Læserbrev
7. april 1990 er en dato, som mange mennesker aldrig vil glemme. Den dag iværksattes brande på færgen Scandinavian Star, hvorved 159 mennesker omkom, og disses efterladte har aldrig fået fyldestgørende svar på:
Hvem påsatte brandene? Hvem var færgens ejer, da den brød i brand? Hvordan var forsikringsforholdene? Var færgen sødygtig?
Mange år er gået, og skal spørgsmålene besvares seriøst, er det sandelig på høje tid af få alt afdækket. Det er derfor glædeligt, at regeringen og Folketingets partier den 12. maj 2021 fik nedsat en taskforce, som skal undersøge Scandinavian Stars reder-, ejer- og forsikringsforhold. I henhold til taskforcens kommissorium skal dens medlemmer “bestå af personer, der ikke tidligere professionelt har arbejdet med sagen, og som kan gå til arbejdet med uvildige øjne.”
Man må sandelig håbe, at taskforcens arbejde bliver gjort seriøst og dybtgående. For efterhånden er en del mulige vidner afgået ved døden.
Det er blandt andet vigtigt at få opklaret, hvem der påsatte brandene på færgen. For i årevis hævdedes, at en dansk lastbilchauffør, som var blandt de 159 omkomne, måtte være eneste brandstifter. Efter alt for lang tid blev det offentliggjort, at det ikke kunne være tilfældet, og at han absolut ikke havde været ildspåsætter, men indtil da var chaufførens enke og børn gang på gang blevet udsat for megen chikane, hvad der må have belastet deres liv voldsomt.
Man må sandelig håbe, at taskforcens arbejde bliver gjort seriøst og dybtgående. For efterhånden er en del mulige vidner afgået ved døden. Det er eksempelvis færgens norske kaptajn Hugo Larsen, som døde i 2020 i en alder af 86 år. Mens han var i live, var han just ikke åbenmundet. Journalist Lars Halskov ville gerne interviewe ham til sin bog “Branden. Gåden om Scandinavian Star” fra 2015, men Hugo Larsen ønskede ikke at udtale sig.
Kommer redegørelserne til offentlighedens kendskab?
Taskforcen skulle arbejde i cirka halvandet år efter dens nedsættelse og skulle efter et halvt år og igen efter ét år redegøre for, hvad den indtil da har nået at undersøge. Nu er der gået næsten et år siden maj 2021, og man må spørge: Kommer taskforcens redegørelser ikke til offentlighedens kendskab? Hvis det ikke er tilfældet, hvad er da årsagen hertil? Bliver kun dens afsluttende arbejde offentliggjort – og hvad ligger der i formuleringen, at det “skal være udfærdiget på en sådan måde, at det er egnet til offentliggørelse”?
Taskforcens endelige redegørelse skal indeholde en begrundet vurdering af, om der vil være grundlag for “… yderligere politimæssig efterforskning af forhold, der ikke er strafferetsligt forældet.” Hvad med slægtninge til de 159 omkomne? Vil de opleve et sådant udsagn betryggende?
Det er indlysende, at taskforcen vil spørge personer med særlig viden om og indsigt i forhold, som den skal undersøge, så mundtlige interviews vil blive foretaget. Men der vil ikke blive foretaget afhøringer. Som ikke-jurist må man spørge: Bliver sådanne interviews anvendt seriøst, når det i kommissoriet påpeges, at interviewede personer ikke skal risikere at inkriminere sig? Jamen hvorfor denne formulering? Der er forhåbentlig et ønske om at få belyst alt så grundigt som muligt.
De samlede udgifter i forbindelse med taskforcens arbejde anslås til at blive cirka 14 til 15 millioner kroner. Disse penge er givet godt ud, hvis alt bliver afklaret, og taskforcen opfordrer naturligvis personer, som besidder relevant materiale, til at stille dette til rådighed. Indlysende er det ligeledes, at taskforcens arbejde ikke søges forhindret af, “… at for eksempel relevante personer ikke ønsker at udtale sig eller udlevere materiale …”
Overgreb mod Mike Axdal
Men nu bliver det interessant. En af de danskere, som besidder et særdeles omfattende materiale, er Mike Axdal, der selv var ombord på Scandinavian Star, da færgen brændte. Han var sammen med sin bror og far, der blev to af de 159 omkomne. Mike Axdal har ét stort ønske: At få klarlagt alt om færgebranden – det som taskforcen har fået til opgave. Selvfølgelig er han derfor en person, som taskforcen må formodes at henvende sig til, for hvad han har samlet af stof vil være af største relevans for taskforcens arbejde.
Så det er indlysende, at taskforcen kan få meget stor hjælp fra Mike Axdal, der har offentliggjort en del af sin viden i bogen “Scandinavian Star. Mordbrand med statsstøtte” fra 2006. I denne bog behandles netop de aspekter, som skal undersøges. Gad vide om taskforcen har talt med Mike Axdal og i bekræftende fald, hvordan har dens medlemmer gjort brug af Axdals viden og undersøgelser. Det må man håbe, for er der noget, han ikke ønsker, er det at tilbageholde facts og oplysninger.
Det giver imidlertid anledning til bekymring, når Ritzau kunne meddele: Ved et retsmøde i Københavns Byret 19. januar 2015, hvor aspekter omkring Scandinavian Star blev behandlet for lukkede døre trods pressens protester, skulle specialanklager Jakob Buch-Jepsen have ytret, at Mike Axdal formodentlig skjuler oplysninger for myndighederne.
På baggrund af taskforcens kommissorium er det tankevækkende, at Jakob Buch-Jepsen er blevet et af dens medlemmer trods sin særlige ekspertise, for med udmeldingen af 19. januar 2015 går han ikke til arbejdet med uvildige øjne så meget mere, som hans ord var medvirkende til, at to norske betjente med en dommerkendelse samme dag mødte op på Mike Axdals bopæl og beslaglagde hans computer, ringbind og familiealbums. At denne handling blev foretaget, så intet relevant i relation Scandinavian Star af Axdal skulle skjules, er mildt udtrykt en ejendommelig påstand.
Mig bekendt har offentligheden ikke fået kendskab til, om taskforcen har gjort brug af Mike Axdals arbejde, men hvis det ikke er tilfældet, bør det snarest ske. I modsat fald tangerer det efter min opfattelse en inkriminerende adfærd.
Taskforcemedlemmernes relationer
Efter at have erfaret Jakob Buch-Jepsens just ikke uvildige adfærd bliver man betænkelig og spekulerer blandt andet over Søfartsstyrelsens manglende kontrol af Scandinavian Star som påpeget af Lars Halskov. På denne baggrund er det eksempelvis nærliggende at spørge: Har intet medlem af taskforcen haft eller har relationer til Søfartsstyrelsen, til de forsikringsselskaber, der forsikrede Scandinavian Star, eller til de advokatfirmaer, som på en eller anden måde var involveret i de økonomiske transaktioner omkring ulykkesfærgen?
Om billedet
Billedet ovenfor viser mindesmærket efter Scandinavian Star-ulykken, som blev afsløret ved Akershus Festning i Oslo den 7. april 2006, på 16-årsdagen efter katastrofen i Skagerrak. Monumentet er udført af kunstneren Jon Torgersen.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
