Læserbrev
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
I årtier har diskussionen om tostatsløsningen været fastlåst i en kombination af politisk vilje, geografiske barrierer og ideologiske fronter. Det er på tide at tænke nyt og skarpt.
Staten Palæstina kan ikke opstå på baggrund af diffuse drømme eller fragmenteret lederskab – der kræves en samlet, sekulær, politisk ledelse, som kan præsentere et konkret og diplomatisk fredsforslag til forhandling med Israel. Uden en sådan struktur kan ingen forhandling føre til varig fred.
Fred kræver indrømmelser, ikke illusioner.
Det handler om at indtage en strategisk forhandlingsposition – ikke ulig de fredsforhandlinger, der i dag finder sted mellem USA og Rusland om Ukraine. Parterne skal turde sætte alt på bordet, og kompromiser må være reelle, ikke symbolske.
Forslaget er enkelt: Gaza opgives som palæstinensisk territorium. Vi overlader ruinerne til markedskræfterne – byggematadorer som Donald Trump og andre spekulanter kan udvikle området til et nyt “Trump Riviera” med casinoøkonomi. Det er ikke vores opgave at bevare en isoleret enklave, adskilt fra Vestbredden og dermed fra den naturlige palæstinensiske stat.
Til gengæld kræver vi et samlet Palæstina, geografisk sammenhængende med Vestbredden og beliggende op til Jordanfloden. Dette område skal ryddes for israelske bosættelser og forblive en suveræn, autonom national enhed.
Gazas befolkning skal have mulighed for at udvandre og bosætte sig på Vestbredden under den nye, samlede palæstinensiske stat.
Israel får Gaza – frit til udvikling og kommerciel udnyttelse. Til gengæld må Israel afstå land i tilknytning til Vestbredden, rydde det for bosættelser og overdrage det til Palæstina. Kun sådan kan en reelt sammenhængende stat opstå, og kun sådan kan tostatsløsningen igen blive en seriøs mulighed.
Vi må også være ærlige: Palæstina har i alt for lang tid manglet stærk politisk ledelse og diplomatiske initiativer, der kan matche Israels strategiske handlekraft. Hvis man ønsker international anerkendelse – herunder en officiel anerkendelse af staten Palæstina – må man præsentere et troværdigt, konkret fredsforslag.
Her ligger også en mulighed for konstruktivt samarbejde mellem investorer og den nye stat. Byggematadorer kan bidrage til at opbygge et moderne, velfungerende Palæstina – med infrastruktur, boliger og erhvervsliv – i et udvidet, geografisk sammenhængende område. Dette vil kunne blive en model for, hvordan økonomisk udvikling kan følge politisk fred.
Det er nu, vi skal turde tage de store skridt. Fred kræver mod – og mod kræver, at man tør forhandle om det, der i årtier har været uforsonligt.
“Som i Ukraine – store indrømmelser for stor fred”. I årevis har vi været fanget i en meningsløs runddans om tostatsløsningen. Små indrømmelser, store ord, nul resultater. Sandheden er, at både Israel og Palæstina har fejlet. Israel har ekspanderet bosættelserne, Palæstina har manglet lederskab. Det er på tide at skære igennem.
Lad os tage ved lære af de sværeste forhandlinger i nyere tid – Ukraine. Når USA og Rusland kan sidde over for hinanden, midt i en blodig konflikt, og drøfte territorier, sikkerhed og indrømmelser, så kan Israel og Palæstina også. Forudsætningen er enkel: Man tør lægge det hellige og det historiske til side for at få en fremtid.
The Swap Deal – Gaza mod Jordandalen
- Gaza ud af Palæstina: Vi opgiver enklaven, overlader ruinerne til byggematadorer som Trump og andre investorer. Lad dem skabe deres casinoøkonomi. Det er ikke kernen i vores stat.
- Jordandalen ind i Palæstina: Israel afstår et sammenhængende område op til Jordanfloden, ryddet for bosættelser, under fuld palæstinensisk suverænitet.
- En stat – én regering: Gaza-palæstinensere flytter til den nye stat. Vestbredden og Jordandalen danner kernen i et samlet Palæstina.
Til Israel: I får Gaza, fri for politisk konflikt. Til gengæld giver I territorium, der kan gøre en palæstinensisk stat levedygtig. Dette er ikke velgørenhed – det er en byttehandel, der skaber sikkerhed på begge sider.
Til palæstinenserne: Stop med at vente på, at nogen redder jer. Kom med et konkret, realistisk fredsforslag – sådan som vi skitserer her. Uden strategi og diplomati vil verden vende blikket væk.
Vi kan lære af Ukraine-forhandlingerne. I Ukraine taler man åbent om kompromiser, territoriebytte og sikkerhedsgarantier – selv mens krigen raser. Den samme kyniske realisme må gælde her. Fred kræver indrømmelser, ikke illusioner.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
