Udtalelse
Her kan du til sammenligning se, hvad der er grundlaget for de forhandlinger, den danske regering fører med USA om oprettelse af amerikanske militærbaser i Danmark.
Den danske regering forhandler en såkaldt DCE-aftale (Defence cooperation agreement) med den amerikanske regering og forsvarsministerium.
Der skal foreligge en egentlig aftale til endelig fremlæggelse og godkendelse i Folketinget. Indsigt i den forud for dette får vi næppe.
Det er den samme type aftale, som Norge allerede har indgået med USA (link nederst), og som betyder, at de amerikanske forsvarsstyrker må bruge det, man i kryptisk bureaukratisk sprogbrug kalder genforenede områder.
Eller “de amerikanske baser”, som kritikere hævder er en mere korrekt beskrivelse af den øgede amerikanske tilstedeværelse.
Amerikansk personel fra disse baser er underlagt norsk lov, men skal retsforfølges af amerikanerne selv, hvis de bryder loven.
Der skal foreligge en egentlig aftale til endelig fremlæggelse og godkendelse i Folketinget. Indsigt i den forud for dette får vi næppe.
USA forhandler også DCA-aftaler med Finland og Sverige, selvom Sverige endnu ikke formelt er blevet optaget som medlem af NATO.
Det er altså samme type aftale, der nu forhandles med Danmark, Finland og med Sverige, når formaliteterne med landets NATO-medlemskab er på plads.
På samme måde som i den norske DCE-aftale kan der være tale om, at USA investerer i egne faciliteter på danske, finske og svenske militærbaser og lufthavne.
Desuden tales der om “for-stocking” af våben og udstyr.
Efter det blev kendt, at Finland nu forhandler om en mere permanent amerikansk tilstedeværelse i Finland, siger talskvinde for det russiske udenrigsministerium, Maria Zakharova, ifølge nyhedsbureauet Tass, at dette nødvendiggør, hvad hun kalder “militær-tekniske og andre modforanstaltninger”.
Kreml har gentagne gange sagt, at noget af det vigtigste ved det, de kalder “den særlige militære operation” i Ukraine, er at forhindre USA og NATO i at komme for tæt på.
>> Link til Den norske baseaftale DA – husk at downloade!
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
