Læserbrev
Den 22. august 1941 blev kommunistloven vedtaget i Folketinget. Det er nu 83 år siden.
Alle partier stemte for loven, som var grundlovsstridig.
Statsminister var socialdemokraten Thorvald Stauning.
Forinden var 300 kommunister blevet arresteret og indsat i Horserødlejren. Det var det dobbelte antal af, hvad tyskerne havde forlangt. Arrestationerne blev foretaget af dansk politi efter en liste, som ulovligt blev startet op af afdeling D ved Københavns Politi før krigen.
Horserødlejren blev administreret af den danske stat, og de indsatte fik lovning på at blive varslet, hvis tyskerne ville overtage lejren, så de kunne flygte.
Fremtiden vil vise, hvor mange der kommer i fængsel grundet loven.
Dette løfte blev ikke holdt, og 150 kommunister blev sendt til koncentrationslejren Stutthof i Polen. Heraf døde 22, og mange kom tilbage med store fysiske og psykiske skader.
Den 25. juni 2024 blev Aftale om en styrket indsats mod antisemitisme vedtaget af Folketinget.
Alle partier stemte for loven.
Statsminister var socialdemokraten Mette Frederiksen.
At lave love som prøver at dæmme op for, at man bliver forfulgt eller diskrimineret grundet sin etnicitet, religiøse overbevisning og kønslig identitet, er godt.
Danmark har i den grad brug for meget mere tolerance og mangfoldighed.
Ovenstående lov opfylder dog ikke det af forskellige grunde.
For det første er det ikke beskrevet i aftalen, hvad parterne anser for antisemitisme, men det fremgår af teksten, at man sidestiller antisemitisme, det vil sige dem, som er modstandere af den jødiske tro, med antizionisme, det vil sige dem, som er modstandere af, at jøderne får deres egen stat.
Ifølge lovforslaget kan man risikere en fængselsstraf på seks måneders fængsel med mulighed for forlængelse i skærpende tilfælde. Det fremgår som et eksempel i aftalen, at man ikke “må sætte spørgsmålstegn ved staten Israels eksistensberettigelse”.
Jeg mener selv, at der kan være god grund til at sætte spørgsmålstegn ved Israels eksistensberettigelse, som den racistiske apartheid stat den er, og som en stat som udøver folkemord på palæstinenserne.
På samme måde som man kunne sætte spørgsmålstegn ved den sydafrikanske apartheidstats eksistensberettigelse.
Når jeg har det synspunkt, kan jeg derfor risikere fængselsstraf. Det mener jeg er et ganske voldsomt angreb på ytringsfriheden. Fremtiden vil vise, hvor mange der kommer i fængsel grundet loven.
Det er en kendt sag, at mennesker med anden etnisk baggrund, for eksempel flygtninge, i stort antal føler sig forfulgt og chikaneret, og det samme gælder for muslimer og mennesker med anden kønslig identitet.
Det ville være rigtig fint, hvis man lavede en aftale, som styrkede indsatsen mod dette.
Jeg mener samtidig, at det kunne være fint heri at få lavet en styrket indsats mod blasfemiske aktiviteter.
Det er dog meget usandsynligt, at dette vil ske, da det vil medføre, at den stramme fremmedfjendske udlændingepolitik, som vores statsminister Mette Frederiksen sammen med det store flertal af Folketingets partier står for, skal ændres.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
