Verden rundt
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Vi er tre pensioneret og forhenværende tillidsfolk, som nok havde forventet, at 1. maj 2025 ville blive brugt på at tale om uligheden i det danske samfund. Desværre må vi, nu hvor 1. maj er slut, erkende, at ingen af talerne, der blev holdt, havde uligheden i fokus.
Grunden til, vi troede, at uligheden ville være et emne, skyldtes, at Trine Bramsen, socialdemokratisk folketingsmedlem, fredag den 10. januar annoncerede, at tiden nu var moden for et ældreoprør. Vi havde derfor regnet med, at den internationale kampdag skulle bruges til at fortsætte oprøret. Men sådan blev det ikke.
Og hvis vi ikke ønsker at sidde ensomme tilbage og tale med vores robotstøvsuger, så er vi nødt til at tegne en omsorgsforsikring. Så vidt er fællesskabet kommet.
Derfor har vi skrevet vores 1. maj-tale med fokus på den ulighed, som vi oplever rammer folkepensionister, førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere. Alle dem, som landets politikere så nedladende kalder for personer på overførelsesindkomster.
Vi støtter Trine Bramsen i, at tiden er klar til at starte et ældreoprør. Men ikke kun et ældreoprør er nødvendigt. Vi mener, at det ikke kun er de ældre, der skal laves et oprør for, men også for andre, der er på overførelsesindkomst, bør være med i Trine Bramsens ældreoprør.
Desværre er Trine Bramsens ældreoprør forsvundet sammen med så meget andet, der er blevet lovet til pensionister og andre på overførelsesindkomster i den senere tid.
Flotte ord, men …
Hvad skete der med de flotte ord, landets statsminister Mette Frederiksen sagde den 1. maj 2020? Her lovede Mette Frederiksen, at det ikke igen var de svageste, der skulle betale regningen efter corona. Vi kan i dag fem år efter se, at det igen blev de svageste, der skal betale regningen.
Pensionister og andre på overførelsesindkomst har stadig ikke fået nogen kompensation efter inflationen, som fulgte coronapandemien.
Det borgerforslag der skulle give pensionister og andre på overførelsesindkomster lidt kompensation på de store stigninger på madvarer og andre fornødenheder, det blev stemt ned i Folketinget af regeringen og et næsten samlet Folketing.
Da regeringen så senere gav skattelettelser, blev det til dem, der allerede havde fået kompensation. Skattelettelserne blev givet som et lønmodtagerfradrag. Det betød, at alle dem, der i dag udfører frivilligt arbejde til gavn for samfundet, ikke fik nogen skattelettelse. Det var Folketingets måde at sige tak til alle dem, der hver morgen står tidligt op for at passe deres frivillige arbejde, så kommuner og stat kan fungere.
Dyrere at bo
I begyndelsen af 2025 trådte en kontanthjælpsreform i kraft, som får store konsekvenser for samfundets svageste. Den 17. december 2024 vedtog Folketinget en ny reform, som trådte i kraft 14 dage efter.
Den nye reform skifter det udskældte kontanthjælpsloft ud med et nyt og enkelt boligstøtteloft. Det betyder, at den enkelte på overførelsesindkomst fremover kun kan modtage maksimalt 363 kroner i boligstøtte. Samtidig afskaffes den særlige støtte til høje boligydelser eller stor forsørgerbyrde. Det vil for mange betyde, at huslejen ikke kan betales, hvorefter man er tættere på at havne på gaden.
Denne reform er så trådt i kraft i en tid, hvor vi igennem længere tid har set mange små, gode og billigere lejligheder forsvinde for at få større og dyrere lejligheder. Samtidig ser vi den ældre og ofte gode boligmasse blive revet ned for at bygge nyt og dyrere. Det gør, at mange på pension og overførelsesindkomst ikke har mulighed for at flytte ind i det nye dyrere boligbyggeri. Hvilket så gør, at de må fraflytte det område, hvor deres netværk og fællesskab er.
Ved at renovere den ældre boligmasse vil lejlighederne blive billigere, hvilket vil gøre, at dem på overførelsesindkomst får mulighed for at blive boende i deres lokalområde og bevare deres netværk. På den måde undgås også den ensomhed, der kan følge med ved at blive placeret langt væk fra der, hvor man boede.
På ældre- og sundhedsområdet ser vi, at uligheden vokser. Dagligt ser vi, at hvis vi som ældre eller andre på overførelsesindkomst ikke har en sundhedsforsikring, så ryger vi bagerst i køen.
Og hvis vi ikke ønsker at sidde ensomme tilbage og tale med vores robotstøvsuger, så er vi nødt til at tegne en omsorgsforsikring. Så vidt er fællesskabet kommet.
Det er denne ulighed, som hele tiden rammer de svageste i vores samfund, og som vi synes, at 1. maj 2025 burde være brugt på.
Sidder fast i fattigdomsfælden
Trine Bramsens ældreoprør lyder godt, problemet er bare, at Trine Bramsen har været utroligt tavs siden den 10. januar. Vores frygt er, at Trine Bramsens ældreoprør kun skulle bruges til at samle stemmer til kommunevalget og ikke til et reelt oprør for forbedringer for pensionister og andre på overførelsesindkomster.
Hvis vi ikke gør noget ved den ulighed, der er i det danske samfund, kan vi kun gentage Hanne Reintofts ord:
“Masser af undersøgelser, helt tilbage fra 1950’erne, fastslår, at hvis folk bliver alt for forarmede, falder de i fattigdomsfælden og sidder fast. De mister kontakten til omverdenen, mister evnen til at begå sig og selvrespekten. Hvis man fattiggør folk for meget, får man dem ikke i gang.”
Citat: Hanne Reintoft, i Morgenavisen Jyllands-Posten, februar 2004.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
