Læserbrev
Bogen udkommer i 2. og udvidede udgave den 29. august 2023 på Forlaget Populi.
Log ind for at svareI anledning af 70-året for bruddet med samarbejdspolitikken skrev Anders Fogh Rasmussen den 28. august 2013 en kronik i Berlingske Tidende om frihedskampens betydning. Han skrev blandt andet:
“Den 29. august 1943 er en skelsættende dato i Danmarks historie. Den danske regering stoppede samarbejdet med den tyske besættelsesmagt og gik af. Efter godt tre års samarbejde med tyskerne blev der endelig rene linjer. Den dag blev Danmarks ære reddet.
Bruddet med besættelsesmagten blev først og fremmest tvunget frem af modige frihedskæmperes indsats. Vi skylder en stor tak til de modstandsfolk, som gennem sabotage mod tyskerne og samarbejde med de allierede trodsede samarbejdspolitikerne. For frihedskæmperne sikrede, at Danmark i sidste ende kom ud af krigen på den rigtige side i kampen mod nazismen. Danmark kunne efter krigen indtage sin plads blandt verdens frie nationer.
Derfor hylder jeg frihedskæmperne, modstandsbevægelsen, krigssejlerne og andre, der valgte den aktive modstand. Og jeg hylder de handlekraftige danske søofficerer, som i dag for 70 år siden resolut sænkede flåden for at forhindre den i at falde i tyskernes hænder.“
Anders Fogh Rasmussen nævner intet om, at alle partier i Folketinget vedtog kommunistloven i august 1941, herunder hans eget parti Venstre som deltog i grundlovsbruddet. Videre skrev han:
“Udenrigsminister Erik Scavenius erklærede, at “de store tyske sejre” havde “slået verden med forbavselse og beundring”. Han fandt, at Danmark skulle finde sin plads i et nødvendigt og gensidigt aktivt samarbejde med tyskerne.“
Videre udtalte Erik Scavenius i samme forbindelse: “Det danske folk stoler på, at det i den nye, europæiske ordning vil kunne bevare sin selvstændighed, og det håber at finde forståelse for sin egenart og for sin traditionelle, fredelige, politiske og sociale udvikling.”
Det er en interessant udtalelse i lyset af udviklingen i EU. I dag samarbejder vi med dem, der besatte os, og Anders Fogh Rasmussen er en varm fortaler for både EU og NATO. Problemet er, at disse organisationer intet har med fred, frihed eller respekten for national selvstændighed at gøre, men derimod fører en imperialistisk politik.
De modstandsfolk, der oplever denne form for lovprisning, må vende sig i deres grave!
Anders Fogh Rasmussen fortsætter sin kronik:
“På et tidspunkt stod Storbritannien alene i kampen. Senere kom en alt afgørende hjælp fra USA. Et besøg på krigskirkegårdene i Normandiet og andre steder er et bevægende vidnesbyrd om de ofre, som unge amerikanere, englændere, canadiere – ja, unge fra hele verden – gav i kampen mod nazismen og for friheden. Det er uhyggeligt at tænke på, hvordan verden kunne have set ud, hvis politikere og befolkninger i USA og Storbritannien havde ført tilpasningspolitik i stedet for at gå til kamp.
Blandt nazismens mange og afskyvækkende forbrydelser hører den systematiske udryddelse af jøder til de mest uhyrlige. Når man møder den grænseløse ondskab, er der kun ét anstændigt valg: At bekæmpe den til den bitre ende.
Problemet var, at vi overlod til andre at bekæmpe nazismen, medens vi hyttede vort eget skind. At vi lod andre bløde og lide for vor skyld og vor frihed. At vi gerne ville nyde fredens frugter. Men ikke yde noget i kampen mod tyranniet.“
Det er bemærkelsesværdigt, at han ikke nævner Sovjetunionens eller andre folks kamp mod nazismen. Det var jo ikke kun USA og Storbritannien, der førte denne frihedskamp, men et meget bredt udsnit af befolkningerne i de besatte lande, især med kommunisterne som den ledende kraft i de brede modstandsorganisationer.
“I en skæbnekamp mellem frihed og ufrihed, mellem demokrati og diktatur kan man ikke forholde sig neutralt. Da må man tage stilling. Da må man slås for frihed og folkestyre og bekæmpe tyranni og undertrykkelse.
Det bliver aldrig medmenneskeligt eller humant at stille sig til rådighed for uretten – hvad enten det sker af fejhed, føjelighed eller griskhed. I sagen ret og uret skal man aldrig spørge, om det betaler sig, for det er i tyrannernes og undertrykkernes interesse.“
Denne udtalelse af Anders Fogh Rasmussen er interessant på baggrund af USA’s og EU’s aggressive politik overalt på kloden. De repræsenterer ikke kampen for frihed og demokrati, men tværtimod afviklingen af begge dele.
Vi deltager som en lydig vasal i USA’s og EU’s krige rundt i verden, men stiller aldrig spørgsmål ved det retfærdige i denne kamp.
Det er særligt aktuelt i krigen i Ukraine, der ikke er nogen frihedskamp, men derimod en kamp om økonomiske og politiske interesser fra alle krigsførende lande. Anders Fogh Rasmussen slutter sin kronik med følgende opfordring:
“Læren fra 29. august 1943 er, at hvis vi mener noget alvorligt med vore værdier – frihed, fred og folkestyre – må vi også selv yde et aktivt bidrag til at forsvare dem.
Derfor var Danmark blandt grundlæggerne af NATO i 1949. Neutralitet havde vist sig at være en fiktion. Danmark valgte side og fik allierede, som kunne hjælpe med forsvaret, hvis Danmark blev angrebet.
Og for mit vedkommende går der en lige linje fra 29. august 1943 til Danmarks deltagelse i nutidens internationale militære operationer: I Bosnien, Kosovo, Afghanistan, Irak, Libyen, Mali – blot for at nævne nogle af indsatserne. Jeg anerkender, at der kan være delte meninger om disse operationer. Og jeg vil ikke på nogen måde tage modstandsbevægelsen eller frihedskæmperne til indtægt for Danmarks deltagelse. Men for mig er det et spørgsmål om solidaritet. Vi har allierede til at forsvare os om nødvendigt.
Så hjælper vi også dem, hvor det er ønsket. Det er i vores egen interesse. Og det er et spørgsmål om anstændighed. Vi kan ikke blot lade andre sikre vor frihed og fred. Vi må selv yde et bidrag.“
Det er en falsk lære af historien. Danmark var også med til at oprette FN i 1945, men vi bryder med FN’s charter, når vi agerer, som vi gør i udenrigspolitikken. Danmark ville netop tjene fredens interesser ved at følge FN’s charter og opfordre til fred og forhandling i stedet for at sende våben til krigen i Ukraine.
Anders Fogh Rasmussen misbruger frihedskampen og dens idealer groft for at bruge dem i imperialismens kamp for verdensherredømme. Principielt er der ikke nogen forskel mellem den tyske imperialisme og den, vi møder i dag hos EU og USA.
Det er kapitalismens kamp for at overleve gennem udvidelse af sin indflydelse og interesser, og i dag gælder det kampen om magten i de tidligere sovjetrepublikker.
Vi ser altså en forhenværende generalsekretær, der i dag optræder som rådgiver for skiftende regimer, forsøge at retfærdiggøre en forfejlet politik.
De modstandsfolk, der oplever denne form for lovprisning, må vende sig i deres grave!
Vi skal i anledning af 80-året for den 29. august 1943 hædre modstandskampen og frihedskæmpernes indsats, men ikke på et falsk grundlag.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
