Ja, vi i Vesten med USA som superterror-anfører er de største forbrydere. Men selverkendelsen lader vente på sig…
BT.dk bragte 11. maj en artikel om det dansk/afghanske fodboldtalent Nadia Nadim, der udtrykte sin sorg og væmmelse over terrorangrebet mod en skole i den afghanske hovedstad Kabul 8. maj med mange piger som ofre.
”Jeg væmmes, og mit hjerte er knust … Hvordan kan folk være så onde – at angribe en skole fuld af børn”, skrev hun på Twitter.
Og hvor har hun ret.
Desværre bliver det kun værre, hvis man begynder at spekulere over, hvem der mon udførte angrebet. Mange vil straks sige kvindeundertrykkende Taleban. Som dog har ringe interesse i et sådant angreb, da USA aktuelt jo er i gang med at trække sig helt ud af Afghanistan.
Sovjetunionen måtte for lidt over 30 år siden gøre det samme efter 10 års meningsløs krig. Om vi kan lide dem eller ej, så er faktum, at Afghanistans ”mørkemænd” har besejret begge verdens største militærmagter – og eneste to supermagter.
En præstation uden sidestykke i verdenshistorien.
Som enhver efterforsker véd, så udføres forbrydelser i langt de fleste tilfælde af dem, der har interesse i gevinster derved. Så skolepigerne – og tusinder af andre uskyldige ofre i den såkaldte krig mod terror – blev sandsynligvis dræbt af interesser, der ikke ønsker, at USA trækker sine tropper ud af Afghanistan.
De, der ægte ønsker, at tragedier som dem i Kabul ikke skal gentage sig i det uendelige, bør vedholdende kræve Vestens krigsforbrydere fra 20 års bedragerisk krig mod terror retsforfulgt.
Jesper Petersen
Ligesom for eksempel de 202 primært europæiske (heriblandt tre danske) turister fra Europa, der 12. oktober 2002 næppe blev dræbt af lokale terrorister, men snarere mordere fra vor egen kulturkreds med interesse i at få nølende Europa med i den såkaldte krig mod terror. Som USA havde igangsat et år forinden med et angreb på Afghanistan baseret på løgn og bedrag.
Pressen dækker oftest ikke disse gedulgte forbindelser til Vestens magtfulde krigsinteresser. Enkle fakta omkring terrorangrebet på Bali, der betød, at et nølende Europa tilsluttede sig USA’s forrykte terrorkrig, burde havde medført både en bedre efterforskning og pressedækning:
En lille bombe, der eksploderede i en parkeret bil foran diskoteket, som dræbte få eller ingen. Efterfulgt af en gigantisk bombe få sekunder senere, som jævnede diskoteket med jorden. Hvorfor to bomber? Formentlig var den første lokal. Nummer to bestod af det militære sprængstof C4, ifølge flere kilder fremstillet af Israel.
Husk også terrorangrebet 11. marts 2004 i Madrid, som en bedragerisk konservativ regering forsøgte at vinde parlamentsvalget med tre dage senere ved løgnagtigt at påstå, at den militante baskiske løsrivelsesbevægelse ETA stod bag. I dette tilfælde blev løgnen afsløret, takket være et nyt massekommunikationsredskab: SMS’er via mobiltelefoner. Men de højt placerede politiske løgnere og deres håndlangere i regeringsforvaltningen blev aldrig draget til ansvar. Selvom den efterfølgende socialdemokratiske regering forsøgte.
De, der ægte ønsker, at tragedier som dem i Kabul ikke skal gentage sig i det uendelige, bør vedholdende kræve Vestens krigsforbrydere fra 20 års bedragerisk krig mod terror retsforfulgt.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.