3F TLB Århus anbefaler et nej den 1. juni!
Formanden for FH, Lizette, var tidligt på banen med sin støtte til at fjerne vores forsvarsforbehold – vel at mærke uden at rådføre sig med de forbund (herunder 3F), som hun er valgt til at repræsentere. Siden har FH på landsplan engageret sig i en “oplysningskampagne” for et ja. Derfor har vi i 3F TLB valgt også at melde vores holdning til afstemningen den 1. juni ud. Vi har diskuteret spørgsmålet på vores bestyrelsesmøde den 19. maj, og en enig bestyrelse anbefaler, at der stemmes nej.
Grundlæggende er det forkert, at krigen i Ukraine bruges som baggrund for at sende et så vigtigt spørgsmål til afstemning – vores forbehold har intet med den verserende konflikt at gøre. Vi opfatter det som en usympatisk spekulation i dels den frygt, krigen fører med sig, og dels i det store sammenhold, vi i Danmark udviser i støtten til den krigsramte ukrainske befolkning. Vores forbehold har hidtil ikke hindret dansk deltagelse i militære operationer verden over. Som udenrigsminister Jeppe Kofod udtalte den 20. februar i år:
“Der er ikke noget i forsvarsforbeholdet, som gør, at vi ikke kan føre den udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik, som vi gerne vil føre… Tværtimod.”
Som fagforening er vi bekymrede over, at penge, der helt konkret kunne sikre os en værdig pensionsalder og et dagpengesystem med en reel dækning, nu skal bruges på militært isenkram.
De enkelte operationer kan man så være enig eller uenige i. Men fælles har været, at de er blevet besluttet af et dansk Folketing – og vi har efterfølgende haft mulighed for at stille vores egne politikere til ansvar for de politiske beslutninger, der har ligget til grund. Det ønsker vi fortsat at holde fast i.
Vi mener helt overordnet ikke, at Danmark skal deltage i udviklingen af en militær gren i EU. I marts har man i Bruxelles vedtaget EU’s Strategiske Kompas. Dette strategipapir slår fast, at våbenproduktionen skal øges, de fælles militære udgifter hæves, og vigtigst: Der skal oprettes en stående udrykningsstyrke på 5000 mand, som kan indsættes i “krisesituationer” uden for EU’s grænser. Det er det samarbejde, som vi vil blive bundet til, hvis forbeholdene fjernes. Som alt andet EU har lagt under sig, vil man også på det militære område kunne forvente et stadigt tættere og mere forpligtende samarbejde. Vi ønsker ikke, at Danmark skal bindes til øgede militære udgifter.
Som fagforening er vi bekymrede over, at penge, der helt konkret kunne sikre os en værdig pensionsalder og et dagpengesystem med en reel dækning, nu skal bruges på militært isenkram. På samme vis frygter vi, at den generelle oprustning i resten af EU vil øge uligheden og hindre det nødvendige opgør med den working poor-virkelighed, vores kolleger slås med i resten af EU. Derfor opfordrer vi til, at man ikke lader sig rive med af følelserne, men lader fornuften tale og stemmer nej den 1. juni.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.