Læserbrev
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Vestlige medier har længe været kritiseret for deres partiskhed i rapporteringen om Gaza. Det handler ikke kun om vinkler eller redaktionelle prioriteringer – det handler om sproget. Ord som “greb” i stedet for “kidnappet”. “Hævdede” i stedet for “vidnede”. “Hun anklager Israel for folkedrab”, når det i virkeligheden er FN, menneskerettighedsorganisationer og folkeretseksperter, der har gjort samme vurdering.
Hvert ordvalg er en nuancering af magt. Og når disse nuancer konsekvent går i samme retning, bliver de til et narrativ: Et sprog der beskytter magten frem for sandheden.
Når det menneskelige lidelse reduceres til statistik, mens politiske markeringer gives følelsesmæssig vægt – så har journalistikken mistet sit kompas.
Når Dagens Nyheter for nylig rapporterede om Greta Thunberg, der efter at have været ulovligt fængslet af israelske styrker og oplyst, at hun var blevet udsat for tortur, valgte man formuleringen, at hun “blev grebet”, og at hun “selv hævder at have været på en humanitær mission”. Den type sproglig distance fungerer ikke som neutralitet – men som formindskelse.
Det samme sker, når medier undgår ordet folkedrab og erstatter det med krig. Krig, per definition, forudsætter to parter med militære ressourcer og mulighed for forsvar eller flugt. Gaza er ikke et sådant scenario. At fortsætte med at tale om “krig” er derfor ikke kun et semantisk spørgsmål – det er et etisk ét. Det udvisker asymmetrien, fordrejer virkeligheden og relativiserer lidelse.
Denne forskydning i sprog og fokus er blevet særligt tydelig efter to-års-dagen for Hamas-angrebet den 7. oktober. Samtidig med at Gaza i princippet bliver udslettet, fyldtes mediernes nyhedsudsendelser af reportager om stigende antisemitisme – i nogle tilfælde på bekostning af at rapportere om den humanitære katastrofe.
Da jeg stod i køkkenet og lyttede til radioen, forventede jeg et hovedindslag om Gaza, men hørte i stedet om en demonstration i København mod antisemitisme. Det er en prioritering, der sender signaler: At visse liv, visse fortællinger, vejer tungere i den journalistiske vægtskål.
Nyhedsvurdering handler grundlæggende om relevans, nærhed og konsekvens. Men når redaktioner gang på gang placerer israelske perspektiver højere oppe i nyhedsstrømmen end palæstinensiske, når det menneskelige lidelse reduceres til statistik, mens politiske markeringer gives følelsesmæssig vægt – så har journalistikken mistet sit kompas.
Og her opstår det måske mest problematiske skift: sammenblandingen af antisemitisme og antizionisme. Den er ikke kun intellektuelt uærlig – den er farlig.
For når kritik af staten Israel fremstilles som had mod jøder, forsvinder muligheden for legitim samfundsdebat. Det er ikke jødedommen, der er ansvarlig for Israels politiske handlinger, ligesom islam ikke er ansvarlig for Saudi-Arabiens. At kritisere et regime er ikke had – det er demokrati.
Men når medier med deres enorme magt over virkelighedsbeskrivelsen ikke formår at holde begreberne adskilt, bliver resultatet en kollektiv forvirring. Denne sammenblanding skaber polarisering, mistillid og tavshed – og det er tavsheden, der muliggør overgreb.
Det er på høje tid, at medierne vender tilbage til deres kerneopgave: At give mennesker et sandfærdigt billede af verden, ikke et tilpasset. Journalistikken må turde benævne tingene ved deres rette navn. Det handler ikke om at tage stilling – men om at tage ansvar.
For når ord mister deres betydning, mister sandheden også sit publikum.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
