Hvor demokratisk er EU's parlament egentligt
(Se underskrivere af denne kronik samt links til kilder nederst).
Hvordan kan man være uenig i ovenstående? Ufatteligt! Men ikke desto mindre er et flertal i Enhedslisten uenig i dette. Det er uheldigt, at man i så alvorlig en situation ikke lytter til et mindretal på cirka 25 procent.
Det er også et paradoks, for på årsmødet 2022 besluttede vi at arbejde for, at konfliktløsning skulle fremmes, og at der skulle oprettes et fredsministerium, som jo også arbejder med konfliktløsning. Det er lettere at konfliktløse under en våbenhvile end under en krig, og desto længere en krig varer, desto vanskeligere bliver det. Derudover vil den fortsatte optrapning på et tidspunkt bringe krigen (1) ud af kontrol. (2).
Krige skal stoppes, og når FN år 2000 har fået et flot konfliktløsningsværktøj, så er det det, der skal bruges. Det er utroligt, at det ikke betyder uendeligt meget at forhindre, at flere bliver slået ihjel og Ukraine ødelagt. Hvor mange skal dø, inden vi får en våbenhvile?
Mange har den holdning, at hvis man går ind for våbenhvile og konfliktløsning, anerkender man, at Rusland skal have lov til at beholde et besat område.
Man kan naturligvis konfliktløse på mange måder, men går man ind for, at det skal være FN’s mæglere, der skal have opgaven, så arbejder de ud fra Transcendmetoden, som FN tilsluttede (3) sig år 2000. Det betyder, at man ikke kan stille illegitime krav som for eksempel at beholde et besat (4) område. Derfor behøver man ikke at være bange for, at Rusland kan beholde besatte områder ved en våbenhvile og fredsmægling med mæglere fra FN. (5) (6).
Vi fatter ikke, at man ikke stiller krav om, at det skal være FN, der mægler på disse betingelser og dermed opfordrer til våbenhvile. FN’s Peacebuilding Commission skal da styrkes! De fleste partier i Folketinget er medlem af FN-forbundet, hvilket må betyde, at de ønsker at styrke FN.
FN om våbenhvile:
“Våbenhviler handler ikke kun om at stoppe kampene mellem krigsførende. Effektive våbenhvileaftaler beskytter civile og muliggør humanitær adgang til udsatte befolkningsgrupper. Fra et politisk synspunkt er våbenhviler en stor mulighed for at skabe grundlaget for inkluderende og omfattende fredsforhandlinger.” (7).
I Transcendmetoden skal alle parter involveres. Det betyder, at for eksempel østukrainere, som efter kuppet i 2014 er undertrykt, også får en stemme. Måske ønsker de selvstændighed, hvilket vel er rimeligt, efter at de har fået frataget de partier, de gerne ville stemme på. De er slet og ret blevet forbudt, og østukrainerne har været udsat for urimeligt meget. (8). Derudover har Krim en særlig historie og tilknytning til Rusland. (9).
Noget tyder på, at det er ved at være for dyrt for USA. Hvad kommer det til at betyde? (10).
Et andet synspunkt er, at våbenhvile vil være entydigt til fordel for Rusland?
Vi synes, at “forårsoffensiven” har vist, at det var Ukraine, der havde brug for en pause, så de kunne få flere våben, og nu så de kan uddanne piloter til F-16-flyene.
Selv højtstående militærfolk talte for våbenhvile allerede i marts.
Ofte kan de pensionerede tillade sig at udtale sig mere frit. Harald Kujat, tidligere øverste militære officer i NATO med en lang række udmærkelser og øverste general i Tyskland, vurderer, at der bør forhandles nu. (11).
I Ukraine-konflikten er det, som om almindelig debat er kørt af sporet – mange tåler ikke, at andre fremkommer med synspunkter, som er anderledes end deres egne.
Harald Kujat ved, at det bliver vanskeligere at opnå en forhandlingsfred, desto længere krigen i Ukraine varer, så det er på høje tid at få startet processen.
Han fortæller videre, at hovedaktørerne i denne krig er Rusland og USA. Kerneproblemet er ifølge Harald Kujat, at Rusland vil forhindre, at den geopolitiske rival, USA, opnår en strategisk overlegenhed, som truer Ruslands sikkerhed. Eksempelvis ved Ukraines medlemskab af det USA-ledede NATO, udstationering af amerikanske tropper, flytning af militær infrastruktur og fælles NATO-øvelser.
Rusland er overbevist om, at amerikanske ballistiske systemer i NATO’s missilforsvarssystemer i Polen og Rumænien vil kunne ramme russiske interkontinentalstrategiske systemer – og dermed vil de også kunne true den nuklearstrategiske balance.
Derudover har USA flere hundrede militærbaser, hvorfra der kan sendes jetfly, der meget hurtigt kan nedkaste taktiske atomvåben (sprængkraft op til 10 gange en Hiroshimabombe) over Rusland.
Harald Kujat: “Den amerikanske stabschef, general Mark Milley, er af den opfattelse, at Ukraine har opnået, hvad der er militært muligt. Mere er ikke muligt. Af denne grund bør den diplomatiske indsats påbegyndes nu for at opnå en forhandlingsfred.”
Han nævner også, at den ukrainske general Zalushniy har udtalt, at “de vestlige leverancer ikke vil sætte dem i stand til at nå deres militære mål, men blot vil forlænge krigen.”
Et tredje synspunkt blandt flere danskere er, at Rusland vil besætte og annektere dele af Europa.
Vladimir Putin har udtalt: Enhver, der ikke beklager Sovjetunionens undergang, har intet hjerte. Enhver, der ønsker den genetableret, har ingen hjerne. (12). Derudover kan Rusland jo ikke med deres beskedne konventionelle styrker stille noget op mod NATO.
SIPRI’s tal (Stockholm International Peace Research Institute) viser tydeligt, at Rusland ikke udgør en trussel: Verden brugte i 2022: 2.200.000.000.000 dollars til militæret, eller 2,2 billioner dollars eller 2.200 miliarder dollars. Heraf brugte: NATO (inklusive USA): 55 procent, USA: 39 procent, Rusland: 3,9 procent, Kina: 13 procent (13).
Pressen har ansvar for at skabe indsigt i de stridende parters motiver og mål.
Det er i den grad lykkedes pressen at skabe et vrangbillede af virkeligheden, der gør, at det er blevet næsten umuligt at få folk til at kigge på tallene fra SIPRI. Le Monde Diplomatique har en artikel med overskriften: “Vestlige medier som cheerleaders for krig” – tydeligere kan det vist ikke siges. (14).
I BT’s artikel “Politiker om Putin: ‘Han virker truende, men er det ikke reelt’” fortæller Per Clausen, byrådspolitiker i Aalborg, at det er en “en banal kendsgerning”, at Putin ikke er en trussel mod os, men nederst i denne artikel er der en læserundersøgelse med spørgsmålet: Er Rusland en (15) trussel for Europa? Her svarer 86 procent ja og 14 procent nej på det tidspunkt, hvor Poul Eck svarede.
I Ukraine-konflikten er det, som om almindelig debat er kørt af sporet – mange tåler ikke, at andre fremkommer med synspunkter, som er anderledes end deres egne. Jeg tror, det hænger sammen med, at pressen har formået at udelukke synspunkter, som ikke kan rummes inden for visse rammer. Det er udelukket at tale om, at USA har været en stor drivkraft i kuppet i Ukraine i 2014. Selv Solidaritet vil ikke tage Poul Eck Sørensens artikel “Våbenhvile og fredsforhandling – nu!” (16). Her kan du blandt andet læse om kuppet, som er cirka det 60., som USA har deltaget i efter Anden Verdenskrig, så de er godt uddannet til opgaven. (17).
Uden for “Vesten” er der dog ikke megen forståelse at hente – her kan man godt forstå, at Rusland føler sig truet. (18).
Fortællingen om USA som de gode og Rusland som de onde er hykleri.
Når USA i den grad vil forsvare Ukraine, er det ikke fordi, de selv afstår fra invasioner! USA har været involveret i cirka 297 invasioner siden Anden Verdenkrig. USA investerer heller ikke i en hvilken (19) som helst krig! – Nej, hovedopgaven for USA er at svække Rusland, så de kan bevare deres hegemoni, men de dage er ved at være talte. Så snart dollaren ikke har den position, som den har haft, kan USA ikke blot “trykke flere dollarsedler”, og så har de ikke råd til at føre så mange krige for at bevare deres magt.
I USA er rigtig mange afhængig af krig, især i eliten. Således sendte det militærindustrielle kompleks lobbyister til Kongressen i 1996 med over 51 millioner dollars for at overbevise Kongressen om, at NATO skulle udvides mod øst. Rusland var meget, meget svagt på det tidspunkt – hvilket det (20) konventionelt stadig er, men ikke så svagt, at Ukraine kan vinde krigen. Derudover har (21) (22) Ukraine store problemer med at skaffe soldater – den militære situation i Ukraine er desperat, og befolkningens moral er tilsyneladende faldet til under nul. I månedsvis har sociale netværk vist masser af videoer af mænd, der er blevet voldeligt fanget på gaden i Ukraine. Nu har Kyjiv officielt indrømmet, at der er store vanskeligheder med at mobilisere nye soldater.
I en konfliktløsning er man nødt til at se på alle landes sikkerhed, også Ruslands.
John J. Mearsheimer, professor i statskundskab ved University of Chicago, siger i en artikel i Le Monde Diplomatique – august 2023:
“… Fra et realistisk synspunkt er Moskvas reaktion på NATO’s ekspansion til Ukraine et ligetil tilfælde af balancering mod en farlig trussel. Putin er forpligtet til at forhindre en militær alliance, domineret af den mest magtfulde stat i verden – og tidligere en dødelig fjende af Sovjetunionen – i at gøre Ukraine, som ‘er på dørtrinnet til vores hus’, til medlem (af NATO). Faktisk er Ruslands position beslægtet med Amerikas Monroe-doktrin, som siger, at ingen fjern stormagt har lov til at stationere militære styrker i deres baghave. I betragtning af, at diplomatiet ikke formåede at håndtere, hvad russerne så som en eksistentiel trussel, indledte Putin en forebyggende krig med det formål at holde Ukraine ude af NATO. Moskva betragter dette som en selvforsvarskrig, ikke en erobringskrig. Selvfølgelig ser Ukraine med flere det helt anderledes. At sige dette er ikke for at retfærdiggøre eller fordømme krigen, men blot for at forklare, hvorfor den skete …” (23).
Det, at Rusland har et sikkerhedsproblem, vil vi ikke debattere i Vesten, selv om vi har haft dygtige folk, der fortæller om betydningen af fælles sikkerhed.
I en konfliktløsning efter Transcendmetoden vil man forsøge at skabe en win-win-situation, hvilket betyder, at ingen skal true nogen.
Olof Palme: “Kun en fælles sikkerhed, der indbefatter alle, vil kunne sikre en fredelig verden.” Det betyder, at man ikke kan opnå sikkerhed på et andet lands bekostning.
Våbenhvile kan kun gå for langsomt – behovet er akut! HB i Enhedslisten må se at mande sig op!
Sarah Waagenknecht fra die Linke (den anden mest populære kvindelige politiker i Tyskland):
– Våben er ikke solidaritet!
– Solidaritet handler om at stoppe drabene!
– Solidaritet handler om at redde liv og ikke ødelægge liv!
– Solidaritet handler om at handle for freden og ikke for krigen! Dertil behøver man ikke panser, men diplomati, forhandling og parathed til kompromis fra begge sider! (24).
Denne kronik er underskrevet af:
Ali Hansen
Bernhelm Booss-Bavnbek
Birgit Winther Holmgren
Carsten Andersen
Helge Ratzer
Flemming Larsen
John Graversgaard
Jørgen Strøm
Karsten Nielsen
Kis Eck Sørensen
Kit Moesgård Bruun
Lisbet Skou
Lucia Carriere
Marti Williams
Per Kristensen
Poul Eck Sørensen
Sejer Folke
Ulf Baldrian Kudsk Harbo
Willy Karlslund
fra Freds- og KonfliktløsningsGruppen i Enhedslisten.
Kilder
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
