ja det er også set mange andre steder ..konflikten i øst Europa er et klokkeklart eksempel – utrolig emsig og bekostelig alliance mellem især de store statsmedier og den retning som er udstukket , det mindste kritiske pip omkring våben støtte og man er helt ude i kulden. Man kunne også nævne Yemen , Congo , Syrien .
“Den israelske hær udtaler…” – Med disse ord indleder eller afslutter vestlige – og herunder danske journalister – deres TV-rapporter om den igangværende Israel-Palæstina-krig.
Siden begyndelsen af Israel-Palæstina-krigen og i løbet af de første fire ugers altødelæggende bombardementer ser det ud som om, at den protokol om journalistisk etik, som vestlige og danske journalister ynder at prædike om, er blevet gemt langt væk.
Fraværet af etik går langt ud over, hvad man kan kalde professionelle fejl og sågar partiskhed.
De vestlige journalister følger trofast det israelske narrativ og har travlt med at dække breaking news som talsmænd for besættelseshæren.
Hvis de internationale medier er objektive, tjener de Hamas.
Yair Lapid, tidligere israelsk premierminister
Disse journalister strejfer rundt i bosættelserne omkring Gaza ledsaget af den israelske hærs soldater eller bosættere og sender rapporter, hvis eneste kilde er israelske soldater eller bosættere, som vi følger i DR og TV2.
Ingen dansk journalist rapporterer fra Gaza, men sender deres rapporter fra Tel Aviv eller andre israelske byer og kibbutzer.
Det mest åbenlyse eksempel på disse soldat-journalist-partnerskabs-ture er fortællingen om halshugning af spædbørn, der spredte sig som en løbeild i de vestlige medier og hele vejen til den amerikanske præsident selv, før det blev tilbagevist, og Det Hvide Hus trak det tilbage.
Dette tilbagetog den 11. oktober fjernede imidlertid ikke ekkoet af selve fortællingen, og danske politikere og journalister refererer stadigvæk til disse fake news.
Det kunne vi høre på DR’s P1 debatten den 3. november, hvor danske borgerlige politikere omtalte halshuggede israelske spædbørn, og at Hamas havde brændt israelske spædbørn levende.
DR-værten accepterede disse udsagn uden at dementere dem og gøre klart, at det tre uger tidligere blev stemplet som fake news og trukket tilbage af USA!
TV2 Presselogen den 5. november handlede om pressens dækning af krigen i Gaza, og hvordan journalister bliver udsat for hadske beskeder på grund af deres dækning.
I programmet fortalte TV2-korrespondenten i Israel om Hamas’ halshugning af israelske spædbørn og afbrænding af andre børn levende.
Korrespondenten sidder i Tel Aviv og er i gang med at forsvare, at han dækker krigen objektivt, men han har åbenbart ikke læst den tilbagetrækning af denne historie som fake news.
TV2’s vært godkendte udsagn om halshugning og levende brændte børn og har ikke korrigeret det eller afvist det som fake news, hvilket hele verden har fået oplyst tre uger tidligere, undtagen den danske presse!
På DR’s debat eller i TV2’s Presselogen nævnte man slet ikke de over 4000 børn i Gaza, som ikke blev halshuggede, men sprængt i stumper og stykker af israelske bomber.
En TV2-korrespondent udtalte den 11. oktober:
– Hamas-krigere har skudt på alt, hvad der har rørt sig. Babyer i deres barnevogne, som har ligget og sovet, personer på gaden og familier i biler.
Dét, som om det var en kendsgerning, på trods af at der ikke var øjenvidneberetninger eller dokumentation fra anden side. Korrespondenten var på PRESSE-tur i byen Sderot, som ligger to kilometer fra grænsen til Gazastriben.
Angrebet på Baptisthospitalet
På trods af skandalen om halshugningerne fortsatte medierne deres ukritiske formidling i kølvandet på angrebet den 17. oktober mod Baptisthospitalet i Gaza, hvor 471 palæstinensere blev dræbt.
Efter nyheden om angrebet var den israelske hær hurtig til at sige, at raketten, der ramte hospitalet, var palæstinensisk. Det blev offentliggjort på X.
Israels såkaldte analyse af operationelle systemer viste, at “Islamisk Jihad var ansvarlig for affyringen af raketten, der ramte hospitalet.”
Israel vedhæftede i første omgang en video, der angiveligt skulle vise den pågældende raketild, men indlægget blev efterfølgende redigeret og videoen slettet, efter at kommentatorer gjorde opmærksom på, at videoen var dateret før bombardementet af hospitalet.
Dagen efter fulgte militæret op med en lydoptagelse, der angiveligt skulle være en samtale mellem to Hamas-agenter, der talte om, at raketten blev affyret af Islamisk Jihad. Den dialekt, de såkaldte agenter talte, var bare ikke Gaza-dialekt.
Straks herefter blev den israelske hærs udtalelser grundlaget for en fortælling, der cirkulerede i mange vestlige medier om en “eksplosion” på hospitalet.
Denne type journalistik opstod som en primært amerikansk tradition under Golfkrigen i 1991.
New York Times rapporterede oprindeligt om et israelsk angreb på hospitalet med henvisning til kilder i Gaza, men ændrede efterfølgende rapporten til, at der var tale om “en eksplosion”.
En af de følgende dage offentliggjorde de en rapport, hvor det påstås, at “Hamas ikke kunne fremlægge bevis for, at raketten var israelsk”, fordi de ikke kunne finde resterne af raketten.
Den selvsamme rapport gengiver Israels afvisning af at fremlægge deres optegnelser over operationerne på tidspunktet for bombardementet og at fremlægge den video, som de hævder beviser, at raketten blev affyret inde fra Gaza.
Og her undlod New York Times at angive, at Israel ikke kunne fremlægge bevis for, at raketten ikke var israelsk. Samme ukritiske gengivelse kunne man se på de to danske TV-kanaler.
Den britiske TV-station BBC havde en længere historie om bombardementet af Baptisthospitalet. Dagen før bombardementet offentliggjorde de en rapport med titlen “Bygger Hamas tunneller under hospitaler og skoler i Gaza?”
Her fortalte de, at det ikke var muligt med sikkerhed at udpege placeringen af tunnellerne, men at tunnelnetværket var omfattende og komplekst, og at det i betragtning af Gazas lille størrelse sandsynligvis ville passere under hospitaler og skoler.
BBC citerede også unavngivne rapporter om, at nogle af tunnelindgangene var placeret ved moskeer, skoler, hjem og offentlige institutioner, og tilknyttede et kort over tunnellerne leveret af den israelske hær.
Ud over alle disse modstridende analyser ignorerede mange vestlige medier den simple kendsgerning, at Baptisthospitalet ifølge ærkebiskop Hossam Naoum havde modtaget tre evakueringsadvarsler fra Israel, før det blev bombet!
Hossam Naoum er ærkebiskop for den evangeliske kirke, som hospitalet tilhører.
Ny “embedded journalism”
De vestlige mediers involvering i den aktuelle krig i Gaza kan betragtes som en ny type embedded journalism (indlejret journalistik, red.), det vil sige en mediegenre, hvor journalister ledsager en militær enhed under betingelser, der bestemmes af denne militære enhed.
Det resulterer i en krigsdækning, der er vanskelig at skelne fra militære erklæringer.
Denne type journalistik opstod som en primært amerikansk tradition under Golfkrigen i 1991. Den er beskrevet af den franske tænker Jean Baudrillard som den første krig, hvor sejre blev erklæret på tv, før de blev opnået på jorden.
Som følge af genrens succes blev USA og Europa mere opmærksomme på behovet for at anvende medierne i krig.
I betragtning af at dækningen af bombardementet af Baptisthospitalet ikke helt faldt i Israels smag, kom dets topembedsmænd ud for at belære medierne om, hvordan de skulle gøre deres arbejde.
Den klareste stemme til at udtrykke de vestlige mediers rolle er den tidligere israelske premierminister Yair Lapid, som den 19. oktober udtalte:
“Hvis de internationale medier er objektive, tjener de Hamas, hvis de præsenterer fortællingen fra begge sider, tjener de Hamas, hvis de skaber symmetri i lidelse uden først at verificere deres årsag, tjener de Hamas. Jeg fortæller dig ikke, hvordan du skal gøre dit job, men det skal ændres. Vi vil med glæde hjælpe dig på enhver måde, du foreslår, for at sikre, at den måde, denne konflikt dækkes på, ændrer sig radikalt.”
Vi må derfor fortsætte med at stille spørgsmålet: Vil de vestlige medier vende tilbage til neutralitet og professionalisme eller i det mindste holde op med at hævde, at de er neutrale og professionelle?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.