“Lad os snakke om det, der betyder noget”, lød det fra Lars Løkke under DR’s partilederdebatten på valgudskrivningsdagen, som Løkke dumpede som “ekstremt fattig”, fordi den bare handlede om navne, og hvem der skal være statsminister.
Og det kan han jo have ret i.
Angrebs- og forsvarskrig – og støtte til den – bør altid være det aller-, allersidste valg.
Jeg foreslår derfor to emner, Løkke og kompagni bør få snakket grundigt igennem inden 24. marts:
1. En ægte bæredygtig omlægning af det ekstremt natur- og klimaskadelige industrilandbrug.
2. Oprustnings- og krigsforretningen.
Flertallet af politikere, inklusiv Lars Løkke, har i årevis forholdt sig ekstremt fattigt til begge emner.
“Skal alting koste en krig?” synger Hugorm og foreslår en nedlæggelse af Forsvaret. Jeg er næsten enig. At få stoppet tidens krigsbegejstring bør i hvert fald blive et af valgets hovedemner.
Man kan jo ikke være uenig i, at Putins Rusland er behæftet med store fejl og mangler, men at støtte Ukraine med F-16-fly og flere hundrede milliarder skatteborgerkroner til en håbløs krig, der risikerer at ende som en kæmpe global katastrofe, er Folketingets største politiske selvmål i nyere tid.
Så kunne Danmark jo så lige så godt donere krigsfly og bygge våbenfabrikker herhjemme til den militante palæstinensiske organisation Hamas’ modstandskamp mod Israel. Og alle mulige andres mere eller mindre retfærdige krige.
Angrebs- og forsvarskrig – og støtte til den – bør altid være det aller-, allersidste valg.
Den USA-styrede glidebanemodel om krig som den primære konfliktløsningsmetode er katastrofal for alle humanistiske og demokratiske kerneværdier.
Efter rungende nej fra omtrent alle større danske aviser vovede Kristeligt Dagblad for 20 år siden et øje og trykte min kronik om de magtfulde skjulte kræfter, der oftest driver moderne krig, fjernt fra de følelsesladede og nationalistiske paroler.
Kronikken desværre mere aktuel end nogensinde.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.