhører den lejr.
Der er også en betydelig del, der fortsat tror på, at vi kan renovere huset og gøre det beboeligt. De fastholder at håb om, at systemet kan ændres indefra, og at der eksisterer politikere, der kan fastholde deres integritet uden at blive moralsk korrumperede i et barsk klima.
De tror, at en blomst kan overleve et klima, hvor kun kaktusser kan vokse. Hvis vi stemmer for det mindst værste, vil det være bedre end ikke at stemme.
Jeg stemte blankt til kommunalvalget og blev belært om, at det var en passiv handling, der kun gav højrefløjen mere magt.
Det var ikke en passiv handling, der var en meget aktiv handling, det var en politisk handling, det var en protest mod vores aktuelle system, der maksimalt kan kaldes et pseudodemokrati.
Der var simpelthen ingen partier i min kommune, der på nogen tænkelig facon bød på andet end forskelligt farve af gaffatape til at reparere det ødelagte tag.
Det var ikke, fordi jeg har opgivet demokratiet, men derimod fordi jeg fastholder min tro på et ægte demokrati, der er andet end en ørken med spredte miserable kaktusser.
Det er, fordi jeg bevarer håbet og troen på en frodig verden fyldt med frodige planter, liv og lys.
Det er, fordi jeg nægter at opgive kampen for en verden, der kan overleve frem for et goldt landskab, der ligner noget efter en atomvinter.
Måske jeg naivt fastholder en urealistisk utopisk fantasi, men jeg vil argumentere for det modsatte.
Det naive ligger i, at man accepterer ens egen hjælpeløshed og underkaster sig ideen om, at intet kan blive bedre.
Det er på tide, at vi tør være radikale og har mod til at turde forestille os en anderledes verden, end hvad vi er blevet socialiseret til.
Spørgsmålet er, hvad vælger du?
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
