Kronik
Hvem støtter arbejdstagerens ret til at være medlem af en fagforening? Dette burde være et vigtigt spørgsmål i et land, hvor arbejdsgiverne skaber enorme profitter, og hvor den rigeste 1 procent af befolkningen ejer lige så meget som de 90 procent af befolkningen med lavere indkomster. 8 af de 10 rigeste personer i hele verden er amerikanske statsborgere. Alt, hvad der sker i USA, som er en supermagt, har indflydelse på udviklingen i Europa.
I et interview for nylig med verdens rigeste mand, Elon Musk, roste Donald Trump ham for at fyre medarbejdere, der strejkede eller nedlagde arbejdet eller ønskede at organisere sig i fagforeninger. Mange fagforeninger i USA støtter Kamala Harris og er bange for, at Donald Trump vil gøre det svært for medlemmerne at blive i fagforeninger.
I de kommende uger frem til et af verdens vigtigste valg er det bydende nødvendigt, at vi forholder os til sandheden og afslører fake news.
De fem rigeste mænd på planeten har nu en samlet formue på 869 milliarder dollars. Hvis de vælger at bruge en million kroner om dagen, vil det stadigvæk tage 476 år for dem at bruge alle deres penge. Det siger Robert Reich, som er ekspert i politisk økonomi, og som tidligere var beskæftigelsesminister for Bill Clinton. Så stor er uligheden i USA.
7 procent eller cirka 25 millioner amerikanere i alle aldre havde ikke sygeforsikring i de første tre måneder af 2023, og disse tal repræsenterer en forbedring i løbet af Demokraternes regeringsperiode. Lidt bedre end for 12 år siden hvor 45 millioner amerikanere ingen sundhedsforsikring havde.
Uligheden er et stort problem i USA, og nu afspejles det i meningsmålingerne, der er lavet før Demokraternes konvent i Chicago, at flertallet af sorte vælgere vil stemme på Kamala Harris.
Amerika har en enorm indflydelse på alt det, der sker i resten af verden. Den enormt store ulighed i fordelingen af ressourcerne gør det nødvendigt at observere, hvem der egentlig støtter arbejdernes ret til en mindsteløn og pension.
Det er ikke kun i USA, at det er nødvendigt at organisere sig på arbejdsmarkedet. Det er det også i Danmark. Jeg har personligt set afskyelige eksempler på, hvordan almindelige arbejdere på offentlige arbejdspladser er blevet udnyttet og afskediget uden den nødvendige lønkompensation. Samtidig fratræder topdirektører med enorme beløb som kompensation.
Dette er selvfølgelig ikke det eneste spørgsmål på dagsordenen. En tredjedel af kvinderne i den fødedygtige alder har ikke adgang til at få en abort i USA. Dette vil Demokraternes kandidat til præsidentposten, Kamala Harris, lave om på.
Som jeg skriver, påvirker USA’s lovgivning også andre lande. Vi lever i en verden, hvor hver femte pige bliver gift, inden hun bliver 18 år. Det gør det enormt svært at færdiggøre en uddannelse eller opnå de kvalifikationer, som er nødvendige for at blive en uafhængig borger i et hvilket som helst samfund. Tit er det hendes mand og hans familie, der dikterer, hvor mange børn hun skal føde, fordi hun ikke har økonomiske midler til at træffe sit eget valg.
Kvinder bliver holdt nede, og derfor har det også stor betydning, hvem fremtidens præsident i USA bliver. Donald Trump har gjort det muligt at ulovliggøre abort, mens Kamala Harris står for en afgørende forskel, fordi hun mener, at kvinder og piger selv skal træffe den afgørende beslutning om, hvorvidt de ønsker at få barnet.
Det tredje aspekt, som er nødvendigt at betragte, er USA’s racismehistorie. Vi skal ikke længere end 70 år tilbage i historien, før vi kan erfare, at sorte i USA ikke måtte blive gift med hvide. Sorte og brune børn måtte ikke gå i skole med hvide.
Det er ikke længere sådan i USA, men racismen er udbredt, og der findes stadigvæk eksempler på, at politiet dræber og fængsler sorte oftere end hvide. Denne forskelsbehandling eller diskrimination burde ophøre. Hvem vil kæmpe imod racisme?
Tro mig! Kamala Harris bliver en stor rollemodel for adskillige millioner af piger i Indien og i Afrika, som står over for valget mellem at studere eller blive gift.
Selv om sorte kun udgør 14 procent af USA’s befolkning, er 60 procent af dem, der dør på grund af skyderier, sorte mennesker. Nu er der cirka 50 millioner mennesker i USA, der betegner sig som sorte, og der er store opbakning fra dem til Kamala Harris.
Der er cirka 33 millioner amerikanere i dag, der er børn af blandede ægteskaber mellem hvide og sorte eller mellem asiater og sorte og så videre. Kamala Harris er en af dem. Hun er datter af en indisk mor og en jamaicansk far. Hendes forældre var begge indvandrere. Disse voksne personer, som er børn af blandede ægteskaber, er også primært tilhængere af at give deres støtte til Kamala Harris.
Donald Trump, som er Republikanernes præsidentkandidat, har forsøgt at mistænkeliggøre hendes ophav ved at sige, at hun var indisk i mange år, og nu er hun sort. Som om man ikke kan være begge dele.
Donald Trump har adskillige gange vist sympati med de såkaldte “White Supremacists”, som med andre ord er dem, der vil holde racerne adskilt og sørge for, at den hvide klasses privilegerede position bliver styrket.
Jeg har besøgt den landsby i Indien, hvor Kamala Harris’ mor er opvokset, og talt med borgere dernede, og de var meget stolte af hende, da hun blev vicepræsident.
Tro mig! Kamala Harris bliver en stor rollemodel for adskillige millioner af piger i Indien og i Afrika, som står over for valget mellem at studere eller blive gift. De kan se et eksempel på en kvinde, der har prioriteret sit studium og sin karriere, før hun giftede sig. Kamala Harris har ingen børn.
Til alle dem, der bekymrer sig om, hvorvidt vi lever i en overbefolket verden, burde det være en god nyhed, at kvinder i Asien og Afrika begynder at få færre børn.
Sidst, men ikke mindst, vil Donald Trump annullere USA’s fremskridt på det grønne område. I kampen mod klimaforandringerne er det nødvendigt, at USA sætter højere standarder.
Donald Trump lover at fortsætte med at bruge fossile brændstoffer og er åben over for at pumpe endnu mere olie op end før. Han vil ikke respektere Parisaftalen.
Kamala Harris vil styrke de grønne løsninger og tillade brugen af alternative, miljøvenlige energikilder.
Begge kandidater taler om at reducere priserne på dagligvarer, men har ikke de samme tilgange.
Journalister har et enestående ansvar i hele verden for at fortælle sandheden og afsløre, hvis en kandidat decideret lyver. I de kommende uger frem til et af verdens vigtigste valg er det bydende nødvendigt, at vi forholder os til sandheden og afslører fake news.
Ingen politikere nogen steder skal have lov til at opdigte sandheden. En løs omgang med sandheden burde ikke være tilladt. I et land, hvor umådeligt mange mister livet på grund af en liberal våbenlovgivning, er det nødvendigt at bekæmpe racismen, da den betyder døden for mange farvede mennesker.
Politiet dræber, men man dræber også hinanden i USA.
Vi må håbe, at vi står over for en ny æra, og at USA i den kommende fremtid vil blive et mere lige og retfærdigt land, et godt eksempel for resten af verden. Derfor er det ikke lige meget, hvem der vinder valget i USA.
For en gangs skyld er det nødvendigt at følge med i et af de mest historiske øjeblikke, hvis USA vælger den første kvindelige præsident, som bliver den første asiatiske og den første sorte kvinde til at bestride den allerhøjeste politiske post i landet og dermed til den allervigtigste post i hele verden. Ja, vi står over for et af de vigtigste valg, som vil have en afgørende betydning for vores og vore børns fremtid.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
Tak til alle, der bidrog til at indsamlingen til Arbejderen kom i mål i 2024
100% af 750.000 DKK
751.152 DKK nået totalt
751.152 DKK nået totalt
STØT
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød journalistik:
MobilePay: 87278
