Vores forhandlere har utvivlsomt gjort deres bedste for at konvertere industriforliget over til noget brugbart i byggeriet. Og forliget indeholder også forbedringer. For eksempel får lærlinge nu betalt deres værktøjskasse, og tillidsrepræsentanter får bedre vilkår. Men vores forhandlere blev sendt afsted med et klart mandat til at veksle lønstigninger for de højest lønnede til et markant løft af bunden. Det har Dansk Industri nægtet og dermed begrænset vores forhandleres mulighed for at indfri vores krav. Derfor anbefaler ST-brancheklubben, at man stemmer NEJ til OK23.
For billigt for arbejdsgiverne
Vi mener overordnet set, at den økonomiske ramme er for spinkel. Virksomhederne i bygge-anlæg-branchen har øget deres overskud med over 90 procent pr. medarbejder fra 2018-2021. Samtidigt har inflationen været historisk høj. Der er rigtig nok større procentstigninger i forliget end normalt, men set i lyset af ovenstående er det simpelthen for lidt. Arbejdsgiverne må til lommerne. Vi skal have del i det overskud, som vi selv har skabt.
Intet markant løft af mindstelønnen
Vores allervigtigste krav var et markant løft af lønnen i bunden. Dette er et solidarisk krav, der kollektivt løfter vores udenlandske kollegaer såvel som vores lavtlønnede danske kollegaer. Det har vi ikke opnået.
Det er positivt, at vi har fået et nyt værktøj til at bekæmpe social dumping. Nemlig et “boligtillæg” på 25 kroner/time til udenlandske kolleger, der ikke er herboende. Tiden vil vise, hvor effektivt et værktøj det er, men det er en forbedring. Og det viser, at det trods alt har presset arbejdsgiverne, at vi har kæmpet for at sætte fokus på social dumping.
Men boligtillægget kan på ingen måde erstatte et generelt løft af mindstelønnen. Hverken danske bygningsarbejdere eller herboende udenlandske, der er lønnet nede omkring mindstelønnen, får det lønløft, de fortjener med denne aftale. Vi ønsker et kollektivt løft af mindstelønnen for at mindske forskellen imellem højt- og lavtlønnede.
Arbejdsgiverne nægter fortsat at gå med til et kædeansvar. På den måde holder de hånden over den systematiske svindel og omgåelse af overenskomsterne blandt deres medlemsvirksomheder. Det kan vi ikke leve med. Ikke flere lappeløsninger. Vi vil have et reelt værn imod social dumping.
Usolidarisk overenskomst
Igen ser vi et overenskomstresultat, der fremmer de højest lønnede. Procentstigninger på SH-kontoen, pensionen og prislisterne bidrager til at øge skellet mellem højt- og lavtlønnede. Vi ønsker en solidarisk overenskomst, hvor ingen efterlades på perronen. 22 procent af danske bygningsarbejdere tjener under 160 kroner/time. Den gruppe af kollegaer står tilbage med en reallønsnedgang. Ligesom den store gruppe der ligger i midten lønmæssigt.
Højtlønnede akkordsvende vil muligvis få dækket det tabte ind, men i en tid med gigantiske overskud hos virksomhederne må vi spørge os selv: Er det at gå i nul virkelig nok? Eller er det nu, vi skal sikre økonomisk fremgang for alle lønmodtagere?
Færre fridage
Regeringen har foræret en ekstra arbejdsdag til arbejdsgiverne. Det er en historisk forringelse, at vi skal arbejde mere. I en tid med øget nedslidning, stress og en stigende pensionsalder er det uhørt, at vores arbejdstid øges.
Mette Frederiksen har meldt tydeligt ud, at dette blot er begyndelsen. Vi vil ikke acceptere, at regeringen går arbejdsgivernes ærinde og forringer vores overenskomster. Hvis vi lader dem slippe afsted denne gang, hvad bliver så det næste? Vi sætter foden ned og giver regeringen og arbejdsgiverne kamp til stregen.
Tag vores forhandlere alvorligt
Sektionsforhandlingerne for snedker-tømrerne brød sammen. Det er her, detaljerne om netop vores overenskomst forhandles. Vi vælger demokratisk, hvem vi sender afsted som forhandlere, og kolleger i hele landet har brugt tid på at udarbejde grundige forslag til konkrete forbedringer i vores overenskomst. Det er useriøst, at alle de krav bliver blankt afvist af arbejdsgiverne. Der bør være reelle forhandlinger på alle overenskomster.
Hellere storkonflikt end at efterlade de lavestlønnede
Det er med oprejst pande og åbne øjne, at ST-brancheklubben anbefaler at stemme nej til OK-resultatet og dermed gå konfliktens vej. I opgangstider som disse burde vi kunne forvente mere af vores modpart.
Arbejdsgiverne har ikke villet komme til lommerne ved forhandlingsbordet. Vi mener, at tiden er inde til at vise arbejdsgiverne, at vi er villige til at tage en storkonflikt for at få hævet lønningerne i bunden og bekæmpe social dumping.
Historien viser os, at de største landvindinger er vundet i forlængelse af en storkonflikt. Derfor opfordrer vi alle lønmodtagere på tværs af fag og brancher til at stemme nej til OK23 og forberede sig på en konflikt.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.