Tale
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Hej, allesammen! Mit navn er Sami, jeg kommer fra Gaza, men har levet i Danmark i mange år. Jeg står her i dag med et tungt hjerte, men også med håb. For kun en uge siden mistede jeg min far i Gaza. Jeg kunne ikke sige farvel, jeg kunne ikke deltage i hans begravelse, og det gør ondt hver dag.
Min far var ikke bare min far – han var min lærer, mit forbillede, den der gav mig kærligheden til Palæstina. Han lærte mig, at vores jord er vores, at vi aldrig må give op eller glemme. Han plantede i mig den ild, der brænder i mig nu.
Jeg ved, at nogle her i Europa og også i Danmark prøver at kalde mig antisemit, bare fordi jeg kritiserer zionismen. Men hvordan kan jeg være antisemit? Jeg er selv semit.
At være langt fra Gaza gør smerten endnu større. Jeg prøver at ringe til min familie, men forbindelsen falder ofte ud. Nogle gange når jeg ringer, så hører jeg bare et “allo” eller “hej” – og så forsvinder stemmen. Men selv de små øjeblikke betyder alt for mig.
De fortæller mig: De lever stadig! Og nogle gange får jeg først beskeden om, at et familiemedlem er blevet dræbt, gennem et opslag på sociale medier. Forestil jer, hvor hårdt det er – at finde ud af gennem en skærm, at nogen, du elsker, ikke længere er her!
I dag bærer jeg en blå vest, hvor der står “press”. Det gør jeg for at ære de mange journalister i Gaza, som blev dræbt af besættelsen. Jeg selv arbejdede som ung som freelancefotograf i Gaza.
Jeg kender nogle af dem, der blev dræbt, blandt andre Anas al-Sharif, som jeg husker helt fra barndommen i Jabalia. Når journalister bliver dræbt, så er det ikke bare et menneske, der bliver slået ihjel – det er også sandheden, der bliver forsøgt dræbt. Og disse journalister har familier, børn, forældre, som nu står tilbage uden dem.
Til jer, der er her i dag, vil jeg sige: Stop aldrig med at protestere! Bliv ved med at råbe op, bliv ved med at vise solidaritet! Det nytter noget. Jeg kan mærke, at bevidstheden i verden er blevet stærkere.
Flere og flere mennesker ser Palæstina som en del af en global kamp for retfærdighed og frihed. Og selvom jeg har mistet meget, selvom jeg har mistet min far, så har jeg ikke mistet håbet. Jeg tror stadig på, at retfærdigheden en dag vil vinde.
Jeg ved, at nogle her i Europa og også i Danmark prøver at kalde mig antisemit, bare fordi jeg kritiserer zionismen. Men hvordan kan jeg være antisemit? Jeg er selv semit. Jeg hedder Sami. Jeg har endda taget en DNA-test, lavet af et israelsk firma, og den viste tydeligt, at jeg er semit.
Zionisme og jødedom er ikke det samme. At kritisere en ideologi der undertrykker og dræber uskyldige mennesker – det er ikke antisemitisme. Det er en kamp for livet.
Til min familie i Gaza: Hvis I en dag hører min stemme herfra, vil jeg sige: Jeg er ikke tavs. Jeg sover ikke som normalt, jeg spiser ikke som normalt. Jeg lever hele tiden med jeres smerte. Men jeg står her for at kæmpe for jer, for vores sag, for vores land. Jeg har ikke glemt jer, og jeg vil aldrig glemme jer. Og jeg vil heller ikke lade verden glemme jer.
Jeg beder jer allesammen her i Danmark og i Europa: Glem ikke Gaza! Glem ikke børnene, kvinderne, de gamle, de syge! Bag hvert tal, I hører i nyhederne, er der en historie, en familie, et menneske med drømme. Det kunne være mig, det kunne være jer.
Mit sidste budskab er simpelt: Hold fast! Bliv ved! Retfærdigheden er på vores side, menneskeligheden er på vores side, og en dag vil friheden komme. Tak fordi I lytter, og tak fordi I står sammen med os.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
