GO globaloffice Politics
Nej til Nato og nej til Nato-styrker på dansk jord
Man spørger; hvad vi vil i stedet for, hvis vi siger nej til Nato, – og hvad så alternativet er?
– mens man tænker, vi er pacifistiske idioter.
Men sagen er, – der er ikke noget alternativ.
Klart og enkelt.
Nato er vejen til våbenproduktion – oprustning – intervention -og krig.
Det er ikke et alternativ og vi er erfaringsvist så kloge at andet er imod bedre vidende.
Vi har FN og vi har de fredsbevarende missioner til at skille parterne ad og søge forlig -og fredsforhandlinger etableret.
Det er en helt overordnet omstændighed og en entydig international lov for internationale retsforhold.
Det bør vi alene henholde os til og udvikle.
Der er krig i Europa igen – denne gang i Ukraine – en grusom krig. Baggrunden for krigen er NATO’s vedvarende aggressive inddæmning og marginalisering af Rusland ved at indlemme og opruste flere og flere lande tæt på Rusland. NATO er en imperialistisk, offensiv militæralliance. Dertil kommer den ukrainske højreradikal-inspirerede regerings bevidste sabotage af Minsk-2-aftalerne om en fredelig løsning af konflikten i Ukraine igennem flere år.
Horserød-Stutthof Foreningen husker den krig, der gik over Europa for snart firs år siden. En krig som rystede verden i sin grundvold og ødelagde livet for så mange. Vores mål er at huske og at minde om, hvad prisen for krigen er. Vi husker fascismen og brutaliteten, som blev brugt til at fremme krigsmålene.
Stop krigen i Ukraine – konflikten skal løses gennem dialog.
Vi har advaret om højredrejning, racisme og nynazisme, som fik for let spil i vores eget land, og om nyfascister som kom til magten rundt om i Europa. Vi har gennem årtier advaret om, at den USA- og NATO-halehængspolitik, den danske regering førte og fører, ledte til mere oprustning og mere krig. Nu høster regeringen, hvad den selv har sået.
NATO har oprustet og forberedt en væbnet konfrontation med Rusland i årevis. NATO’s atomparaply stilles nu til rådighed for krigen i Ukraine. Der føres krigsøvelser med militær opmarch gennem Danmark. Vores krigsskibe dækker sø- og luftrummet i Østersøen. En enkelt fejltagelse kan på minutter starte en krig mellem Rusland og NATO. Det er et farligt spil, som i sidste runde let kan blive netop det atomragnarok, vi troede var forhindret for altid med 80’ernes og 90’ernes nedrustningsaftaler.
Det er en selvmorderisk politik. Krig er aldrig den rette løsning – de konflikter, der følger af krigen, vil forfølge os i generationer. Der kan, må og skal findes en fredelig løsning på konflikten i Ukraine baseret på dialog og forhandling.
Med den aktuelle konflikt i Ukraine er Danmark igen på den forkerte side – på krigens side. Det, der er brug for i dag, er, at befolkningen i Danmark kræver konflikten løst med fredelige midler, og at den danske regering ophører med at følge NATO’s og Vestens aggressive politik. I andre konflikter har den danske regering mange gange hævdet, at den rette vej er samarbejde og dialog. Det gælder vel også i dag? Danmark kan endnu nå at være fornuftens stemme inden ragnarok. Men det haster.
Vi siger:
Stop krigen i Ukraine – konflikten skal løses gennem dialog.
Stop NATO’s aggressive oprustning i Europa.
Stop for oprettelse af USA-baser og atomvåben i Danmark.
Nej til flere danske militærudgifter som krævet af NATO.
Nej til afskaffelse af det danske EU-forsvarsforbehold den 1. juni.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.

