Jeg vil simpelthen ikke finde mig i det, og jeg bliver nødt til at råbe vagt i gevær efter Mette Frederiksens seneste udtalelser om, at danske herboende muslimer ikke vil Danmark det godt.
Som dansker og muslim følte jeg en dyb vrede og skuffelse, da jeg læste statsministerens ord. Det føltes som et direkte angreb på generationers sociale, økonomiske og kærlige bidrag fra muslimer til Danmark.
Denne retorik er desværre ikke ny. Mette Frederiksen har siden sit indtog som statsminister i 2019 gang på gang leveret voldsomme og unuancerede angreb på danske muslimer.
Disse udtalelser skaber ikke kun splid og mistillid i befolkningen – de underminerer også det arbejde, mange muslimer gør for at bygge bro og bidrage til fællesskabet. Det er en farlig kurs, der gang på gang reducerer en mangfoldig befolkningsgruppe til stereotyper og mistænkeliggørelse.
At tage en enkelt undersøgelse og bruge den til at mistænkeliggøre millioner af muslimer på verdensplan er både uansvarligt og farligt.
Når statsministeren påstår, at det er umuligt at gøre herboende muslimer demokratiske, bliver jeg endnu mere frustreret. Jeg er træt af den ensidige fortælling om, at muslimer og lande i Mellemøsten skal “demokratiseres” – hvad end det så betyder.
Hvem afgør, hvem der er demokrat, og hvilke kriterier definerer det? Er det at støtte Danmarks mange krige i Mellemøsten? Er det at acceptere koranafbrændinger som en naturlig del af ytringsfriheden?
Eller er det at bakke op om politiske stramninger, der i praksis skaber inhumane forhold for minoriteter? Jeg nægter at belæres om demokrati fra en statsminister, der tillader og legitimerer sådanne handlinger i demokratiets navn.
Endnu værre er politikernes tendens til at gribe en undersøgelse, der passer deres agenda, og bruge den som våben mod muslimer. Jeg vil gerne vide, hvordan disse undersøgelser er udarbejdet af JP. Hvordan er spørgsmålene blevet stillet, hvordan er svarene blevet fortolket, og hvem er blevet spurgt?
Det virker ofte som om, disse undersøgelser er designet til at bekræfte eksisterende fordomme frem for at skabe nuancer eller fremme reel dialog. At tage en enkelt undersøgelse og bruge den til at mistænkeliggøre millioner af muslimer på verdensplan er både uansvarligt og farligt.
Det, der gør mig allermest vred, er, at denne retorik overskygger de danske muslimer, der dagligt bidrager til vores samfund. Generationer af muslimer har boet i Danmark og arbejdet hårdt for at skabe et liv her.
Fra skifteholdsarbejdere på fabrikker til selvstændige erhvervsdrivende og højtuddannede læger, lærere og ingeniører – disse mennesker er en uundværlig del af Danmark. At stille spørgsmålstegn ved deres loyalitet og tilhørsforhold er ikke bare uretfærdigt – det er dybt krænkende.
At der skulle være nogle, der foragter eller er kritiske over for demokratiet, er ikke en ‘muslimsk’ ting – det er universelt.
Jeg vil altid Danmark alt godt – det er mit land, hvor jeg er født og opvokset, og hvor jeg vil fortsætte med at bidrage som både dansker og muslim.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.