Læserbrev
Gennem mange års arbejde med familier, børn og unge har jeg oplevet, at unges modstand ofte fylder meget i vores pædagogiske og sociale indsatser. Jeg er overbevist om, at mange fagpersoner deler de samme erfaringer: Vi står ofte i situationer, hvor unges modstand bliver en udfordring, men også en vigtig nøgle til at forstå deres livssituation.
Jeg ser unges modstand over for myndigheders støtte – og over for mig som den, der udfører arbejdet – som noget, der altid har en årsag. Efter min erfaring viser unge modstand, fordi de har gode grunde til det. Modstand er sjældent et udtryk for dovenskab eller manglende samarbejdsvilje; men en måde at passe på sig selv.
Modstand som en form for selvbeskyttelse
I mit arbejde har jeg mødt unge, der både verbalt og fysisk viser, at de ikke ønsker kontakt. Jeg har oplevet unge flytte min taske eller mit tøj ud af samtalerummet for at signalere, at de ikke ønsker en samtale.
Min reaktion i sådanne situationer har altid været at møde dem med respekt og ro. Jeg siger ofte:
“Jeg respekterer dit valg. Jeg går nu, men jeg kommer igen i næste uge.”
Det er ikke ualmindeligt, at den unge svarer med vrede eller stærke ord som:
”Skrid! Jeg vil hverken se dig eller kommunen!”
Men bag disse udbrud ligger der næsten altid en historie, en sårbarhed eller en frygt, som den unge forsøger at beskytte sig imod.
Hvorfor gør unge modstand?
De reaktioner, jeg møder hos unge – vredt sprog, afvisning eller aggressive handlinger – udspringer ofte af nogle typiske baggrundsfaktorer:
1. Tidligere svigt og ustabilitet
Unge, der har oplevet svigt i familien eller i mødet med pædagogiske voksne, har ofte svært ved at tro på relationer.
2. Usikkerhed om min rolle
Mange unge er i tvivl om, hvad jeg kan støtte dem med, og om jeg er der for dem eller for systemet.
3. Frygt for at blive dømt eller opgivet
Modstanden kan være en måde at teste mig på:
Vil han blive ved? Vil han dømme mig? Forlader han mig, som andre voksne har gjort?
4. Opmærksomhed på hvad der sker næste gang
Den unge lægger mærke til, om jeg næste gang kun taler om det, der gik galt – eller om jeg er nysgerrig på, hvordan den unge har det.
5. Unge gennemskuer autenticitet
Unge har ofte en utrolig evne til at gennemskue, om jeg møder dem som menneske – eller bare som en opgave, jeg skal løse. Hvis de oplever, at jeg kun gør mit arbejde mekanisk, skaber det afstand.
6. Unge som stærke menneskekendere
Selv unge med få år på bagen har ofte tilegnet sig en særlig evne til at læse voksne, især hvis de har oplevet mange skift og svigt. Denne evne kan være både en styrke og en beskyttelsesstrategi.
Relationel udholdenhed – at stå fast ved relationen
Mit arbejde med unge bygger derfor på relationel udholdenhed. Det betyder, at jeg bliver ved – også når kommunikationen bliver hård, modstanden høj og tilliden lav.
Jeg forsøger altid at rumme:
- Vredt og voldsomt sprog
- Afvisning
- Mistillid
- Uforudsigelig adfærd
- Unge, der ikke tør stole på mig
Min erfaring er, at relationen med tiden bliver stærkere, når jeg som fagperson:
- ikke bliver vred
- ikke trækker mig
- ikke mister respekten for den unge
Og det kan mærkes. Mange unge har, flere år efter indsatsen er afsluttet, kontaktet mig for at dele vigtige begivenheder i deres liv. Det viser, at relationen har haft betydning – også længe efter støtten er ophørt.
Et eksempel på relationens betydning
Her er en besked, jeg modtog fra en tidligere ung:
“Kære Ahmet
I dag har jeg været meget glad, og jeg havde lyst til at dele denne glæde med dig. Jeg har bestået min grundforløbseksamen.
En af de vigtigste grunde til, at jeg kan bevæge mig fremad i livet, er din støtte og den tillid, du har givet mig.
Takket være dig tror jeg mere på mig selv og går fremad med sikre skridt.
Den plads, jeg står på i dag, betyder din hjælp og opbakning rigtig meget for.
Kærlig hilsen
xxx“
Sådanne beskeder viser, at modstand ikke er en barriere – men en del af processen hen imod tillid og udvikling.
Afslutning: Modstand har altid en årsag
Unges modstand skal ikke ses som et problem, men som:
- et signal om behov
- en beskyttelsesmekanisme
- en måde at teste relationen
- en mulighed for at skabe tryghed og tillid
Når vi møder unge med ro, autenticitet og vedholdenhed, bliver modstand ikke en hindring – men et skridt på vejen mod positiv forandring.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
