Pensionsalder på 70 år
Københavnerne ved gennem århundreders erfaring, at sundet hurtigt kan svulme og gå over sine bredder. Derfor har de rige grundejere længere tilbage i tid holdt sig fra at byudvikle lavtliggende engarealer – og overladt dem til de fattige – med undtagelse af centrale områder, der tjente formål for værftsbyggeri, forsvar samt modtagelse og afsendelse af skibe. Nu er grunde til boliger i første parket mod vandet imidlertid blevet så finansielt attraktive, at den profitorienterede byplanlægning i arealudviklingsselskabet By & Havn har tilsidesat hensyn til langsigtet klimasikring.
I en langsigtet planlægning burde stormflodssikring have rolle som øverste niveau i det københavnske planhierarki. Sikring mod stormflod bør ligge over andre planniveauer og dermed være bestemmende for, hvor der etableres matrikler, som kan købes og sælges som fast ejendom.
Hensynet til etableringen af landvindingsprojektet Lynetteholm har helt usagligt mast sig ind som et hensyn, der trumfer sikring mod stormflod. Det er nu også ved at ske i den proces, som skal sikre den bedst mulige rækkefølge i sikringen af København.
Den risikoanalyse, som Københavns Rådhus sendte i høring i december, viser tydeligt beregningsgrundlaget for risiko for stormflod sydfra, fra Køge Bugt.
Lynetteholmen er placeret nær den nordlige adgang til Københavns havneløb og kan således placeres i den politiske samtale med status af rettidig klimasikring, men kun hvis risikoplanens vurdering, at truslen kommer sydfra, køres ud på et sidespor.
Analysen omfatter ikke en beregning af risiko for stormflod nordfra. En sådan analyse er ikke med, fordi det er entydig ekspertvurdering, at risikoen for stormflod nordfra ikke er nær så stor og vidtrækkende som en stormflod sydfra. I runde tal er der her i 2020’erne en vis sandsynlighed for en stormflod på op mod to meter nordfra, mens en stormflod sydfra kan blive på op mod tre meter.
Rådhuset har altså fortsat et utilstrækkeligt sagligt grundlag for en vidtgående stillingtagen til, hvorledes sikringen mod stormflod nordfra skal udformes.
Lynetteholm kan ikke hindre stormflod. De stormflodsporte og de dæmninger, vi har brug for, vil se helt anderledes ud end Lynetteholm, hvis hindring af stormflod var den centrale hensigt med projektet ved indsejlingen til Københavns inderhavn.
Forøget stormflodsrisiko?
Frem til etableringen af stormflodsport – og der går i hvert fald to årtier – vil Lynetteholms perimeter øve indflydelse på risikoen for stormflod nordfra. Den mulige forøgede stormflodsrisiko ved jorddepotet er ikke behandlet. Vi kender ikke den egentlige risiko for, at etableringen af Lynetteholm betyder øget vandstand i inderhavnen i forbindelse med stormflod nordfra. Derfor har Ø og Å foreslået, at vi prioriterer beredskabsfaglighed over konkretisering af stormflodssikring nordfra. For vi har ikke et fagligt grundlag for at tage stilling til den bedst mulige sikring: At Lynetteholm uden portlukke skulle være en sikring er direkte forkert – og måske vil Lynetteholm ligefrem øge vandstanden ved en stormflod – vi ved det bare ikke endnu.
Det internationale Klimapanel har denne sommer skærpet stormflodsvarslerne for de kommende generationer. Store dele af København kan risikere at ligge under verdenshavet allerede om 200 år. Der er altså ikke grund til at prioritere arealudvikling i 14 meters dybde, sådan som Lynetteholm vil indebære. En helhedsplanlagt risikostyring ville være langt at foretrække. Og sådan en er også på vej. Torsdag den 14. oktober skal Københavns Teknik- og Miljøudvalg behandle den vidensbaserede risikostyringsplan, som kommunen har haft i et halvt års høring fra december til juni. Det er et solidt grundlag, hvor tidsgrænserne nu blot skal justeres tættere ind i nutiden, for at vi kan vurdere, hvor vi for alvor skal sætte ind med porte og dæmninger for at forsvare vores ø mod et svulmende hav.
Det er mærkeligt, at det største anlægsprojekt i Danmarkshistorien kunne gå fra forslag til vedtaget lov på kortere tid end det halve år, hvor risikostyringsplanen har været i høring. Det vidner om mangel på hensyn til helhed og ekspertviden i beslutningsprocessen.
“København skal sikres mod stormflod fra syd nu”
Københavns bystyre har gennem 2010’erne bedt forvaltning og eksperter udefra om at se på, hvor risikoen er størst, så vi bedst kan sikre vores by. Dette omfattende arbejde ledte i 2017 til udarbejdelsen af en stormflodsplan, der anbefalede, at ”København skal sikres mod stormflod fra syd nu” – en opfølgende risikostyringsplan anbefaler, at denne sikring bør færdiggøres i perioden 2028-2033, mens den samlede sikring mod stormflod nordfra kan vente til midten af århundredet.
København har altså med stor møje og grundighed indkredset stormflod sydfra som den væsentligste trussel. Dette plangrundlag har været støttet af alle partier. Men trods enstemmighed har overborgmesteren i foråret udfordret ekspertvurderingen.
Ved en borgerhøring den 12. april om Lynetteholm organiseret af særligt berørte lokaludvalg i samarbejde med TV2 Lorry besvarede overborgmester Lars Weiss et borgerspørgsmål på denne måde:
”Det jeg forstod var: Hvorfor starter man ikke sydfra med at stormflodssikre byen sydfra, fordi der er problemerne meget større, end de er nordfra i havnen? Og det er simpelthen ikke rigtigt. Vi har store problemer med stormflodssikring både nord- og sydfra… Det her med, at den store trussel kommer sydfra, det er ikke rigtigt. Der er risiko begge steder fra.”
Anlægsloven om Lynetteholm rummer ikke en stormflodsport, hvilket understreger, at klimasikring ikke er sigtet med projektet.
Weiss forkastede dermed det hidtidige plangrundlag. Det kan kun forstås i sammenhæng. Et flertal på Københavns Rådhus støtter planen om en Lynetteholm-arealudvikling af Kongedybet ud for København med tilhørende mulighed for at sælge nye grundarealer fra By & Havn, som er det arealudviklingsselskab, hvor byen har placeret en voksende gæld.
Klimasikring er en nødvendighed for København. Lynetteholmen er placeret nær den nordlige adgang til Københavns havneløb og kan således placeres i den politiske samtale med status af rettidig klimasikring, men kun hvis den vurdering, som udtrykkes af planen for risikostyring af stormflod – at truslen kommer sydfra, køres ud på et sidespor.
Anlægsloven om Lynetteholm, som blev vedtaget den 4. juni i år, rummer ikke en stormflodsport, hvilket understreger, at klimasikring ikke er sigtet med projektet.
København har brug for en stormflodspolitik, der er baseret på grundige risikoanalyser. Vi har ikke brug for stormflodsretorik, der er baseret på hastværk og hensyn til et profitorienteret arealudviklingsselskab.
Også derfor er der brug for en helt anden retning i Københavns byudvikling efter valget den 16. november.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
