Lad os nu sige tingene, som de er i stedet for at gå rundt og se politikerne ignorere problemet, som om alting er okay, for det er det ikke. Sundhedssektoren sejler, og vi gør simpelthen ikke noget ved det hurtigt nok. Jeg kunne huske ud fra mine egne oplevelser på skadestuen, at man sad og ventede flere timer. Jeg hører historier om uddannede sygeplejersker, der arbejder ufaglærte jobs, fordi der simpelthen er for ringe kår og lav løn. De overarbejder og bruger hele deres tid på os borgere, men alligevel kan politikerne sove trygt om natten velvidende, at sundhedssektoren er syg. Det giver ingen mening, for vi har brug for en løsning, og det skal gå stærkt!
Når politikerne ikke kan finde på løsninger, så vil og kan jeg dog kun sige tak til alle jer derude, der gør en forskel for os. Sundhedsvæsenet gør en kæmpe og uigenkendelig indsats. De risikerede deres liv under en pandemi, ingen af os havde viden om. De ofrede deres søvn og energi for os, og det er jeg personligt evig taknemmelig for. Tak til dig som er læge, sygeplejerske, hjemmeplejer med videre.
Men jeg har efterhånden erfaret, at taknemmelighed ikke er nok, fordi det ændrer ikke på noget. Vilkårene, lønnen og de lange arbejdstider forbliver ens. Så her er et ungt opråb om forandring: “Hjælp nu sygeplejersker, inden det er for sent!”
Kan I ikke lægge en retfærdig plan for dem, så er jeres opgave som politikere vel fejlet, fordi politikernes opgave er at fremme og rykke Danmark til det bedre. Ældreplejen halter, ventetiden stiger, og sygdomme samt skader er der stadig mange af.
Jeg håber på, at samfundet får åbnet øjnene op for, hvor fantastisk og altafgørende vores sundhedsvæsen er.
Mange med anden etnisk herkomst gør en stor forskel for sundhedssektoren, og jeg tør sige, at hvis de alle ikke var der, ville det hele bryde sammen. Det gælder på hospitaler, i ældreplejen, klinikker med videre. Debatten om, hvorvidt man bør have valget til at fravælge en hjemmehjælper på baggrund af hendes tørklæde, skal ikke være gældende for vores samfund. Dem med tørklædet gøres til objekter på baggrund af det og bliver ikke set som mennesker med gode kompetencer og erfaring.
Mine tanker går til de sygeplejersker og deres pårørende, som arbejder rigtig hårdt for vores velvære. Jeg er selv en meget ung studerende og tænker allerede på, hvordan det kan være endt så galt. Men efter min optik handler politik efterhånden kun om magt frem for mennesket, og så kan man diskutere om, hvorvidt det er demokratisk eller ej. Jeg synes også, at det er ærgerligt, at vi som samfund ikke engang kan bidrage med vores bedste til dem, der hver dag giver sig 110 procent.
Jeg synes, at det er pinligt for det danske samfund, at man ikke kan sikre gode vilkår og en retfærdig løn til sygeplejersker, og det kan måske skyldes, at det er et kvindedomineret arbejdsområde. I de senere år ser vi en større kønsulighed i form af arbejdskraft, løn, vilkår med videre.
Sygeplejersker står forrest i frontlinjen i et allerede presset beredskab, så her en lille besked til dig som arbejder inden for sundhedssektoren. “Du kan, I kan og I gør det perfekt, og hold endelig hovedet højt.”
Jeg som 17-årig studerende kan se de uretfærdige vilkår og arbejdsforhold, og at der er brug for en forandring, så det undrer mig kraftigt, at det ikke er sket endnu. Jeg håber på, at samfundet får åbnet øjnene op for, hvor fantastisk og altafgørende vores sundhedsvæsen er.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.