3. januar 2026
USA’s angreb på Venezuela er en åbenlys imperialistisk aggression. Med det formål at stjæle et suverænt lands ressourcer og udsuge dets værdier gennemførte USA den 3. januar et militært togt mod Venezuela og kidnappede tilmed Nicolás Maduro, Venezuelas præsident, og hans kone, Cilia Flores.
Alle må fordømme denne terrorhandling, dette erobringstogt.
Aggressionen er en logisk opfølgning på årtiers økonomisk og politisk krigsførelse ført af USA, Danmark og EU mod Venezuela og dets befolkning.
Denne nye runde af blodsudgydelser sker ikke i vores navn! Vi støtter helhjertet det venezuelanske folk og dets regering i deres kamp for national selvbestemmelse.
Vi falder ikke for forsøg på at fremstille angrebet mod Venezuela, som om det ikke var en imperialistisk aggression. Retoriske tricks – såsom at fremstille Venezuela som ”autoritært” og USA som ”demokratisk”– tjener intet andet formål end at retfærdiggøre tyveri, mord og kidnapning.
Kort efter aggressionen erklærede USA, at intentionen er at ”tage olien tilbage”. Trump er blot den seneste politiske repræsentant for det amerikanske oligarkis økonomiske magt. Han taler og handler direkte på vegne af Exxon-ledernes interesser i at generhverve verdens største kendte oliereserver i Venezuela.
Aggressionen kommer i det hele taget ikke ud af den blå luft, men afspejler Vestens bredere økonomiske interesser. Det er systemet, der fungerer nøjagtigt som tilsigtet. Det arbejder ikke for fred, men for Wall Streets tegnebøger. Det arbejder ikke for demokrati for folket, men for imperiets interesser.
USA’s aggression kan således ikke ses som en isoleret begivenhed, men udgør en del af et bredere mønster af vold, som USA og dets europæiske allierede udøver på globalt plan. Den skyldes ikke blot individuelle ledere eller bestemte regeringer, men er en logisk konsekvens af imperialismens fungeren.
Aggressionen har i sig selv vidtgående konsekvenser for lande i Mellem- og Sydamerika og Caribien. Ikke mindst udgør den også et forsøg på yderligere at kvæle og isolere det socialistiske Cuba. Og konsekvenserne bliver endnu mere vidtgående, hvis den ender med, at USA får held med at ”styre Venezuela”, som Trump erklærer at ville.
Den danske regering og EU har i årevis støttet USA i dets Monroe-doktrin-politik, der har søgt at kvæle Venezuela gennem økonomiske sanktioner. Samtidig er de forblevet helt tavse i tiden op til den nye aggression. Mens USA handlede som pirater og bødler i Det Caribiske Hav, tog regeringerne i Danmark og EU ingen skridt til at protestere mod det folkeretsstridige pirateri. De er dermed medansvarlige for de kriminelle handlinger.
Vestens medier har velvilligt stillet sig til rådighed for at sikre den offentlige opinions samtykke og accept af den økonomiske, kulturelle og militære krigsførelse mod den venezuelanske regering og dens befolkning. Kulturinstitutioner er endda gået så vidt som til at bruge Nobels fredspris som våben for at bane vejen for ”regimeskifte”.
De har derfor mistet enhver legitimitet.
Vestlige regeringer har i årevis brugt millioner af dollars på at forsøge at påvirke valg i Venezuela, brugt sanktioner til at lægge pres på hele befolkningen og gennemført direkte militærkup for at fratage det venezuelanske folk dets magt.
Nu har USA så bombet flere steder i Venezuela og kidnappet Venezuelas præsident og hans kone. Dette er terrorisme.
Kommunistisk Parti fordømmer alle former for kidnapning og attentatforsøg mod ledere i verdens lande. USA og dets allierede har ikke mandat til at optræde som dommer, jury og bøddel, og ethvert forsøg på at gøre dette skal fordømmes.
Vi kræver:
- At den danske regering ubetinget og uforbeholdent fordømmer den amerikanske aggression.
- At udenrigsministeren indkalder den amerikanske ambassadør til samtale for at stille USA til regnskab for bruddet på FN-pagten.
- At den danske regering arbejder for, at Nicolás Maduro og hans kone bliver løsladt og tilbageført til Venezuela.
- At den danske regering i EU arbejder på at ophæve sanktionerne mod Venezuela.
USA, som er i relativ og absolut tilbagegang, tilsidesætter alle internationale normer og handler aggressivt og barbarisk. Dets plan om total dominans af den vestlige halvkugle er blevet fremlagt klart og åbent af Trump-administrationen – og der er blevet taget konkrete skridt til at gennemføre disse planer. Lige nu i Venezuela. Men derefter står andre for tur. Fra Canada til Grønland.
Tavshed eller svage henvisninger til, at ”international lov skal respekteres”, som for eksempel Mette Frederiksen er kommet med, er ikke nok. De betyder blot, at USA’s aggressive handlinger legitimeres. Der er brug for konkret modstand. Den danske regering må ændre kurs, før der kommer mere blod på dens hænder.
Denne nye runde af blodsudgydelser sker ikke i vores navn!
Vi støtter helhjertet det venezuelanske folk og dets regering i deres kamp for national selvbestemmelse.
Viva Venezuela!
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.

