Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Takket være de mange fredsgrupper og -netværk, der for mere end et år siden igangsatte og kvalificerede en folkelig debat, er det nu lykkedes delvist at bryde tavsheden om baseaftalen, der udgør et markant skift i dansk sikkerhedspolitik.
Regeringen har ikke kunnet undgå, at følgelovgivningen skulle i høring, inden den bilaterale aftale om amerikanske baser på dansk jord om kort tid skal behandles i Folketinget.
Med afsæt i de mange kritiske høringssvar, som inden høringfristens udløb 20. januar er blevet indsendt af miljø-, menneskerets- og fredsorganisationer, har flere aviser som Arbejderen, Berlingske Tidende, Jyllands-Posten og Politiken dygtigt og konkret afdækket, hvordan aftalen afgiver dansk suverænitet og jurisdiktion samt sætter Danmarks sikkerhed på spil gennem den i ti år uopsigelige baseaftale.
Et aspekt fortjener dog mere fokus: Med amerikanske baser på dansk jord risikerer vi at blive involveret i USA’s krige, og baserne bliver oplagte bombemål.
Ruslands folkeretsstridige invasion af Ukraine for tre år siden og Israels krigsførelse i Gaza har øget atomtruslen. Aftalen giver ingen sikkerhed for, at amerikanske fly på jyske flyvestationer ikke medbringer atomvåben med henblik på opbevaring på de tre amerikanske baser i Jylland eller deployering andetsteds i verden.
Den tværpolitiske fredsbevægelse har formået at bryde tavsheden og kan glædes over, at ikke mindst Trumps ageren paradoksalt nok har givet anledning til eftertanke og refleksion samt ikke mindst givet basemodstanderne medvind og skabt en sjælden optimisme.
Ganske vist hedder det i aftalen, at “intet i denne aftale ændrer dansk politik i forhold til oplagring og deployering af atomvåben på dansk territorium”, men samtidig står der i aftalen, “at der ikke kan ske ombordstigning eller inspektion af … luftfartøjer, skibe og køretøjer uden USA’s samtykke”. I praksis betyder det, at Danmark ikke kan kontrollere, om amerikanerne medbringer atomvåben.
Aftalen siger ganske vist, at Danmarks internationale forpligtelser skal respekteres, men den danske regering har – trods medlemskabet af FN’s Sikkerhedsråd – foreløbig hverken underskrevet eller ratificeret FN’s traktat om forbud mod atomvåben.
Men især præsident Trumps udtalelser om at sikre amerikansk ejendomsforhold og kontrol over Grønland, og at han ikke vil udelukke at bruge økonomiske eller militære midler mod Danmark, gør det nødvendigt at revurdere aftalen. I lyset af de amerikanske trusler og nedgøringen af Danmark som allieret er det ikke tiden at give USA nøglerne til baser på de tre jyske lufthavne.
Folketinget bør droppe aftalen eller – i det mindste – følge opfordringen fra De Konservatives formand, Mona Juul, om at genoverveje, om Folketinget vil godkende, at regeringen på nuværende tidspunkt indgår en baseaftale – med ti års uopsigelighed – med Trump.
Mona Juuls udmelding er siden blevet bakket op af lederartikler i Politiken og senest i Jyllands-Posten. Og særlig bemærkelsesværdig er opfordringen fra de to tidligere udenrigsministre Per Stig Møller og Mogens Lykketoft om at genbesøge aftalen og klogeligt vente nogle måneder, før man tager stilling til baseaftalen.
Aftalens uopsigelighed i ti år bør med Trumps uforudsigelige udenrigs- og sikkerhedspolitik få Folketinget til at stoppe op, vende skråen og besinde sig. I betragtning af at baseaftalen reelt indebærer afgivelse af suverænitet, vil en folkeafstemning være i grundlovens ånd.
Fra dansk side kan man altid – afhængigt af afstemningsresultatet – foreslå USA, at de to lande genoptager drøftelser af en ny aftaletekst. Men det bør vel at mærke ske uden trusler om økonomisk eller militær tvang.
Fredag den 21. februar danner Christiansborg rammen om en høring, når Fredsinitiativet inviterer til debat om sikkerheds- og fredspolitik. Konferencen sætter fokus på baggrunden for de bilaterale militæraftaler med USA og på etableringen af de amerikanske militærbaser i landene omkring Østersøen og Arktis.
Den tværpolitiske fredsbevægelse har formået at bryde tavsheden og kan glædes over, at ikke mindst Trumps ageren paradoksalt nok har givet anledning til eftertanke og refleksion samt ikke mindst givet basemodstanderne medvind og skabt en sjælden optimisme.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
JYLLANDSPOSTEN !!!!
TÆNK — AT JYLLANDSPOSTEN — VIRKELIG HAR GÅET — KRITISK TIL USA BASER I DANMARK.
DE HAR FAT I MANGE TING — MEN DER ER KOMMET NOGET NYT FREM — VEDR. NATUREN — DEN SKAL DE IKKE TAGE HENSYN TIL !!!!!!
MAN MÅ NOK SIGE ER PRESSEN VED AT VÅGNE OP !!!!!!
Log ind for at svareDu skal være logget ind for at skrive en kommentar.
