Kronik
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Stauning eller kaos.
Socialdemokratiet var engang et visionært og ansvarligt parti, der sikrede flertallet af danskerne ordentlige arbejds- og leveforhold samt en velfærdsstat, som Danmark kunne være stolt af.
Men i deres iver efter magt har Socialdemokratiet forrådt deres principper og ideologiske rødder i et historisk knæfald for de blå partier i midterregeringen. Regeringen viser konsekvent, at kortsigtede økonomiske erhvervsinteresser altid tilgodeses frem for borgerne og naturen. Der lefles for svinebaroner, (fiske)kvotekonger, erhvervslivets lobbyister og udenlandske tyranner.
Jeg synes, det ville klæde Socialdemokratiet at vende tilbage til jeres ideologiske humanistiske ståsted og kæmpe for flertallet af borgerne, de svage i samfundet, forbedringen af velfærdssamfundet og en acceleration af retfærdig grøn omstilling.
Dette ses i utallige eksempler, som i minksagen, hvor et erhverv kaotisk lukkes ned, dernæst forgyldes med ekstravagante erstatninger, og som en pinlig afslutning kæmper Danmark som det eneste land i EU for at beholde et erhverv, hvor dyrevelfærden er kraftigt udfordret.
Det ses i leflen for Landbrug og Fødevarer, hvor det animalske landbrug i den grønne trepart beskyttes, selv om det er skyld i vores fiskedøde have, kilde til meget CO2-udledning og en presset dyrevelfærd.
Det ses i afsløringer, der viser, at miljømyndighederne ikke håndhæver miljøbeskyttelse og dermed holder hånden under kemisk forurening fra industri og landbrug. Forurening der ødelægger vores grundvand, så vi i fremtidens Danmark ikke længere kan drikke postevandet.
Det ses i behandlingen af vores største trussel: klimakrisen, som negligeres og behandles som endnu en teknisk udfordring blandt mange i en (alvoren taget i betragtning) uambitiøs klimalov, hvor den kreative bogføring ikke tæller biomasse og forbrugsudledninger med i regnskabet.
Det ses i velfærden, der igen og igen udhules, med resultatet at trivslen falder – hvor vores børn, ældre, syge og udfordrede borgere må betale regningen, for åbenbart er det ikke længere de bredeste skuldre, der via skatten hjælper de svageste.
Det ses i den stigende ulighed, hvor de rigeste gøres rigere og de fattige fattigere, og med den nye kontanthjælpsreform, der yderligere tvinger 10.000 mennesker ud i yderste armod og potentiel hjemløshed.
Det ses i krigshøgsstilen, der gejler frygten for Rusland op og tvinger os til enorme udgifter til militær isenkram og våbenkapløb. Trump og Netanyahu må klappe i hænderne af alle de penge, der nu går til deres våbenfabrikanter.
Det ses i den rent ud sagt pinlige situation, hvor Danmark, i modsætning til mange andre lande, ikke rigtig siger fra over for Israels ageren i Gaza og er aktivt medansvarlig for folkemord, når våbentransport tillades, og israelske våbenfirmaer inviteres til våbenmesse i Danmark. Det siger alt om regeringens kyniske foragt for folkeretten og palæstinensernes ret til liv og frihed.
Ud over frygten for Rusland frygter Socialdemokratiet åbenbart også den danske befolkning, når parolen er, at overvågning er tryghed. Big Brother fra dystopien 1984 ville ikke kunne have sagt det bedre selv.
I frygten for at miste stemmer til højrefløjens indvandrerkritiske partier er Socialdemokratiet blevet højrefløjen – navnet burde ændres til nationalkonservativt folkeparti – for socialdemokratisk er partiet ikke længere.
Jeg er dybt flov over Socialdemokratiet og statsminister Mette Frederiksens ageren, der direkte afspejler Danmarks omdømme i verden. Danmark var engang set som det lige, grønne humanitære land – det omdømme risikerer at lide et ordentligt knæk.
Jeg tror, der er mange andre danskere, der er enig i det og også mener, den sociale kontrakt mellem Socialdemokratiet, regeringen og befolkningen er brudt.
Kære stemmeberettiget: Husk Socialdemokratiets svigt, næste gang du står i stemmeboksen!
Kære socialdemokrater: Jeg fornemmer en vis uvilje blandt lokalpolitikere og medlemmer over for partitoppens retning.
Vil I virkelig give køb på jeres principper og værdier for magtens skyld?
I bør se jer selv i øjnene og overveje, om magten er det værd for at støtte erhvervsinteresser, der går imod befolkningens ve og vel og ødelægger naturen.
Politik der fremmer uligheden.
Medvirken til folkemord.
Jeg synes, det ville klæde Socialdemokratiet at vende tilbage til jeres ideologiske humanistiske ståsted og kæmpe for flertallet af borgerne, de svage i samfundet, forbedringen af velfærdssamfundet og en acceleration af retfærdig grøn omstilling.
Jeg vil opfordre jer til at diskutere det på landsmøder og andre partimøder. Måske det er på tide at vippe partitoppen og Mette Frederiksen af magtens tinder og lade nye røde, grønne og humanitære kræfter tage over?
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
