Nye prioriteter
Med sundhedsreformen står sundhedsvæsenet over for den største omvæltning i to årtier.
Reformen kommer i en situation, hvor sundhedsvæsenet er under voldsomt pres efter mange års underfinansiering, der har ført til konstante nedskæringer og effektiviseringer. Samtidig er der sket en alarmerende stigning i social ulighed i sundhed.
Selvom reformen har nogle gode takter – blandt andet i forhold til at sikre flere læger i yderområderne, uddanne flere speciallæger, skabe et mere sammenhængende sundhedsvæsen og en ny folkesundhedslov – så tager den ikke fat om nogle af de mest grundlæggende problemer i sundhedsvæsenet.
Hvis vi skal undgå, at endnu flere flygter fra området, er det helt afgørende, at de ansatte er med i beslutningsprocesserne og bliver sikret gode og trygge arbejdsforhold.
Den rummer ikke de nødvendige tiltag til at ændre på den kæmpe store og voksende sociale ulighed i sundhed, der betyder, at mennesker med de laveste indkomster bliver mere syge og får en dårligere behandling i sundhedsvæsenet end de mere velstillede.
Den forholder sig slet ikke til eksplosionen i private sundhedsforsikringer, der skævvrider sundhedsvæsenet og giver stor ulighed i adgangen til sundhed. Problemet med privathospitaler, der trækker højt kvalificeret arbejdskraft væk fra de offentlige sygehuse, er heller ikke nævnt med et ord i aftalen.
I stedet for at have fuld fokus på at sikre et velfungerende offentligt sundhedsvæsen har aftalepartierne åbnet for, at private firmaer kommer til at spille en endnu større rolle i sundhedsvæsenet ved at indføre mere frit valg.
For de kronisk syge, der nu bliver tilbudt fine pakkeforløb, er der godt nyt. Men andre patientgrupper risikerer at blive taberne i en situation, hvor der altid er kamp om pengene, der hurtigt bliver ædt op af stigende medicinpriser og nyt dyrt udstyr.
Mange af de hårdtprøvede ansatte i sundhedsvæsenet står over for en årelang uvished oven i en presset hverdag. Det er helt uklart, hvad vilkårene bliver i forbindelse med sammenlægningen af Region Hovedstaden og Region Sjælland og overflytning af opgaver fra kommuner til regioner.
Hvis vi skal undgå, at endnu flere flygter fra området, er det helt afgørende, at de ansatte er med i beslutningsprocesserne og bliver sikret gode og trygge arbejdsforhold.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
