Udtalelse
I sundhedsvæsenet taler vi meget om ulighed. Jo mere specialiseret vores sundhedsvæsen er blevet, jo større ulighed ser vi. Det er noget, der desværre kun er gået den forkerte vej, og det er tilsyneladende vanskeligt at gøre noget ved.
Også i døden rammer uligheden os. En tredjedel af de borgere, som visiteres til hospice kommer der ikke, enten fordi de visiteres for sent, eller fordi der ikke er plads.
Så er der også en meget stor gruppe af hjerte- og lungepatienter, som slet ikke visiteres, selv om de kunne have et stort behov. Dette forhold har Rigsrevisionen givet regionerne skarp kritik af for mere end tre år siden. Vi må med bedrøvelse konstatere, at der i de tre år absolut ikke er sket noget fra regionernes side. Når vi ser ind i døden, kan vi konstatere, at der både er en social, geografisk og diagnosemæssig ulighed.
Men også demensramte og ikke mindst deres pårørende svigter vi. Vi kan ikke være det bekendt.
Det er noget, vi kan og bør gøre noget ved. 2024 bliver et spændende år, hvor vi må forvente, at først Sundhedsstrukturkommissionen barsler med et oplæg til en ny indretning af sundhedsvæsenet. Senere på året kommer et nyt udvalg med anbefalinger omkring en værdig død. Udgangspunktet for det sidste var jo reelt statsministerens udmelding om, at hun går ind for aktiv dødshjælp. Et spørgsmål som Etisk Råd gennem tiderne har behandlet tre gange og alle gange er kommet frem til en klar afvisning.
Vores ønske er, at vi i højere grad satser på palliation (lindring red.) De gode erfaringer, vi har fra hospice, skal gerne række længere ud i samfundet og komme langt flere til gavn. Ingen tvivl om at vi har brug for flere hospicepladser, hvis vi virkelig skal tage hånd om hjerte- og lungepatienter i den sidste tid.
Men også demensramte og ikke mindst deres pårørende svigter vi. Vi kan ikke være det bekendt. Mange kommuner gør det godt med demensplejehjem. Men når vi nu skal se på strukturen, så var det vel rimeligt, at vores ældrecentre med multisyge borgere bliver en integreret del af vores sundhedsvæsen, og vi fra hospice kunne få lov til at lave udgående funktioner til de borgere, som har et specialiseret palliativt behov. Målet er, at hospicer får lov til at kompetenceudvikle ud i primære sundhedsvæsen, så palliationen løftes bredt. Det burde ikke være så svært.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
