Klimamarch med krav til politikere
Efter en lang og udmarvende strejke i 2008 aftalte parterne en rapport om uligeløn. Den blev afgivet i 2010 af professor Henning Jørgensen og konkluderede blandt andet, at problemet med ligeløn ikke kunne løses via overenskomstsystemet. Tværtimod var det nødvendigt at løse det politisk og som minimum via trepartsforhandlinger.
Der er løbet meget vand under broen siden da, men status er, at problemet fortsat er uløst, at der ikke har være politisk vilje til at løse det, og at især sygeplejefaget står overfor et kæmpe problem.
Rammerne for lønforhandlingerne i den offentlige sektor sættes af Christiansborg, derfor er det også … Christiansborgs ansvar at finde finansieringen og gøre op med uligelønnen.
Færre ønsker at uddanne sig til sygeplejerske, og især efter de første to bølger af covid-19 flygter sygeplejerskerne fra de danske sygehuse.
Konsekvensen er en akut mangel på sygeplejersker, der både har betydning for behandling af patienter her og nu, men også giver store hovedbrud i forhold til fremtiden.
Hvis ikke vi løser problemet med uligeløn nu, så mister vi muligheden for at vende kurven.
Sygeplejerskernes strejke er både rigtig og vigtig og fuld berettiget. De strejker ikke kun for sig selv, men for alle kvindefag, for alle patienter og for hele velfærdssamfundet.
I Enhedslisten ønsker vi derfor at få nedsat en lavt- og ligelønspulje på 5 milliarder kroner årligt, som både skal komme sygeplejersker, pædagoger, SOSU’er og andre lavtlønnede faggrupper til gode.
Konflikten skal ikke løses med et indgreb i den overenskomstmæssige konflikt, men med en politisk beslutning der sikrer, at der er penge til at rette det skæve lønsystem op.
Rammerne for lønforhandlingerne i den offentlige sektor sættes af Christiansborg, derfor er det også politikerne og Christiansborgs ansvar at finde finansieringen og gøre op med uligelønnen.
Det er forudsætningen for, at staten, regionerne og kommuner kan sikre et fair og lige lønsystem fremover.
Dette debatindlæg er sendt til Arbejderen den 11. august 2021.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
