Nyhedskommentar
Skal Danmarks landbrug fortsat være svinedyrt fabrikslandbrug baseret på teknologiske fiksfakserier? Eller foretrækker vi et billigere og enklere på naturens præmisser, som respekterer dyrenes og de planetære grænser?
Spørgsmålene forekommer retoriske og svaret indlysende.
Imidlertid var det førstnævnte mulighed, man besluttede sig for i den såkaldte grønne trepart (diverse ministre, L&F, DN, DNN, Dansk Metal, DI og KL), som havde til opgave at finde effektive veje til reduktion af landbrugets drivhusgasudledning.
De utallige forskere, som gennem årtier har råbt højere og højere om nødvendigheden af en simpel og på alle parametre hensigtsmæssig reduktion af den animalske produktion, vender man det døve øre til. Usikker og ineffektiv, hundedyr teknologi er man omvendt særdeles lydhør overfor.
Hvorfor var der kun én aktør i form af DN repræsenterende det grønne, når der var hele tre parter, som repræsenterede industrien? Eksempelvis ville det have været oplagt, at også Foreningen Regenerativt Jordbrug havde deltaget, idet regenerativ dyrkning anses for værende fremtidens landbrug, ligesom Dansk Vegetarisk Forening ville have været oplagt repræsenterende fremtidens fødevarer. Ligeledes ville det have været helt naturligt med Klimabevægelsens eller Klimarådets deltagelse.
Det fremgår tydeligt af trepartsaftalen, at der ikke er skelet til det rationelle, helhedsorienterede og gennemarbejdede bud på en vej til en bæredygtig landbrugsproduktion, Fra foder til føde II, som mange af ovennævnte organisationer sammen med DN fremlagde i efteråret 2023. Rapporten påpeger blandt andet nødvendigheden af en reduktion i antallet at landbrugsdyr, idet de står for 85 procent af landbrugets drivhusgasudledning.
Deltagerne i den grønne trepart kom derimod frem til, at det, der bedst løser landbrugets klimaproblem, er bibeholdelse af det, som har skabt problemet: Vores verdensrekordstore, intensive animalske produktion på omkring 200 millioner dyr årligt.
Derudover sætter man sin lid til tvivlsom teknologi som gyllebaseret biogas, pyrolyse og Bovaer:
Så sent som i 2021 vurderede World Ressource Institute i en rapport, at gylle- og afgrødebaseret biogas er en meget dyr og ineffektiv vej til dansk landbrugs drivhusgasreduktion.
Den statsstøtteafhængige, meget energikrævende pyrolyseteknik, som har forureningsudfordringer, er stadig på forsøgsstadiet. Biokul, som er et produkt af pyrolyse, kan øge jordens frugtbarhed og lagre kulstof i jorden, hvilket bidrager til CO2-reduktion. Præcist det samme kan naturen uden fordyrende omveje. Jord, der dyrkes regenerativt, er i stand til at opbygge humus og rodnet, det vil sige næringsrig jord, som holder på kulstof og vand. Der skal ifølge den grønne trepart tilflyde pyrolyseteknologi 10 milliarder skattekroner. (Dette står i grel kontrast til de blot 45 millioner kroner, treparten har afsat til fremme af plantebaserede fødevarer.)
Endelig indgår Bovaer – et kobøvse-reducerende, kemisk fodertilsætningsstof – i trepartens vision for fremtidens landbrug. Et stof, hvis langtidseffekt er ukendt, både hvad angår dyr og mennesker. Man har erfaret, at det nedsætter koens foderindtag, men hvorvidt dette skyldes ubehag eller smerter hos koen er også uafklaret. Bovaer, som koster 1.100 kroner pr. ko pr. år, kan ifølge Landbrugsinfo reducere mælkens klimaaftryk med 15 procent. Internationale studier viser, at undlader man manipulation med koens fysiologi og lader den leve et naturligt liv ved græsning, vil udledningen kunne mindskes med 30 procent!
Det synes som om, at man i treparten er blevet enige om at bygge en afsindig dyr bro for at kunne gå over åen og hente vand. Dyr, ikke blot økonomisk, men mindst lige så vigtigt: tidsmæssigt!
FN-rapporten Livestock’s Long Shadow fra 2006 påviser landbrugsdyrs særdeles negative indvirkning på klima og miljø. Siden 2006 har et hav af forskere fra blandt andre universiteterne Harvard og Oxford påpeget nødvendigheden af et decimeret animalsk forbrug. Den gennemsnitlige vesterlænding skal reducere sit kødindtag med 90 procent, mælk med 60 procent og æg med 50 procent.
Det forekommer mig, at man i den grønne trepart forholder sig irrationelt til videnskab: De utallige forskere, som gennem årtier har råbt højere og højere om nødvendigheden af en simpel og på alle parametre hensigtsmæssig reduktion af den animalske produktion, vender man det døve øre til. Usikker og ineffektiv, hundedyr teknologi er man omvendt særdeles lydhør overfor.
Dansk landbrug i sin nuværende form står for blot 1,7 procent af eksporten, beskæftiger kun 2 procent af de fuldtidsansatte og bidrager med mindre end 2 procent af samfundets samlede værditilvækst, nemlig med 25,7 milliarder kroner. Udgifterne ved landbruget i form af blandt andet forurening af jord, luft og vand udgør mellem 18,7 og 26,5 milliarder kroner. Indtægterne ved dagens danske landbrug går altså stort set lige op med udgifterne.
“Penge har vi nok af!” proklamerede statsminister Mette Frederiksen tidligere på året. Okay, men betyder magt såvel politisk som pekuniær ikke ansvar? Ansvar i forhold til at bruge de betroede midler – skatteborgernes penge – på en måde, så de gør mest gavn? Jeg er ikke sikker på, at folk i sundhedsvæsenet, herunder psykiatrien, i ældreplejen, på folkeskolerne, i kommunerne med videre deler Mette Frederiksens oplevelse af penge til overflod.
Det synes som om, at man i treparten er blevet enige om at bygge en afsindig dyr bro for at kunne gå over åen og hente vand. Dyr, ikke blot økonomisk, men mindst lige så vigtigt: tidsmæssigt!
Forskere fortæller os også igen og igen, hvor tæt vi er på the point of no return i klimasammenhæng – senest har Verdensbanken primo juli udtalt, at kødforbruget skal mindskes, NU! Såfremt Danmark ganske simpelt nedskalerede husdyrbestanden betragteligt, ville man opleve en øjeblikkelig og reel klimagevinst, som ikke blot figurerer på et regneark. Som verdens forholdsmæssigt største kødproducent er det etisk påkrævet, at Danmark følger trop og lig andre lande decimerer sin kødproduktion.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
